Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Turistvirksomheder skriger på arbejdskraft: I Løkken har de knækket koden

Faktisk har caféen haft for mange ansøgere.

Årets første sommerdag er over os, og langs de nordjyske kyster har særligt turistvirksomheder travlt med at gøre klar til det helt store ryk ind af turister.

Der er bare et problem. Der har været hård konkurrence om at tiltrække arbejdskraft til de små kystbyer.

Men i Løkken hos North Shore Surf har de knækket kode til netop det.

- Jeg er jo glad for, at jeg har garanteret nogle penge her over sommeren, men også bare fordi, det er så hyggeligt at være her. Man får mest ud af det, hvis man er her hele sommeren og er en del af det fællesskab, der er heroppe, fortæller Viktoria Feldsing, der arbejder på Cafe North Shore Surf. 

Et andet koncept

Her har de nemlig valgt at kombinere sommerhygge og surf med et tilbud om job.

Og det har betydet, at mere end 75 unge nu har meldt sig til konceptet, der hedder 'Surf and work camp' fra Visitnordvestkysten. 

Et koncept der tiltrækker ved, at de unge arbejder, surfer og bor sammen.

- Jeg tror, det der med, at vores ansatte kan tage en sauna i ny og næ og de kan tage et surfboard, når de lyster. Der er måske nogle gode personale fordele i, at man kan få en billig øl, hvor man arbejder. Det er måske ikke bare en produktionsenhed, hvor man går ind og ud, fortæller Kasper Brix, der er indehaver af North Shore Surf.

Faktisk har caféen haft for mange ansøgere.

- For mit vedkommende er det super rart, at vi er sådan stillet. Men der er jo mange andre, som jeg kan høre i byen, der ikke er stillet på den måde, fortæller Kasper Brix. 

Hos North Shore Surf har man længe kombineret arbejde med sommerhygge og surf, og det har været en succes.

- Det er sådan give and take for begge parter. Når der ikke sker så meget, kan man tage ud og surfe, og man kan klikke ind og få timer igen i morgen. De dage, hvor der så er timer, så skal man også være tilgængelig.

Se hele inslaget herunder: 

Ser frem til en sjov sommer

Viktoria Feldtsing ser også frem til en travl sommer, hvor der også skal være plads til at nyde stranden

SY: Jeg forventer bare, der bliver megatravlt, og det bliver megafedt at være her. Jeg håber på noget dejligt vejr, så vi også kan komme ud og nyde solen og bølgerne.    


25 mistede deres hjem i oversvømmelser: Må vente med at sove trygt

Foto: Jens Hartvig

Elling

Hullet under Skagens vej skal udvides, men Vejdirektoratet har udsat projektet.

Når det regner meget, så er indbyggerne i Elling ekstra på vagt.

Det var de i januar, da enorme mængder regn skyllede ind over landsdelen, og Nordjyllands Beredskab var nødt til at gå i gang med at pumpe ved åen, så den ikke gik over sine bredder.

Derfor var der også stor glæde at spore i byen, da Vejdirektoratet i januar meldte ud, at de i efteråret ville gå i gang med at udvide hullet under Skagensvej, der er kilden til oversvømmelserne.

Men det kommer ikke til at stå færdigt i år. Arbejdet med at udvide hullet er udsat.

- Status er, at tidsplanen for projektet har rykket sig lidt. Det skyldes, at Vejdirektoratets rådgiver er i gang med at detailprojektere anlægsprojektet og i den forbindelse har det vist sig nødvendigt at gennemføre en miljøscreening ved Trafikstyrelsen og der forventes et svar fra myndigheden i foråret 2025, siger Mette Aaris-Nielsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

Udsat til næste år

Og det er ikke for ingenting, at indbyggerne i Elling er nervøse. I oktober 2014 oplevede byen enorme oversvømmelser, da der flere steder i Nordjylland faldt mere end 100 millimeter regn på to dage.

Det gigantiske skybrud var skyld i, at Elling blev oversvømmet, fordi vandet i åen ikke kunne komme ud under Skagensvej mod udløbet i Kattegat. 25 indbyggere mistede deres hjem.

Projektet, der skal udvide hullet under Skagensvej og på den måde bedre sikre den lille by mod oversvømmelser, skulle have været i udbud i sommer, og arbejdet skulle være påbegyndt i efteråret.

Men borgerne i Elling må forberede sig på at være nervøse det meste af næste år. Vejdirektoratet kan nemlig først gå i gang med arbejdet i efteråret 2025.

- Det forventes efterfølgende at anlægsprojektet kan bydes ud i sommer 2025 og at selve anlægsarbejdet vil foregå i efteråret 2025., siger projektlederen.


To tyske drenge mistede livet: Mange tusinde kroner er samlet ind

Foto: Bent Løkke Leth og Kathrine Tobiasen, TV MIDTVEST

Louise Lindgaard Johansen fra Vorupør er blandt initiativtagerne til indsamlingen.

Der er blevet indsamlet omtrent 30.000 kroner ved en indsamling til de pårørende til de to drenge, der omkom efter et sandskred i Vorupør i august.

