Aalborg Håndbold lavede vildt comeback
Det er kun seks dage siden, at Aalborg Håndbold drog hjem fra Kiel i Tyskland med en storsejr over førerholdet i Champions League-puljen.
Onsdag aften stod de to mandskaber over for hinanden igen.
Men denne gang havde tyskerne fundet aggressiviteten og kvaliteten frem.
På hjemmebane var aalborgenserne konstant et skridt efer Kiel, som længede så ud til at hive en sikker hjem med hjem til Tyskland.
Men med fem minutter tilbage af kampen, vågnede Aalborg-mandskabet pludselig op. Landin tog fra i målet, og i angrebet udnyttede hjemmeholdet alle chancer.
På få minutter gik Aalborg fra en stilling på 21-27 til 27-27.
Nervene sad pludselig helt uden på tøjet hos Kiel-holdet, der med godt et minut tilbage brændte et afgørende straffekast.
Det gav Aalborg muligheden for at komme foran i kampens sidste minut. Og med 37 sekunder tilbage fik Mads Hoxer straffekast. Kunne Aalborg gøre helt onde ved Keil?
Men Mikkel Hansen brændte på det skammeligste matchbolden.
Dermed endte kampen 27-27 efter et vildt comeback af Aalborg, der kunne have endt med en sejr.
- Det vi løste så godt i Kiel, havde vi meget svært ved at finde i kampen i dag, lyder det fra håndboldtræner Stefan Madsen efter aftenens kamp.
Han er dog stadig godt tilfreds med aftenens comeback.
- Det viser en voldsom moral, når vi kan stå det her igennem og tage et enkelt point, fortæller han til TV2 Nord.
Men langt hen ad vejen, så det skidt ud for Aalborg Håndbold, der havde problemer med at komme ordentligt igang.
- Vi får ikke stødt ordentligt imod dem, taber en masse dueller og får ikke fart i fødderne, fortæller Simon Hald.
Og her er målmand Niklas Landin enig i holdkammeratens, men han er nu alligevel godt tilfreds med aftenens resultat.
- At vi faktisk får tilkæmpet os et point, det tror jeg, vi skal være rigtig godt tilfredse med, siger han til TV2 Nord.