Skole får en million kroner til oplevelsessti
Skolecenter Jetsmark kommer til at danne rammer for skolebørn fra Moseby, Kaas og Pandrup. Skolen bliver klar til brug i august 2023. Foto: Per Frank Paulsen
Skolecenter Jetsmark har fået en million kroner af Nordea Fondens pulje ”Mere udeliv i SFO og klub” til en oplevelsessti ved skolens SFO.
Det bliver nu muligt at gøre lidt ekstra i forbindelse med byggeriet af skolecentret, hvor man gerne vil skabe nogle fede udearealer, der indbyder til endnu flere og mere differentierede ude-aktiviteter.
- Vi ønsker, at vores børn i SFO’en og i skoletiden i al almindelighed bevarer deres nysgerrighed. Det understøtter vi gennem et fokus på aktiviteter, hvor der er rum til at eksperimentere, konstruere og udvikle, siger Susanne Møller Jensen, formand for børne- og familieudvalget i Jammerbugt Kommune.
Den nye skole i Jetsmark
Første spadestik blev taget i marts 2021.
Den nye skole til Skolecenter Jetsmark kommer til at danne rammer for skolebørn fra Moseby, Kaas og Pandrup.
Derudover bliver skolens nye og moderne rammer et kulturcenter for områdets borgere.
Skolen bliver klar til brug i august 2023
Derfor etableres der en byggeplads, hvor børnene har mulighed for at bygge, makke og lave større projekter, der i udbredt grad er børnestyrede uden behov for daglig oprydning.
Men en million kroner fra Nordea Fonden bliver det også muligt at etablere en oplevelsessti, der snor sig gennem legepladsen og den store naturgrund i området.
De bevilgede midler anvendes i forbindelse med etableringen af legepladsen, der færdiggøres i løbet af 2023.
Nordea Fonden har valgt at bevillige det maksimale beløb til Skolecenter Jetsmark.