Det var nødvendigt med en opstramning af sikkerheden på Aalborg Universitet, efter et kemishow gik helt galt tilbage i september. Her skete en fejl i udførelsen af kemiforsøget Ånden i Flasken, hvilket resulterede i flere tilskadekomne.

Men nu er der nyt, for ifølge Aalborg Universitet er der nu kommet styr på sikkerheden. Siden ulykken er sikkerheden blevet gennemgået nøje, og fremover skal kemikeruddannede medlemmer godkende alle risikovurderinger og beskrivelser af de forsøg og workshops, der indgår i kemishowene. Derudover skal de forskellige forsøg og workshops demonstreres, før de får tommel op til, at de kan indgå i showet.

- Vi fik hurtigt klarlagt, hvad der gik galt i Tønder, og vi har efterfølgende nøje gennemgået beskrivelsen og den kemiske risikovurdering af dette og de i alt 31 forskellige demonstrationsforsøg, som kan indgå i showet, forklarer institutleder for Kemi og Biovidenskab Kim Lambertsen Larsen.

Nye shows senere på måneden

Med kemishowene ønsker universitetet at skabe interesse for kemi, og det er derfor, at de genoptager kemishowene, hvor ild, røg og andre effekter kan skabe begejstring for tilskuere.

- Et kemishow skal være en tryg og sikker oplevelse for både publikum og for de studerende, som udfører forsøgene, siger Kim Lambertsen Larsen.

Der er allerede kemishows plottet i kalenderen, og de finder sted henholdsvis 9. november ved Dansk Laborant Forening i Aarhus og 14. november til Lab STEM Konference i AAU Innovate i Aalborg.

Det var den 22-årige, der udførte forsøget i september, der kom værst til skade. Han fik glas i hånden og måtte efterfølgende syes. Foruden den studerende kom tre børn lettere til skade.

Lisbeth Lauritsen er snart færdig i politik.

Det har socialdemokraten netop annonceret på sin egen Facebook-side.

'Det er en virkelig vild og stor beslutning for mig', skriver hun.

I opslaget forklarer hun, hvorfor tiden i politik nu slutter. Hun genopstiller nemlig ikke til kommunalvalget i 2025.

'Jeg har siddet i byrådet i Aalborg Kommune, siden jeg var 26 år, og nu er det blevet tid til at prøve noget andet. Når denne periode slutter, har jeg været folkevalgt i 12 år og over de sidste par år har jeg brugt alt min arbejdstid på politik, selvom det egentlig ikke er et “rigtigt” arbejde'.

'Jeg har måttet sande, at jeg ikke kan begge dele - jeg kan ikke BÅDE have et almindeligt job OG lægge alt den tid i politik, som jeg gerne vil. Særligt ikke når jeg også gerne vil give vores tre søde børn og Rasmus en god del af min opmærksomhed Jeg er simpelthen bare ikke særligt god til at gøre ting halvt'.

Fra 1. december skal hun være AC-konsulent i Børne- og Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune, og netop den ansættelse betyder, at hun sætter tempoet ned i politik i resten af valgperioden og stopper som gruppeformand.

'Udover at stoppe som gruppeformand, bliver jeg nødt til at træde ud af By- og Landskabsudvalget, som er enormt tidskrævende, men som jeg ellers holder virkelig meget af, og så stopper jeg i FGU’s bestyrelse og dermed giver jeg formandsposten videre til en anden i bestyrelsen. Med andre ord vil jeg fremadrettet koncentrere mit politiske arbejde om at sidde i Børne- og Undervisningsudvalget og være bestyrelsesformand ved Nordværk'.

Sidst i opslaget understreger hun, at beslutningen hverken skyldes politisk fnidder eller uenigheder.

Lisbeth Lauritsen blev valgt ind i Aalborg Byråd første gang i 2014. Hun afviser ikke at vende tilbage til politik engang i fremtiden.

TV2 Nord har været i kontakt med Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S). Han oplyser, at der allerede onsdag vælges en ny gruppeformand i partiet.

Og prisen for årets ret med fisk og skaldyr går til...

Restaurant Tri

Nogenlunde sådan lød det til søndagens prisuddeling på Axelborg i København, som blev afholdt af Landbrug og Fødevarer.

- Jamen, det er helt fantastisk at vinde. Det betyder rigtig meget for os, siger køkkenchef og restaurantejer Nicolas Min Jørgensen i en pressemeddelelse.

DNA-dyrkelse i køkkenet

På den nordvestjyske Michelin-restaurant er det de lokale råvarer, der er i fokus. Og det var da også det, der skaffede dem prisen for årets ret med fisk og skaldyr.

