Kort Nyt

31-årig mand dømt i kæmpe narkosag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fredag blev ikke en god dag for en 31-årig mand, som ved Retten i Aalborg er blevet idømt for besiddelse og videreoverdragelse af cirka 7,5 kilo narkotika.

Det skriver Nordjyske Anklager på X.

Faktisk endte det med at være en ren tilståelsessag, da den 31-årige mand - Morten Stentoft - erkendte forholdene. 

- Han tilstod at være i besiddelse af 7,5 kilo narkotika, hvoraf 500 gram af det var til eget forbrug, siger specialanklager Kim K. Kristensen. 

Manden var tiltalt for to forhold. Første forhold er fra slutoktober med videreoverdragelse af produkter med ketamin og MDMA. Det andet var fra 4. december, hvor han blev anholdt i Skalborg ved togstationen, da han havde været i København for at hente 1,5 kilo ketamin - heraf 500 gram til eget forbrug. 

- Den 31-årige mand fortalte, at han gjorde det for at nedbringe en narkogæld, siger Kim K. Kristensen. 

Den 31-årige mand er blevet idømt seks år fængsel i sagen - det var både anklager og forsvarer enige om.

- Det er jo til hans fordel, at han tilstår sagen, og at han gjorde det for at nedbringe gælden, men det er skærpende, at det er så alvorlige stoffer, han har viderebragt, siger anklageren.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk kommune får millioner til kystsikring

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Læs mere herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere