Op mod 20.000 gæster: Folk strømmer til uldfestival
Uldfestivallen i Saltum afholde i denne weekend. Der er alle slags håndarbejder præsenteret og det trækker folk til fra hele Skandinavien.
Strikke, kniple og hækle. Uld kan bruges til rigtig meget, og det har arrangørene af Uldfestivalen i Saltum opdaget. Det er dog også nået ud til mennesker fra hele Skandinavien, der med stor iver udstiller deres evner og færdige projekter til den uldne festival.
- Vores parkeringsvagt oplyste os om klokken 11, at der var flere biler på parkeringspladserne end ved samme tid sidste år. Og der har været fyldt i teltene hele dagen, så der har været flere folk i dag end sidste år, siger Gitta Hansen, formand for uldfestivallen Saltum.
Festivallen opjusterer dog endnu ikke deres forventing til antallet af gæster, selvom lørdagen viste sig at være ekstra god. Uldfestivallen forventer at mellem 15.000 og 20.000 gæster har været forbi de 60 stande med håndarbejde inden weekendens udgang.
At uldet tiltrækker mange gæster fra hele Danmark, men også Tyskland og Norge overrasker ikke Gitta Hansen.
- Det er så meget oppe i tiden med at strikke og hækle, derfor vil mange gerne til sådan en festival for ny inspiration. Og i år har vi gået meget op i at vise uldens vej fra fåret til det færdige resultat, det er også sjovt for mange, siger Gitta Hansen.
I år kan man derfor opleve får blive klippet, man kan se hvordan uldet farves, ligesom man kan se hvordan ulden bliver lavet til garn. Det produkt, der til sidst ender hjemme på strikkepindende i stuerne.
Uldfestivalen Saltum fortsætter søndag med program fra 10.00 til 16.00. Du kan finde hele programmet her.