I omtrent halvanden måned har der været samlet penge ind til den familie som i august mistede to drenge på 9 og 12 år ved en ulykke i Vorupør. 

Indsamlingen stoppede 1. december, og Louise Lindgaard Johansen, som er en initiativtagerne til indsamlingen, fortæller til TV MIDTVEST, at man har samlet cirka 30.000 kroner sammen til familien. 

Hun fortæller, at der er kommet donationer fra både nær og fjern, og at det betydet meget for hende at mærke, at der har været opbakning til indsamlingen. 

Louise Lindgaard Johansen har løbende været i kontakt med den tyske familie. Hun fortæller, at de både har udtrykt stor taknemmelighed for indsamlingen og ligeledes til alle dem, der gjorde en indsats i forbindelse med ulykken.

- De er meget taknemmelige. Det har de skrevet flere gange, siger Louise Lindgaard Johansen. 

- Det er svært at forholde sig til den situation, de står i. Der er jo ikke rigtigt nogen, der kan sætte sig ind ind i, hvordan de har det. Men det er dejligt at mærke, at de har overskud til at forstå tanken bag det her, siger hun. 

Initiativtageren fortæller, at pengene, når de på et tidspunkt når frem til familien, forhåbentlig kan gå til noget, der kan give lidt lys i tilværelsen. 

For hende har indsamlingen udover pengene også handlet om at vise familien, at de stadig fylder i tankerne hos mange mennesker.  

- Det drejer sig også om at sende et signal om, at vi er rigtigt mange, der stadig tænker på dem, siger hun.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Arne Boelt (S) var fra 2010 til 2021 borgmester i Hjørring.

Urafstemning sikrer Arne Boelt posten som Socialdemokratiets spidskandidat til regionsrådet

Det bliver Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt, der på vegne af Socialdemokratiet skal forsøge at generobre formandsposten i det nordjyske regionsråd ved valget 18. november næste år.

Ved en urafstemning fik Arne Boelt 71,1 procent af stemmerne, mens den eneste modkandidat, Mogens Nørgård, der i dag er 2. næstformand i regionsrådet og sit partis gruppeformand, fik 28,9 procent af stemmerne.

41,4 pct. af de socialdemokratiske partimedlemmer deltog i valget af spidskandidat.

Socialdemokratiet sad på posten som først amtsborgmester i Nordjylland og siden regionsrådsformand for Region Nordjylland uafbrudt fra 1978 og indtil valget for tre år siden. Her sikrede en borgerlig alliance, at Mads Duedahl (V) kunne overtage posten som regionsrådsformand fra Ulla Astman.

Hun har siden forladt det politiske arbejde, og Socialdemokratiet skulle derfor under alle omstændigheder vælge en ny frontfigur. 

Flere, deriblandt folketingsmedlem og fhv. minister Flemming Møller Mortensen, har gennem de seneste måneder været i spil som mulig spidskandidat. Men efter urafstemningen står det nu klart, at det er Arne Boelt, der er S-kandidat til formandsposten.

Forlader byrådet

Arne Boelt, der er 63 år, var fra 2010 til 2021 borgmester i Hjørring, men måtte efter det seneste valg overlade hvervet til Venstres Søren Smalbro.

Arne Boelt, som bor i Sindal og er uddannet som dels tømrer, dels ambulancebehandler, sidder i øjeblikket i byrådet i Hjørring, men genopstiller ikke. 

Allerede efter sit farvel til borgmesterposten luftede han tanker om at stille op til regionsrådet i 2025 i stedet. 


Opråb til sløve politikere: I spænder ben for nye butikker

Formanden for Sæby Handel mener, nye butikskæder vil styrke handlen i byen.

Investorerne står og banker på flere steder i Frederikshavn Kommune for at etablere nye kædebutikker, men et flertal i byrådet er ikke klar til sige ja.

Græsset er nyslået på en mark på Aalborgvej i den vestlige udkant af Sæby, men står det til en ejendomsinvestor, skal der graves og bygges på marken.

Området er nemlig et af fire konkrete steder i Frederikshavn Kommune, hvor investorer udenfor bymidterne ønsker at bygge centerbygninger til eksempelvis kædebutikker som JYSK, T. Hansen, Sport24 og Harald Nyborg.

- Det vil styrke Sæby, fordi når du kører inden til Sæby, vil du se, at det er en by i drift. Det er en by, hvor der er liv. Der er investeret, og kæderne bliver interesseret i Sæby, og når der kommer en kæde til, kommer der altid flere til. Det er sådan det er, siger formanden for Sæby Handel, Hans Ole Kalhøj.

Investor er i venteposition

Det er Ejendomsudvikling Nord, som står bag et af to projekter på Aalborgvej i Sæby, hvor der i forvejen er placeret en Jem & Fix butik. Projektet var allerede for et år siden på dagsorden i Plan og Miljøudvalget, og inden politikerne kan tage stilling til det, skal der laves en detailhandelsanalyse for hele kommunen.

Sådan ser et forslag ud til et område med kædebutikker i udkanten af Sæby.

