Aalborg Lufthavn melder om fulde fly
Omkring 100 mennesker er i morgen på arbejde i Aalborg Lufthavn, for at hjælpe passagerer på lufthavnens store rejsedag.
Det fortæller direktør i lufthavnen, Niels Hemmingsen.
- I morgen er en stor dag. Der bliver rundt regnet 6000 rejsende ud og ind af lufthavnen.
Aalborg Lufthavn melder om fylde fly - særligt på charterdestinationerne.
De populære destinationer er det græske øhav, Malaga og Alicante. Men også rejser til Island, New York og Færøerne hitter.
- Vi arbejder jo på skift, og i morgen har vi nok omkring 100 personer på arbejde, fortæller lufthavnsdirektøren.