De nordjyske minkavlere gennemgår en af de værste kriser nogensinde.
Et barskt udskillelsesløb mellem minkavlerne står på lige nu. Nogle går konkurs. Andre holder ud, selvom det koster over en million kroner om året at gå på arbejde. Og så er der dem, der bare lukker ned i tide.
Preben Tonnisen i Øster Hornum har været minkavler i 33 år, men vil ikke være med mere, og har lukket samtlige minkbure. Han gjorde det i tide og frivilligt og lever i dag af at være tømrer.
- Her på farmen havde vi 11.000 dyr, når der var fyldt op om sommeren. I vækstperioden havde jeg en fuldtidsansat til at hjælpe med at passe farmen, men det gik efterhånden for svært med afsætningen. Indtjeningen var ikke som før, så sidste år tog jeg beslutningen og sagde til min familie, at nu vælger jeg at stoppe. Der var ingen af børnene, der var interesseret i at fortsætte, så jeg valgte bare at pelse ned, siger Preben Tonnisen.
Dramatisk prisfald
I år er prisen pr. minkskind 198 kroner - en mildt sagt dårlig pris i forhold til de 277 kroner, det ifølge Landboorganisationen LandboNord koster at producere et skind. Og en særdeles dårlig pris i forhold til 2013, hvor avlerne kunne få 612 kroner pr. skind.
- Her i Nordjylland er der op imod 600 farme, og jeg vil anslå, at vi har i hvert fald 150 farme, der lukker. Mange lukker frivilligt som Preben Tonnisen, men vi ser også konkurser. Det er klart, at situationen bliver vanskelig, når vi har en familie med en medarbejdende ægtefælle. Så skal vi ud og kigge efter to lønindtægter, når vi skal hjælpe, siger Kenneth Rønfeldt, virksomhedsrådgiver i LandboNord.
På den anden side af Limfjorden - på Gjøl - mærker en anden minkavler, Poul Frederiksen, også de dårlige tider, men han kører stadig med fuld produktion. Sæsonens første produktion af skind er netop blevet tørret, gjort klar til auktion og bliver hentet af en lastbil. Nu går julen og det meste af vinteren med at håbe på bedre priser.
- Og vi kender først de priser, når hammeren rammer i bordet i februar måned. Så det er lidt lang ventetid, siger Poul Frederiksen, for hvem et liv uden arbejdet med mink ikke kan komme på tale.
Lige nu koster det mig over en million kroner i tab om året. Sådan er det, når der er krise. Så må man smøge ærmerne op, og bare tage fat
Poul Frederiksen, minkavler
- Jeg har været pelsdyravler i 38 år. Det her er mit hjem. Jeg er født og opvokset her, og har arbejdet med mink hele mit liv. Lige nu koster det mig over en million kroner i tab om året. Sådan er det, når der er krise. Så må man smøge ærmerne op og bare tage fat, siger Poul Frederiksen.
Antallet af ansatte er skåret ned på nær i pels- og parringssæsonen. Ellers er det avleren selv, konen og sønnen, der alene står for produktionen. Sønnen kan ikke leve af det hele året og har i januar og februar arbejdet som tømrer.
-Jeg er heldigvis udlært tømrer og skal også ud i januar og februar i år. Der kan jeg så arbejde om dagen og rydde sne om natten. Så passer min far minkfarmen, siger Jesper Frederiksen.
Faderen er optimistisk. Han hæfter sig ved, at der på verdensplan sælges henved 45 millioner skind om året, og at produktionen, efter hans mening, passer godt til tiden.
- Minkavl er noget af det mest bæredygtige, der er, fordi alt fra minken bliver brugt – blandt andet på fjerkræ- og fiskemelsfabrikker, siger Poul Frederiksen.
Stærkt sammenhold
Preben Tonnisen i Øster Hornum er glad for at være tømrermester nu, men han har svært ved at acceptere, at det går så skidt for minkfaget.
- Det er brandærgerligt, for det er et rigtigt godt erhverv, som jeg har haft mange gode år med.
Preben Tonnisen tager stadig tager ud som skinddommer. Han har gennem årene fået flere priser for sine egne minkskind, og kommer ud til kolleger, for at hjælpe med at sortere avlsdyr.
- Der er et fantastisk sammenhold i den branche. Det er helt unikt, hvad der har været af gode venskaber, som man har fået gennem tiderne. Det er måske nok det, jeg savner allermest ved at være stoppet, siger Preben Tonnisen.
Eksporteventyret, der forsvandt
Engang var mink et af de helt store eksporterhverv i Danmark. Nu ser det anderledes ud, viser tal fra LandboNord.
- I 2013 eksporterede vi for cirka 13 mia. kroner skind – hvor vi i dag ligger på 3,4 mia. kroner. Det viser jo bare, at det virkelig er op og ned i minkbranchen, siger Kenneth Rønfeldt, virksomhedsrådgiver i LandboNord.
Brancheeksperterne vurderer dog, at der kan være en smule håb for minkavlerne.
- Krisen har været langvarig og hård den her gang, men salget af skind ser nu ud til at blive lidt mere stabilt. Samtidig bliver der færre skind til salg. Og så har vi også en skindbeholdning, der har været frosset ind, som også falder. Så der bliver færre skind til salg næste år, siger Kenneth Rønfeldt.
Nye investeringer
LandboNord hjælper de trængte minkavlere med rådgivning – og går for eksempel med i banken i forsøg på at få finansiering til forretningen næste år. Nu kan der også være hjælp på vej fra en helt anden kant – investorer, som er parat med kapital.
- Vi har allerede fået flere henvendelser, og de kommer typisk fra to typer investorer. Vi har en, der bare kommer med en pose penge og vil have pengene forrentet. Og så har vi en anden type investorer, som vil være med – altså købe sig ind i besætningen og simpelthen have en del af overskuddet, når det kommer – og det kommer på et tidspunkt, siger LandboNords virksomhedsrådgiver.
En overproduktion i Kina for seks-syv år siden skabte kæmpelagre, som ifølge minkbranchen er årsagen til storkrisen med de ekstremt lave priser lige nu. De lagre skal væk, før udbud og efterspørgsel igen finder tilbage i et normalt leje med normale priser, mener minkavlerne.
