Kort Nyt

AaB forlænger med hovedsponsor: - Den største i historien

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag blev det til sejr både på og udenfor banen for AaB Women. 

Holdets hovedsponsor Sparekassen Danmark kunne forud for gårsdagens lokalopgør mod FC Thy-Thisted Q nemlig skrive under på en forlængelse af den nuværende sponsoraftale.

I en pressemeddelelse kalder AaB Women den nye aftale for historisk, da det markerer en betydelig økonomisk støtte til holdet. 

- Aftalen er intet mindre end fantastisk for AaB Women. Samtidig er det en blåstempling af projektet. Vi er ekstremt glade for den opbakning, som Sparekassen Danmark altid yder, siger sportschef Morten Fals og fortsætter:

- At de så øger støtten med flere tiltag og en sponsoraftale, som er den største i AaB Kvindefodbolds historie, giver os alle et boost på og udenfor banen i bestræbelserne på sportslig succes.

Glæde hos sponsoren

Sparekassen Danmark hjælper med sponsorater i flere klubber i det nordjyske, hvor de blandt andet også er hovedsponsor i ishockeyklubben Aalborg Pirates og hos Aalborg Håndbold. 

Hos Sparekassen Danmark ønsker man at vise en langvarig støtte til AaB Women, og derfor forlænges den aftale, der ellers først udløb om et år.

- Vi håber med dette signal at vække interesse bredt i det aalborgensiske erhvervsliv, så flere virksomheder opdager værdien i at støtte op om AaB Women, lyder det fra regionsdirektør i Sparekasse Danmark, Bo Bojer.

Sparekassen Danmark har som en ekstra markering af aftalen købt 500 billetter til hver af de næste to hjemmekampe, som frit kan hentes på aabwomen.dk ved at bruge billetkoden ”spard”.

AaB Women møder FC Nordsjælland i næste kamp søndag den 17. september klokken 13:00.

Seks kommuner får løft i lægedækningen

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

Det betyder, at Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø Morsø og Thisted kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.

I dagevis har telefonerne været nede hos stort lægehus

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system.

Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

Hverken Region Nordjylland eller Alles Lægehus har ønsket at stille op til interview. Alles Lægehus oplyser dog, at telefonerne virker igen.

Flere turister i oktober

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.