Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk bosted får hård kritik: Undlod at anmelde muligt seksuelt overgreb til politiet

Et bosted ved Fjerritslev orienterede ikke myndighederne om et muligt sexovergreb mod en af stedets mindreårige beboere. Nordjyllands Politi bekræfter, at Jammerbugt Kommune har anmeldt sagen, der handler om, at en af bostedets ældre beboere skulle have forsøgt at tvinge en mindreårig beboer til at give oralsex.

Det var Jammerbugt Kommune, der måtte politianmelde et muligt seksuelt overgreb, begået på et bosted i Fjerritslev. Bostedet havde ikke selv orienteret nogen om overgrebet.

31. juli 2017 indløber en skriftlig anmeldelse til Nordjyllands Politi. Afsenderen er Jammerbugt Kommune, og indholdet i anmeldelsen handler om, at en mandlig beboer på bostedet Gården i Fjerritslev har forsøgt at tvinge en mindreårig, der er beboer på samme bosted, til at give oralsex. Det fortæller Fagbladet FOA, som har fået indsigt i notater fra politianmeldelsen hos Nordjyllands Politi. TV2 Nord har ligeledes fået indsigt i notater om anmeldelsen. Om anmeldelsen efterfølgende har ført til en sigtelse, har vi spurgt Nordjyllands Politi om, uden endnu at have fået svar.

Gården er et botilbud under virksomheden Hjorthøjgård, som driver flere botilbud målrettet unge og voksne op til 23 år. Fagbladet FOA dokumenterer i flere artikler, at Socialtilsyn Nord på flere punkter kritiserer forholdene og pædagogikken på Hjorthøjgårds bosteder.

Det var Jammerbugt Kommune og ikke bostedet selv, der anmeldte sagen til politiet. Det bekræfter Familie- og Forebyggelseschef i Børne- og Familieforvaltningen Uffe Viegh Jørgensen overfor Fagbladet FOA. Det skete efter at den mindreårige havde betroet sig til sin mor om overgrebet.

- Vi blev kontaktet af en mor, som har sit barn hjemme på weekend, som til hverdag bor på Hjorthøjgård. Barnet fortæller om den her episode til moren, og moren tager så fat i os, fortæller Uffe Viegh Jørgensen til Fagbladet FOA.

Bosted fortalte ikke om overgreb

Jammerbugt Kommune anmeldte sagen til Nordjyllands Politi og underrettede derudover Socialtilsyn Nord. som er godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold til nordjyske bosteder. Gården, bostedet hvor den krænkede mindreårige boede, gjorde ikke noget for at orientere myndighederne om sagen.

Jammerbugt Kommune måtte anmeldte bostedet Gården i Fjerritslev, der ikke selv havde orienteret myndighederne om sexovergreb - begået af mandlig beboer mod mindreårig.

Efter et tilsyn gennemført på Gården den 25. januar i år skriver Socialtilsyn Nord i deres rapport at: 'Ledelsen ikke har sikret, at anbringende myndigheder er orienteret om angiveligt seksuel krænkende forhold mellem unge i tilbuddet'.

Kritikken følges op af Uffe Viegh Jørgensen fra Jammerbugt Kommune, der kalder det utilfredsstillende, at man ikke blev underrettet om sagen:

- Jeg kan oplyse, at det har givet anledning til nogle alvorlige drøftelser med Hjorthøjgård efterfølgende, siger han til Fagbladet FOA.

Efterfølgende har han skriftligt tilføjet over for Fagbladet FOA, at man fortsat har tillid til Hjorthøjgård 'idet Socialtilsyn Nord har været inde over, og vi har haft en drøftelse med Hjorthøjgård om det fremtidige samarbejde'.

Jammerbugt Kommune måtte anmeldte bostedet Gården i Fjerritslev, der ikke selv havde orienteret myndighederne om sexovergreb - begået af mandlig beboer mod mindreårig.

Efter at Jammerbugt Kommune i sommeren 2017 blev orienteret om overgrebet, reagerede man ved at fjerne barnet fra Gården.

Bosted forsikrer: Orienterer altid myndigheder

Fagbladet FOA har - og det samme har TV2 Nord - forsøgt at få svar på en række spørgsmål vedrørende sagen fra Hjorthøjgård. Leder af Hjorthøjgård Lars Lindholm Andreasen er ikke vendt tilbage på gentagne henvendelser fra Fagbladet FOA, og TV2 Nord er kun lykkedes med at komme i dialog med Hjorthøjgårds advokat Bjarke Vejby.

Hjorthøjgård har dog på sin egen hjemmeside lagt en mailhenvendelse fra Fagbladet FOA ud med tilhørende kommentarer. Den kan du læse i sin helhed HER.

Fagbladet FOA spørger i korrespondancen, om Hjorthøjgård er bekendt med episoden fra sommeren 2017 og en anden episode tilbage i 2015. I samme ombæring spørges der om episoden er indberettet til den kommune, der har visiteret de unge.

