Skolehjælp til anbragte børn: Nu tør Benjamin drømme om at blive landmand
Foto: Foto: Lisbet Christensen
14-årige Benjamin Klaes Theil har genfundet glæden ved at gå i skole, efter at han er kommet med i et skoleprojekt for anbragte børn.
Mere end halvdelen af de børn, der er anbragt udenfor hjemmet, gennemfører ikke afgangseksamen i folkeskolen. I Jammerbugt kommune er de gået med i forsøg, der skal hjælpe de udsatte børn til at blive bedre i skolen.
Musikken brager ud af højtalerne på 14-årige Benjamin Klaes Theils computer. Han er i gang med se og lytte til en musikvideo, han skal skrive en analyse af. Han synes, opgaven er sjov, og han er koncentreret om den. Sådan har han ikke altid haft det i skolen.
- Før i tiden døjede jeg med at følge med i timerne. Jeg var tit ukoncentreret og lavede noget andet på computeren. Der var flere gange, hvor jeg bare tog hjem, siger Benjamin.
Benjamin Klaes Theil går i 9. klasse på Saltum Skole. Han er anbragt i en plejefamilie. Sammen med 21 andre børn, der er anbragt i plejefamilier og på opholdssteder, er Benjamin med i et læringsprojekt i Jammerbugt Kommune.
Det eneste negative, jeg kan komme på, er, at det her projekt skulle have været sat i gang langt tidligere
Benjamin Klaes Theils plejemor, Elsebeth Nielsen
Målet er, at flere anbragte børn skal gennemføre folkeskolens afgangsprøver og gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Baggrunden for den målsætning er trist.
Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at 56 procent af de børn, der er anbragt udenfor hjemmet, ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøver. Til sammenligning er det ni procent af alle andre børn, der ikke gennemfører afgangsprøverne.
- Hvis vi virkelig vil hjælpe de her børn, skal vi sørge for, at de får en afgangseksamen og en ungdomsuddannelse, så de har en mulighed for at bryde den sociale arv, siger Helle Nørgaard Pedersen, der er skole- og dagtilbudschef i Jammerbugt Kommune.
Hvis ikke der er flere ressourcer, end der plejer at være, så vil der jo være noget, som vi ikke skal gøre. For det her koster ekstra ressourcer
Helle Nørgaard Pedersen, skole- og dagtilbudschef, Jammerbugt Kommune
Møde hver 6. uge
Benjamin har fået en læringsvejleder, og hver 6. uge holder hun og Benjamin møde med Benjamins lærere. Her sætter de faglige målsætninger sammen med Benjamin. Målsætningerne bliver fulgt op på næste møde.
- Det har gjort, at Benjamin nu er i raketfart på vej op ad læringskurven. Nu stiller vi krav til ham, og det kan han godt lide, siger læringsvejleder Anja Rasmussen, der også er Benjamins engelsklærer.
Det kan lyde nemt og simpelt, at der skal sættes højere krav til anbragte børn, men det er slet ikke nemt, lyder det fra Helle Nørgaard Pedersen.
Både for lærere og pædagoger kan det være svært at stille faglige krav til anbragte børn, fordi mange af børnene har det svært. Derfor er fokus på at få dem i god trivsel, frem for at de får lært noget fagligt.
- Lærerne møder nogle børn, som de får ondt af. De synes, det er synd for dem, og så sætter de ikke nogle faglige krav. Hvis et barn møder op mandag morgen og har det skidt efter en rigtig dårlig weekend, så er det ikke nemt at kræve, at nu skal du også lige lære alfabetet, siger Helle Nørgaard Pedersen.
Opgør med "synd-for-kulturen"
Læringsprojektet kalder Helle Nørgaard Pedersen for et opgør med "synd-for-kulturen". Hidtil har mantraet været, at anbragte børns trivsel kommer før deres læring, men ifølge Helle Nørgaard Pedersen har projektet vist, at det kan vendes om. Når børnene lærer noget, giver det bedre trivsel.
- Hvis vi arbejder struktureret og systematiseret, så kan vi stille nogle faglige krav til de her børn, som de har en mulighed for at kunne leve op til. Det giver dem selvtillid og selvværd. At trives faglig har stor betydning for den almene trivsel, og det har været en øjenåbner for os, siger Helle Nørgaard Pedersen.
Modstand mod projektet
En øget skole-hjem-samarbejde er også en del af projektet. Projektet har mødt modstand hos biologiske forældre, der ikke vil lade deres børn være med. Ifølge Helle Nørgaard Pedersen grunder det i en generel mistillid til det offentlige system.
Flere opholdssteder har også sagt nej tak til at lade anbragte børn være med, fordi de synes, at det er for høje krav at stille til børn, der har det svært. Benjamins plejemor er til gengæld meget begejstret for projektet, for hun kan se, at hendes dreng er vokset fagligt.
Lærerne møder nogle børn, som de får ondt af. De synes det er synd for dem, og så sætter de ikke nogle faglige krav. Hvis et barn møder op mandag morgen og har det skidt efter en rigtig dårlig weekend, så er det ikke nemt at kræve, at nu skal du også lige lære alfabetet.
Helle Nørgaard Pedersen, skole- og dagtilbudschef, Jammerbugt Kommune
- Det eneste negative, jeg kan komme på, er, at det her projekt skulle have været sat i gang langt tidligere, siger Benjamins plejemor, Elsebeth Nielsen.
Der er 22 anbragte børn med i projektet fordelt på fire skoler i Jammerbugt Kommune. Projektet er støttet med godt 3,6 millioner kroner af Socialstyrelsen. Når projektet slutter med udgangen af næste år, skal kommunen selv finde pengene, hvis den vil køre det videre.
- Hvis ikke der er flere ressourcer, end der plejer at være, så vil der jo være noget, som vi ikke skal gøre. For det her koster ekstra ressourcer, siger Helle Nørgaard Pedersen.
Fremtid på traktor
Benjamin vil gerne uddanne sig til landmand. Han er vild med store maskiner, men først skal han til folkeskolens afgangsprøve til sommer. Efter at Benjamin er kommet med i læringsprojektet er hans lærere slet ikke i tvivl om, at han nok skal gennemføre det.
- Jeg kan da godt mærke at jeg bliver nervøs, når vi snakker om eksamen, men jeg tænker nok at det skal gå, siger Benjamin.