Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Personangreb har præget valgkamp: - Det gør rigtig ondt, selv efter 32 år i politik

Foto: Jesper Bo Winther

En sag om borgmesteren i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade, ramte medierne få dage før kommunalvalget.

Valgkampen har været barsk - også mere barsk end tidligere. Ifølge en medieforsker er der flere eksempler på personangreb, som er dukket op i medierne helt tæt op på valgdagen.

Kun fem dage før kommunalvalget dukker en historie op i medierne. I historien bliver Jammerbugt Kommunes borgmester angrebet på sin person og sin embedsførelse.

Det drejer sig om en fem år gammel byggetilladelse og en dispensation, som borgmesteren har fået af sin kommune.

- Det har jeg det skidt med, og det er nok mit bløde punkt, for jeg kan simpelthen ikke fordrage at få beklikket min hæderlighed. Det gør rigtig ondt, selv efter 32 år i politik, siger Mogens Christen Gade fra Venstre.

Byggesag bygger på grundig research

Redaktionschef ved DR Nordjylland Gitte Sørensen udtaler i forbindelse med artiklen ”Personangreb har præget valgkampen”:

- DR Nordjyllands dækning af den omtalte byggesag er naturligvis hverken resultatet af en plantet historie eller et personangreb på borgmester Mogens Christen Gade.

Mogens Christen Gade er fuldt ud informeret om, at udgangspunktet for historien er, at DR har undersøgt en lang række byggesager i flere kommuner landet over, og at det er via denne gennemgang, at sagen fra Jammerbugt Kommune er kommet frem. Sådan som det også er klart beskrevet i artiklen på dr.dk:

- Efter grundig overvejelse og research valgte vi at bringe historien, og den beslutning blev truffet på baggrund af en alvorlig og enslydende kritik fra tre af landets førende forvaltnings-eksperter, siger Gitte Sørensen.

Per Møller blev beskyldt for at skjule millionunderskud

I Hjørring oplevede viceborgmester Per Møller et lignende angreb få dage før vælgerne skulle sætte deres kryds.

Jeg synes, det var groft og ulækkert, og jeg bryder mig ikke om den retorik.

Per Møller, Konservative, Hjørring Kommune

Her blev han anklaget for at have skjult et millionunderskud i det udvalg, han var formand for.

- Jeg synes, det var groft og ulækkert, og jeg bryder mig ikke om den retorik, fordi den var uberettiget. Jeg havde ikke noget motiv til at gemme penge væk og skjule regninger for nogen. Når vi begynder at støbe kugler og fyre dem afsted på et grundlag, som er meget løst, så bliver jeg selvfølgelig frustreret og måske også vred, siger Per Møller fra Konservative.

Per Møller fra Det Konservative Folkeparti er frustreret over personangreb i valgkampen. Foto: Jesper Bo Winther

Valgkampen er blevet mere rå

Hverken Per Møller eller Mogens Christen Gade fik ødelagt deres valgaften - på trods af de negative historier.

Ifølge kommunalvalgsekspert Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er de alligevel eksempler på, at den politiske kamp er blevet mere rå end før.

- Der er flere forsøg på at placere ubehagelige historier for ens politiske modstandere i valgkampen. Nogle af de historier er også helt klart syltede og gemt ned, sådan at man kan aflevere dem nogle uger før kommunalvalget, så der kan blive en stor skandale, som kan ramme ens politiske modstander, siger Roger Buch.

Hårde personangreb gør ondt

Mogens Christen Gade blev altså angrebet i en fem år gammel sag, som handlede om en privat byggetilladelse. Han undrer sig over timingen af historien.

- Det er ganske ubehageligt, at man bliver angrebet på nogle ting, hvor man selv tænker, at der er ikke noget at angribe på, fem dage før valget skal afgøres, siger Mogens Christen Gade.

Se indslaget med Mogens Christen Gade og Per Møller.

I Hjørring synes Per Møller fra Det Konservative Folkeparti ikke, at han er sart. Alligevel kan personangrebene få ham til at overveje fremtiden som politiker.

- Hvis ikke man kan tåle at få nogle slag, skal man ikke gå ind i lokalpolitik, men når de glidende tacklinger kommer bagfra med de høje støvleknopper, så skal man jo på et eller andet tidspunkt finde ud af, om man vil bruge sin fritid på det her, eller om man hellere vil bruge det på et civilt job, siger han.

Medierne har et stort ansvar

Ifølge Roger Buch er det i høj grad mediernes ansvar at afgøre, om en kritisk historie er plantet af en politisk modstander lige op til valget. Men hvis historien holder, betyder timingen ikke så meget.

- Hvis det vitterligt er sådan, at borgmesteren eller modkandidaten har trådt ved siden af, så skal det jo frem i medierne. Til gengæld ligger der et voldsomt ansvar på medierne i forhold til virkelig at sætte sig ind i sagerne og være sikre på, at der er noget kød på dem. Ellers gælder det om at arkivere dem lodret, siger Roger Buch.

Ifølge Roger Buch er amerikanske tendenser begyndt at vise sig mere og mere i Danmark, når det gælder valgkamp.

Mogens Christen Gade vil nu have en tilsynsmyndighed til at gennemgå hans fem år gamle byggesag for at få afgjort, om han har gjort noget galt. Han vil til gengæld ikke bruge tid på at finde ud af, hvem der har plantet historien.

- Jeg vil ikke gå og kigge mig over skulderen, siger Mogens Christen Gade.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.