Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Karstens fire år som borgmester på Kattegat-øen går ind i historien

Karsten Nielsen nåede på under fire år som borgmester på Læsø at skifte parti og fratræde posten inden valget. Nu vil han helt ud af kommunalpolitik.

Syv forskellige mænd har siden 1970 haft borgmesterposten på Læsø. 

Den længstsiddende, Erik Malmose, nåede 25 år i jobbet. 

Karsten Nielsen nåede fire og vil gå ind i historien på Kattegat-øen af flere grunde: Han blev den første borgmester, valgt for Danske Folkeparti - både på Læsø og i Danmark. 

Blå bog

Karsten Nielsen

66 år

Valgt for Dansk Folkeparti, siden skiftet til Venstre. 

Byrådsmedlem og borgmester på Læsø 2018-2022.

Og så nåede han inden for mindre end et år både at signalere, at han ikke ville genopstille, at han alligevel godt ville, og til slut, at han ikke ville - og at vælgerne derfor ikke skulle stemme på ham.

Ikke ekspert i kommunalpolitik

Karsten Nielsen havde i mange år været bankbestyrer på Læsø, da han i 2017 blev nyvalgt til kommunalbestyrelsen. 

Karsten Nielsen ønskede at stoppe i politik men blev alligevel valgt igen i 2021. Nu ønsker han at træde ud af kommunalbestyrelsen. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Da de ni politikere skulle finde en borgmester, ville de fire Venstre-folk gerne genvælge den siddende borgmester, Tobias Birch Johansen.

De fem andre - og særligt én, Karsten Nielsens partifælle Per Bragt - ville for alt i verden ikke have Tobias Birch Johansen, som, syntes de, var for langt fremme i skoene. 

Karsten Nielsen måtte derfor ud i den usædvanlige opgave at opfordre vælgerne til ikke at sætte kryds ved hans navn på valgdagen.

Søren Wormslev, politisk analytiker, TV2 Nord

Til slut pegede pilen i fem mands-gruppen på den helt grønne Karsten Nielsen.

Han kaldte borgmesterjobbet "en spændende udfordring" og udtrykte håb om, at han kunne samle folk, selv om "jeg jo ikke er ekspert i kommunalpolitik".

Karsten Nielsen ønsker at trække sig helt fra politik.

Nu som Venstre-mand

Karsten Nielsen fik klinket skårene efter dramaet og formåede i mange henseender at få kommunalbestyrelsen til at trække på samme hammel. 

Kommunen, som er landets mindste, har længe været udfordret økonomisk og var i 2018 tæt på at vedtage et budget, der stik imod reglerne opererede med et underskud på næsten ti mio. kr.

Farvel til borgmestre og regionsrådsformand

TV2 Nords politiske analytiker Søren Wormslev tegner et politisk portræt af de fire afgående, nordjyske borgmestre og den afgående regionsrådsformand.

Læs alle fem portrætterne på tv2nord.dk mellem jul og nytår.

En af de fjer, Karsten Nielsen kunne sætte i sin hat, var, at han ved sit daværende partis mellemkomst fik skabt bedre økonomiske vilkår for kommunen. 

Formentlig har man i Dansk Folkeparti følt, at utak er verdens løn, da Karsten Nielsen i sommeren 2021 meddelte, at han skiftede til Venstre. 

En delegation fra Læsø med borgmester Karsten Nielsen i spidsenpå tiggergang i København i 2019. Ministeren sagde nej til flere penge.

Begrundelsen, som andre måske havde pakket bedre ind end den ærlige Læsø-borgmester, lød, at han mente at have større chancer for at beholde borgmesterposten, hvis han stillede op for Venstre!

"Stem ikke på mig!"

Dengang havde Karsten Nielsen egentlig overvejet at stoppe i politik efter en enkelt periode, men fik smag for jobbet og ombestemte sig. 

Og det gjorde han så endnu en gang i sensommeren, da Nordjyske afdækkede en speget sag om, at kommunaldirektøren havde overnattet i et ulovligt opført skur.

Kommunaldirektøren forlod jobbet, og nogen tid senere meddelte Karsten Nielsen - vist nok tilskyndet af medlemmer af dét parti, der i mellemtiden havde gjort ham til spidskandidat - at også han ville stoppe. 

Både kommunaldirektøren og borgmesteren på Læsø måtte trække sig efter en sag om et ulovligt skur. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

På dette tidspunkt var opstillingslisten imidlertid godkendt af valgbestyrelsen (hvis formand Karsten Nielsen var...) og kunne ikke ændres.

Karsten Nielsen måtte derfor ud i den usædvanlige opgave at opfordre vælgerne til ikke at sætte kryds ved hans navn på valgdagen. Det gjorde imidlertid 21 læsøboer, og det rakte til Venstres yderste mandat. 

Borgmesteren måtte derfor kaldes ind til de natlige konstitueringsforhandlinger, som endte med, at Karsten Nielsens i hast opstillede afløser, den tidligere borgmester Tobias Birch Johansen, fra 1. januar igen kan kalde sig borgmester.

Efterfølgende har Karsten Nielsen søgt om og fået lov til at udtræde af den ny kommunalbestyrelse, inden den er trådt til, begrundet i helbredsproblemer. 

Karsten Nielsen var tilfreds med sin nye post som borgmester, da han kunne præsentere en bred konstituering i 2017.

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.