Aalborg Håndbold taber (igen) til mægtige Barcelona
Sidste gang de mødte hinanden, var det i finalen til Champions Legaue-finalen i Tyskland i juni, hvor nordjyderne tabte med et enkelt mål i det, der må betegnes som en hæsblæsende kamp.
Torsdag aften var Aalborg Håndbold på besøg hos mægtige Barcelona, og ligesom i juni, måtte de igen se sig slået af et bedre hold.
Med hele 35-27 fejede catalanerne de nordjyske gæster af banen.
Mogens Jørgensen
Journalist
Håndbold i Biffen
200 Aalborg Håndbold-fans var torsdag aften gået i biografen i Aalborg. Ikke for at se den nyeste blockbuster fra Hollywood, men for at følge Aalborg Håndbolds Champions League-kamp mod de forsvarende Champions League-mestre fra Barcelona.
Sammen med Aalborg Håndbolds storsponsor Sparekassen Danmark havde Aalborg håndbold indbudt 200 af de mest trofaste håndboldfans, og de fik selvfølgelig både popcorn og sodavand. Nogle havde endda fået VIP-pladser hvor man mageligt kunne ligge ned og se kampen .
Og de fremmødte biografgængere gjorde hvad de kunne for at heppe så højt, at man kunne høre det helt til Barcelona.
Især i første halvleg blev der råbt og jublet, for Aalborg var kun bagud med tre mål og var godt med. Men i anden halvleg blev der spist en masse af popcorn, men der blev længere og længere mellem jubelråbene fra de bløde biografstole.
For man kunne ikke forhindre favoritterne fra Barcelona i at vinde over Aalborg Håndbold med hele 35-27.
Og således fik aftens 'film' fik ikke mange stjerner fra de 200 biografgængere.
Aalborg Håndbold spiller allerede igen søndag aften på hjemmebane i Sparekassen Danmark Arena.
I nu 13 forsøg er det aldrig lykkedes for de rød/hvide at besejre Barcelona. Og chancerne var denne gang mindre, fordi Aalborg Håndbold er ramt af skader. Både Hoxer, Lukas Nilsson og Landin var ude til kampen mod Barcelona, ligesom Thomas Arnoldsen heller ikke var at finde på banen.
Aalborg Håndbold har i sine tre første Champions League-kampe skrabet i alt tre point sammen i opgørene mod Nantes, RK Zagreb og SC Magdeburg.
Næste kamp i Champions League tørner Aalborg Håndbold ud mod OTP Bank Pick Szeged på hjemmebane.