Skraldespandene bliver igen tømt i Jammerbugt Kommune
Borgerne i Jammerbugt Kommune vågner torsdag op til udsigten til, at deres skraldespande nu endelig igen bliver tømt.
Skraldemændene har her til morgen genoptaget arbejdet. Indsamlingen er begyndt på de adresser, der skulle have tømt mandag. Efterfølgende bliver de øvrige ruter indhentet.
Borgerne i Jammerbugt Kommune vågner torsdag op til udsigten til, at deres skraldespande nu endelig igen bliver tømt.
Skraldespandene er ikke blevet tømt siden mandag, da skraldemændene overenskomststridigt nedlagde arbejdet.
Jammerbugt Kommune meddeler, at man forventer et par dages forsinkelse på indsamlingen.
Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse kommer ifølge formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, Jens Christian Golding (S) på baggrund af en skriftlig advarsel til en af skraldemændene.
Han fik en påtale for at bære affaldssækkene ud til vejen i stedet for bruge den vogn, der ellers er beregnet til formålet. Vognene skal bruges for at beskytte skraldemændene mod det fysisk hårde arbejde.
Ifølge formanden vælger flere skraldemænd at løfte sækkene, fordi det går hurtigere, og det er en gevinst, da de er på akkord.