Jammerbugt Kommune måtte anmeldte bostedet Gården i Fjerritslev, der ikke selv havde orienteret myndighederne om sexovergreb - begået af mandlig beboer mod mindreårig.

Hjorthøjgårds svar lyder, at man ikke kan kommentere enkeltsager, men de forsikrer samtidig om, at 'hvis der måtte være sket noget, så er myndighed til enhver tid orienteret ud fra vores aktuelle vidensgrundlag og vores handlevejledninger'.

Advokat for bosted: Sag afgjort uden skærpet tilsyn

Socialtilsyn Nords tilsynsrapport fra 25. januar indeholder fem påbud til Gården om at komme med redegørelser angående kritikpunkter. Gården har blandt andet skullet redegøre for, hvordan man i det daglige vil sikre en praksis, der forebygger vold og overgreb.

TIl TV2 Nord skriver advokat Bjarke Vejby, som repræsenterer Hjorthøjgård, at sagen om det angivelige seksuelle overgreb har været en del af en sag om eventuelt skærpet tilsyn. Han skriver videre at sagen er afgjort uden at Gården kommer under skærpet tilsyn eller andre påbud - Socialtilsyn Nord har altså stillet sig tilfredse med de redegørelser Gården er kommet med.

I forhold til de spørgsmål TV2 Nord gerne ville have svar på fra Hjorthøjgårds ledelse, henviser han til de redegørelser, der er indsendt til Socialtilsyn Nord som opfølgning på tilsynsrapporten. Disse redegørelser har TV2 Nord søgt aktindsigt i. Vi afventer Socialtilsyn Nords behandling af aktindsigten.

Personen bag det formodede overgreb er idag, ifølge TV2 Nords oplysninger, varetægtsfængslet. Han er sigtet for at have slået en 55-årig købmand fra Suldrup ihjel i efteråret sidste år.

Tilføjelse: Citat fra advokat Bjarke Vejby

Advokat Bjarke Vejby har - efter denne artikels udgivelse - henvendt sig til TV2 Nord med ønske om at nedenstående citat tilføjes artiklen:

"Der omtales af TV2 Nord i dag en påstået manglende indgriben overfor en seksuel krænkelse på bostedet, Hjortshøjgård.

Bostedet er underkastet tavshedspligt vedrørende den konkrete episode og er derfor afhængig af, at TV2 Nord giver en loyal gengivelse af de konkrete omstændigheder ved episoden. Det er ikke rimeligt at konkludere uden samtidig at fortælle hvad det konkret drejede sig om.

Det skal understreges, at der selvsagt skal orienteres om krænkelser og det gør bostedet i henhold til reglerne. Bostedet har ingen som helst interesse i at undlade at orientere, også fordi begivenheder også kan få betydning for allokering af resurser.

Hvis man imidlertid orienterer sig i tilsynssagens akter, så vil man kunne se, at bostedet har redegjort 100% konkret for, hvorfor der ikke var tale om en seksuel krænkelse, og det skal gentages, at der heller ikke efter sagsbehandlingen for tilsynet blev tale om skærpet tilsyn.

Det skal føjes til, at der ikke foreligger nogen domfældelse for en sex-krænkelse, og at bostedet anstændigvis ikke kan stemple borgere som sex-krænkere på den måde, som medierne gør det i dag.

Bostedet finder det ikke i orden at de medier, som har læst tilsynssagens akter, undlader at orientere læsere og seere om hvad episoden i virkeligheden gik ud på. Vi finder det selvfølgelig helt i orden, nødvendigt og fuldstændig efter bogen, at kommunen har foretaget en anmeldelse af en begivenhed, som en borger opfatter som en krænkelse.

Bostedet er fuldstændigt bekendt med, at en borgers opfattelse af at der er pågået en krænkelse skal respekteres og undersøges til bunds. Og det blev det i forbindelse med tilsynssagen. 

Men ingen, bosted, tilsyn, kommuner, og i særdeleshed medierne kan tillade sig i et retssamfund at stemple en borger som sex-krænker før dette er fastslået ved en endelig dom af en dansk domstol. Vi er sikre på, at Socialtilsynet også deler denne selvfølgelige opfattelse, selv om der i sagsbehandlingsforløbet har været en vis uenighed om bedømmelsen af episoden.

Da kommentarer til problematikken er fyldt med jura vedrørende strafbelagt tavshedspligt og personfølsomme oplysninger har bostedet for ikke at komme til at krænke de berørte borgere, hvor ingen er dømt,  valgt at kommentere spørgsmål skriftligt, fremfor at stille op til interviews.

Der er fuld åbenhed og transparens, og alt hvad der ikke krænker tavshedspligten, er lagt ud på bostedets hjemmeside."


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.