Om retten skriver Landbrug og Fødevarer:

'Retten præsenterer delikat hummerkød serveret med syltede hvide ribs, karsefrø og syltede nobilisgrankogler. Ved bordet afsluttes retten med en fløjlsblød sauce på hummerfløde, baseret på reduceret hummerfond og fløde, skilt med hummerolie'.

Og retten var da heller ikke tilfældig.

- Vi har specialiseret os i de lokale råvarer og den historie, der ligger bag. Kvalitet er selvfølgelig afgørende, men vi prioriterer også, at vores fisk og skaldyr kommer fra lokale, selvstændige fiskere, siger Nicolas Min Jørgensen, indehaver af Restaurant Tri.

Selv en 50-årig vestjyde bliver rørt

Netop de lokale fiskere er altafgørende for, at restauranten kan blive ved med at levere samme kvalitet. Derfor var én af dem også med til prisoverrækkelsen. Nemlig ham der leverer hummere til restauranten, og det var også en helt særlig anerkendelse for ham.

- Jeg kan mærke, at selv en 50-årig vestjyde bliver rørt, og det er jo lige præcis dét, vi gerne vil. Vi vil gerne have, at de lokale i Thy, på Mors og andre steder forstår, hvilken råvarerigdom de har omkring sig, sagde Nicolas Min Jørgensen til prisoverrækkelsen.

Det globale elnetværk har svært ved at følge med, når alting elektrificeres. Derfor skal elnettet gentænkes, og det sker i et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og tyske RWTH Aachen University.

Holdet af forskere har nu modtaget i alt 11 millioner euro, hvor 3,1 millioner euro, svarende til 23 millioner danske kroner, er øremærket AAU.

Den store pengesum skaber vækst på Aalborg Universitet, hvor der skal ansættes cirka ti medarbejdere og indkøbes avanceret udstyr, så der kan udvikles og testes nye hardware- og elsystemer

- En af årsagerne til, at vi skal drive dette område fremad, er, at det i de kommende årtier er nødvendigt at udbygge elnettet ganske meget for at gøre vores energiforsyning langt mere klimavenlig, lyder det fra professor Frede Blaabjerg om det arbejde, der ligger foran ham og de øvrige forskere fremadrettet.

Forskerne har ladet sig inspirere af internettets struktur og fleksibilitet i udviklingen af en ny elnetstruktur, der bygger på at indsætte elektroniske transformere baseret på effekthalvledere. Her har de forsøgt at adskille elnettet mere samt øge dets robusthed overfor fejl, for når fremtidens elnet forstørres, vil fejl få store konsekvenser for rigtig mange forbrugere.

- Vi får blandt andet penge til bedre at styre energien i elnettet ved at anvende disse elektroniske transformere i stedet for de traditionelle transformere. Vi tror på, at vi ved at anvende de elektroniske transformere kan få det nære elsystem til at udnytte den lokalt producerede energi bedre uden at skulle sende den langt væk, forklarer Frede Blaabjerg.

I Nordjylland arbejder eksempelvis Business Region North Denmark i forvejen for at kapaciteten af Nordjyllands elnet udvides, så det inden 2030 kan klare en firedobling af den kapacitet, som det kan på nuværende tidspunkt.

Bevillingen fra Det Europæiske Forskningsråd er blandt andet tildelt, da en del af forskningen foregår i Nordjylland, hvis elnet længe har været underprioriteret sammenlignet med resten af landet.

Området har desuden stor betydning for den grønne omstilling og for job- og vækstmulighederne i Nordjylland, hvilket forskningen fra Aalborg Universitet på sigt kan medhjælpe.

Når det kommer til stigninger i huspriser, ligger Region Nordjylland øverst af landets regioner. Det viser dugfriske tal fra Nybolig.

Fra årsskiftet frem til september i år er de nordjyske huspriser steget med hele 9,4 procent, hvilket procentvis er mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet, hvor stigningerne ligger på 4,1 procent. Der er stigninger i samtlige regioner.

Selvom det for mange kan komme som en overraskelse, at Region Nordjylland ligger i top, når det procentuelt kommer til stigende huspriser, så er der en logisk forklaring.

- En del af forklaringen på det ryk, som huspriserne i det nordjyske har taget, skal blandt andet findes i, at priserne her har ligget forholdsvis lavt sammenlignet med resten af landet. Det betyder også, at der målt i kroner og ører har skullet noget mindre til, før det har haft relativt stor betydning procentuelt, lyder det fra Jean Chrestoft Kongsbach, der er markedschef i Nybolig.

Ifølge Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi forventes det, at huspriserne fra nu og frem til udgangen af 2026 i snit stiger med 10 procent eller lidt over tre procent om året.