Aalborg leverer utroligt comeback
Aalborg Håndbold forvandlede en truende lussing til sejr, da klubben lørdag slog TTH på udebane i Herreligaen.
Længe så det ellers ud til, at gæsterne skulle lide et nederlag. TTH sprudlede, båret frem af et energisk hjemmepublikum, men mesterholdet formåede at lave et storslået comeback.
- Det er to point, vi måske ikke rigtig fortjente. Det skal vi ud at snakke om, men vi skal også huske at rose os selv for de sidste 20-25 minutter, vi leverer, fortæller Aalborgs Henrik Møllgaard efter sejren.
Havde du afskrevet sejren?
- Ja. Ved 21-14 kunne jeg ikke rigtigt se mig ud af det, siger veteranen og tilføjer, at han er overrasket over, hvor hurtigt det gik.