AaB-ikon får nyt job
Det er ikke mere end få uger siden, at klub-ikon og transitionstræner i AaB, Rasmus Würtz, opsagde sin stilling i klubben fra udgangen af maj, men han har allerede nu fundet ud af, hvor arbejdslivet skal fortsætte.
Og han behøver ikke pakke sine fodboldstøvler for langt væk.
Staby Efterskole ved Ulfborg i Vestjylland skriver på deres facebookside, at Rasmus Würtz fremover skal være lærer hos dem.
- Vi er meget stolte af at kunne præsentere Rasmus Würtz som ny lærer, hvor han skal være med til at udvikle de unge mennesker på fodboldbanen og i deres personlige udvikling på efterskolen, skriver Staby Efterskole.
Rasmus Würtz starter på efterskolen per 1. august.