Det besluttede det socialdemokratiske flertal i Frederikshavn Kommune på byrådsmødet i sidste uge.

- I stedet for at vi skal til at lave en (red. detailhandelsanalyse) ude på Aalborgvej, en anden på Aalborgvej, en i City Vest, en på Hjørringvej i Frederikshavn og en i Skagen, så vælger vi at lave en samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen, siger formanden for Plan- & Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune Peter E. Nielsen (S).

Det er et lovkrav, at der skal laves en detailhandelsanalyse, når der nogen søger om at lave butik eller detailhandel udenfor et område, som der i forvejen i kommuneplanen er udlagt til butikker.

En samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen tager i følge udvalgsformanden mellem et halvt og et helt år at få på plads, og indtil da er alle projektet sat på pause.

- Der er jo ingen investorer, der på længere sigt kan fatte interesse for Frederikshavn Kommune, når man med sådan en analyse bremser udviklingen, for det er det, man gør med den detailhandelsanalyse, siger formanden for Sæby Handel, Hans Ole Kalhøj.

Se hele indslaget her.

Butikkerne vil gerne - politikerne tøver

Tegningerne af projektet i Sæby er lavet sidste forår, og Tom Jakobsen fra Ejendomsudvikling Nord siger til TV2 Nord, at man godt kunne ønske sig at processen gik hurtigere for i følge ham står kædebutikker som eksempelvis JYSK, T-Hansen, Sport 24 og Harald Nyborg klar til at etablere sig i Sæby.

- Man skal vælge om man vil have butikkerne til byen eller ej.  De placerer sig der, hvor der er omsætning og ikke der hvor politikerne synes, at de skal være, siger Tom Jakobsen fra Ejendomsudvikling Nord.

I følge ham kan de butikker slet ikke placeres i midtbyen og gågaden, da de ofte blandt andet har krav om en butik på 2500 kvadratmeter og 7 meter til loftet.

- Det er svært at få ind i gågaden, siger Tom Jakobsen.

I Sæby mener formanden for Sæby Handel også, at kommunen burde handle her og nu, i stedet for at vente et år på en analyse, som alle i forvejen kender resultatet af.

- De skal, undskyld udtrykket, have fingeren ud af kanalen og give ja til investeringen og byde nye butikker velkommen, siger Hans Ole Kalhøj

Flertal vil have samlet plan

Det socialdemokratiske flertal i byrådet frygter, at nye kædebutikker udenfor centrum vil ødelægge handelslivet i midtbyerne i kommunen. Derfor skal der laves en samlet plan.

- Vi er som politikere nødt til at skulle lidt op i helikopterplan og lave en helhed for kommunen, i stedet for at gå ud og lave de her frimærke afgørelser, siger Peter E. Nielsen.

Den holdning stod Socialdemokratiet alene med, da sagen om detailhandelsanalysen blev behandlet på byrådsmødet. Alle øvrige partier samt løsgængeren Peter Sørensen stemte imod, og de skriver en samlet udtalelse, at de mener, at udviklingen tabte til det socialdemokratiske flertal.


Så er den gal igen: Ny vandskade på supersygehuset

Foto: Pressefoto / Region Nordjylland

En frostsprængning i ventilationen har fået vand til at trænge ind i supersygehuset.

Listen er efterhånden lang, når det kommer til skader og mangler på det nye Aalborg Universitetshospital, som er ved at blive bygget i Aalborg Øst, og den blev fredag endnu længere.

Her opdagede en medarbejder nemlig, at der kom vand ned i sterilcentralen på supersygehuset, oplyser projektdirektør Asger Schou fra Region Nordjylland i et skriftligt svar til TV2 Nord.

Derfor blev der hurtigt iværksat foranstaltninger og hidkaldt flere medarbejdere og et skadesfirma, mens de berørte rum hurtigt blev udtørret og er under udbedring.

Ingen betydning for økonomi eller tidsplan

Vandet kom ifølge regionen fra en køleflade i et ventilationsaggregat, der frostsprængte, og vandet trængte fra et teknikrum på første sal og ned i nogle af rummene nedenunder i sterilcentralen.

Det fejlramte ventilationsprojekt er ifølge Region Nordjylland ikke blevet færdigafleveret til regionen af leverandørerne, og derfor har regionen ikke ansvaret for skaden.

Skaden vurderes heller ikke til at få betydning for projektets økonomi eller tidsplan, lyder det fra projektdirektøren i det skriftlige svar.

Derfor er det stadig forventningen, at indflytningen på det nye sygehus kan begynde i 2026.

Vandet løb både ned i stueetagen og i kælderen, da TV2 Nord i 2022 beskrev, hvordan utætte vandrør skabte våde gulve. Foto: (Privatfoto)

Ikke første gang

Tilbage i september 2022 blev det meldt ud, at mange kilometer vandrør havde utætheder, og at facaden derfor trak fugt ind. Og blot nogle måneder efter fossede omkring 40.000 liter vand ud af operationsstuerne på førstesalen på det nye universitetshospital.

Dengang var det en vagt, der opdagede, at der var noget galt.