AaB starter oprykningsspil med kæmpe brag
Tre nordjyske hold er en del af NordicBet Ligaens oprykningsspil, og det hele starter med et brag af en kamp påskelørdag.
Programmet er nemlig kommet ud, og her tager frontløberen AaB nemlig imod efterfølgeren fra Sønderjyske klokken 16.30 i første runde i oprykningsspillet 30. marts, melder AaB på deres hjemmeside.
De to hold har været de øvrige i NordicBet Ligaen overlegne i løbet af grundspillets 22 kampe.
AaB har 51 point, Sønderjyske 49, og så er der et langt hul ned til Vendsyssel på tredjepladsen med 36 point. Der er 10 runder i oprykningsspillet til at ændre på placeringerne.
Vendssyssel skal selv på besøg på Aalborg Portland Park i den sidste runde, hvor AaB formentlig spiller den sidste kamp i NordicBet Ligaen i denne omgang, mens Vendsyssel kan drømme om mirakler og gøre AaB kunsten efter.
De to bedste hold i rækken rykker nemlig i Superligaen.
Det tredje nordjyske hold Hobro IK oplyser på deres hjemmeside, at de åbner oprykningsspillet 1. april hjemme mod Kolding IF, mens holdets sidste kamp før sommer bliver ude mod Fredericia.