Normeringer: Decentral struktur får tallene til at se værre ud
Foto: Grafik
To af landets bundskrabere, når det gælder normeringer i børnehaverne, ligger i Nordjylland.
Jammerbugt Kommune og Vesthimmerlands Kommune ligger helt i bund, når det gælder normeringer i børnehaverne. Men den måde tallene er opgjort på, får det ifølge kommunerne til at se værre ud, end det i virkeligheden er.
En pædagog til 7,7 børn i Jammerbugt Kommunes børnehaver og 7,6 børn per pædagog i Vesthimmerlands Kommune. Sådan lyser de nye tal fra Danmarks Statistik, der dermed placerer de to kommuner som de dårligste i landet, når det gælder antallet af børn per pædagog børnehaverne.
- Det lyder ikke godt, og det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Det gør vi også. Men der er en forklaring på, at vi ligger så lavt, siger Ulla Flintholm (Venstre), som er formand for børne- og familieudvalget i Jammerbugt Kommune.
For tallene er ikke helt retvisende, lyder det altså fra begge kommuner. Begge steder har man nemlig en decentral struktur, hvor man gerne vil bevare mest muligt liv i de mindre samfund, og det betyder, at der syv steder i Jammerbugt Kommune og seks steder i Vesthimmerlands Kommune er børnehaver i forbindelse med skolerne i de lidt ere tyndt befolkede områder.
Det betyder rent teknisk, at de pædagoger, der passer børnene de steder, hører under skoleområdets budgetter, og dermed tæller de ikke med, når Danmarks Statistik gør tallene op. Til gengæld indberetter kommunerne det samlede børnetal til Danmarks Statistik, og det betyder altså, at alle børn tælles med, mens nogle pædagoger udelades.
- Det er en stor del af forklaringen, men det hører jo også med til billedet, at vi ikke har investeret nok i området, siger Ulla Flintholm.
Den investering er til gengæld på vej. I budgettet for 2019 har kommunalbestyrelsen nemlig afsat 2 millioner kroner til flere pædagoger. Samtidig vil man bogføre pædagogtimerne anderledes, så alle timer kommer til at høre under institutionsområdet og dermed tæller rigtigt i statistikkerne.
Det vil ifølge udvalgsformanden få normeringen op på 6,7 børn pr. pædagog, og målet er på længere sigt at nå landsgennemsnittet, som lige nu ligger på 6,2 børn per pædagog. Det skal ske ved at blive ved med at investere i området.
- Hvis det står til mig som formand for børne- og familieudvalget, så skal vi løfte det her område endnu, og når vi kommer til at skulle se på budget 2020, så håber jeg, at der er opbakning i kommunalbestyrelsen til, at vi investerer mere i dagtilbudsområdet, siger Ulla Flintholm.