Det drejer sig om et areal på hele 135.000 kvadratmeter på Frederikshavn Havn, som støder op til det amerikanske ophugningsværft M.A.R.S.

Den nuværende lokalplan for området tillader byggeri i maksimalt 25 meters højde, men det er tilsyneladende ikke nok for de fremtidige planer, som formanden for plan- og miljøudvalget Peter E. Nielsen (S) dog ikke ønsker at kommentere.

Han har heller ingen kommentarer til, om der er et eller flere konkrete projekter, som ligger til grund for at kommunen nu sætter gang i en ny lokalplan og mulighederne for en stor udvidelse.

Sikkert er det dog, at politikerne nu giver eventuelle fremtidige investorer eller bygherre mulighed for at bygge højere end hidtil, da ændringen i lokalplanen betyder, at den maksimale bygningshøjde øges til 50 meter.

Skal der bygges krigsskibe i Frederikshavn?

Ifølge TV2 Nords oplysninger har netop det 135.000 kvadratmeter store område igennem flere år været udpeget som en mulig placering til et nyt værft.

Et orlogsværft, som skulle bygge krigsskibe til staten.

Tilbage i november 2023 drøftede den daværende bestyrelse for Frederikshavn Havn, om man skulle byde ind på at få værftet til Frederikshavn.

Det fremgår af et bestyrelsesreferat i Frederikshavn Havn fra november 2023.

Det vil sige få måneder før, økonomien i havnen kollapsede, og Frederikshavn Kommune måtte overtage den økonomisk nødlidende havn.

Frederikshavn Havn kan dog stadig være med i statens planer om at bygge 55 nye krigsskibe og andre fartøjer.

I hvert fald lyder det fra formanden for Business Region North Denmark, Vesthimmerlands borgmester, Per Bach Laursen, at den nordjyske sammenslutning af borgmestre peger på, at de nye krigsskibe burde bygges i Frederikshavn.

Partierne bag forsvarsforliget overvejer netop nu, hvor i Danmark der skal bygges nye krigsskibe. Fra flere sider har det været påpeget, at et værft i enten Frederikshavn eller Odense var favoritter til få den store statslige ordre til byggeri af de mange nye krigsskibe.

Ændringer sendes i høring

Hvorvidt der er en sammenhæng mellem de tidligere planer for Frederikshavn Havn og den aktuelle ændring af lokalplanen, er uvist.

Det har heller ikke været muligt at få uddybet, hvorfor ændringerne af vejen anses for at være nødvendige, ligesom det heller ikke har været muligt at få svar på, hvorfor bygningshøjden skal ændres fra 25 til 50 meter.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen slår dog fast, at Frederikshavn Havn er en erhvervshavn, og sådan forbliver den også.

Den nye lokalplan og kommuneplantillæg for det 135.000 m2 store område bliver nu sendt i otte ugers offentlig høring, og ifølge forvaltningens materiale, så kan udvidelsesplanerne medføre ændring af flere veje i området.

Den eksisterende vej Sandholm kan omlægges, så den i stedet går ind over projektet arealet og får ind og udkørsel til Arne Ørskovs Vej.

I en tid hvor Temu er en af nordjydernes foretrukne webshops, og 'jo billigere jo bedre' tilsyneladende er det vigtigste for forbrugerne, er der opstået en modbølge.

Danskerne går nemlig amok i genbrug, og det er blevet mere populært at reparere end at smide ud og købe nyt.

Og den modtendens skal imødekommes. Det mener Repair Café Danmark i hvert fald. De er nemlig i gang med at åbne tre nye caféer, melder de til TV2 Nord.

Repair Cafe er allerede at finde ved Trekanten i Aalborg Øst og med stor succes. Derfor åbnes der tre yderligere.

Her skal de ligge

Men til det mangler de hænder og ikke bare hænder, men fiksere.

- Vi mangler fiksere. Folk der kan reparere beskadigede ting eller give noget gammelt nyt liv ved at bruge dem på ny, skriver de.

Og så skal de være frivillige, fordi på caféerne er servicen gratis. Fordi i en tid, hvor kinesiske hjemmesider sælger nye produkter til en brøkdel af tilsvarende europæisk producerede varer, skal det kunne betale sig at fikse og ikke skrotte.

De nye Repair Caféer kommer til at ligge på Hovedbiblioteket, Nørresundby Bibliotek og Haraldslund Bibliotek.

I perioden 2018-2024 åbnede Repair Café 20 caféer årligt.

28. november sidste år kom en 23-årig mand til skade, da en kæmpemæssig kran væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune. Men hvordan kunne det ske?

TV MIDTVEST har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets afgørelse i sagen.

Afgørelsens konklusion er, at kranfirmaet BMS Heavy Cranes får en påtale.

Påtalen begrundes med, at ”virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at kranen kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser den er egnet til, således at der ikke er fare for at ansatte kan komme til skade.”

Arbejdstilsynet tilføjer, at BMS Heavy Cranes ikke behøver at foretage sig yderligere, eftersom forholdene er bragt i orden.

Fejl gjorde kranen ustabil

Den 190 meter høje og 200 tons tunge kran var ved at løfte en vindmøllevinge, da den væltede 28. november. Kranen blev betjent af en 23-årig mand, da den væltede. Den 23-årige, som er fra lokalområdet, fik dieselolie ned over sig og måtte på skadestuen.

Som begrundelse for afgørelsen beskriver Arbejdstilsynet hændelsesforløbet, hvor der er der begået en fejl, som betød, at kranen ikke var indstillet på den måde, den skulle have været - og som kranføreren regnede med. Derfor endte den store kran med at blive ustabil.

Hos BMS Heavy Cranes, der har hjemme i Nørresundby, modtager man Arbejdstilsynets afgørelse.

- Der var tale om en betjeningsfejl, og vi er rigtigt glade for, at der ikke skete nogen personskade, siger Anne Kaptain, der er HR-chef for BMS Heavy Cranes.

Herunder kan du se dronevideo af den væltede kran:

Et rap over nallerne.

Det er, hvad Børneinstitutionen Vesterlund, har fået i form af et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter et tilsynsbesøg 9. januar. Der er tale om såkaldt 'kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden'.

Derfor har tilsynet påbudt Vesterlund at indstille medicinhåndteringen.

Institutionen er et kommunalt botilbud, der er beliggende i Aalborg, og har plads til 12 børn. I øjeblikket er der indskrevet 11 på institutionen, hvis målgruppe er omsorgssvigtede børn i alderen 2 til 14 år.

Under tilsynet konstaterede Styrelsen for Patientsikkerhed, at der var fejl og mangler i medicinhåndteringen på behandlingsstedet.

'Vi konstaterede, at der hos en patient ikke var en medicinliste, selvom der var medicin i patientens beholdning. Det er vores vurdering, at det udgør en alvorlig risiko for fejlmedicinering, hvis medicinlisten ikke føres systematisk og ikke sikres opdateret', skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i tilsynsrapporten.

Tager påbud alvorligt

Under tilsynet havde det personalemedlem, som håndterede medicin kunstige negle, og hverken ledelse eller personale kunnet redegøre for korrekt håndhygiejne, lyder det videre.

- Det tager vi selvfølgelig alvorligt, men det er vigtigt at understrege, at der ikke nogen børn, der har lidt overlast ved at få for lidt, forkert eller for meget medicin, siger Stina Krogh Petersen, der er sekretariatsleder hos Center for Dag- og Døgntilbud i Aalborg Kommune og fortsætter:

- Konkret kommer der i morgen (onsdag, red.) nu til at ske det, at vores centrale sundhedsfaglige konsulenter fra forvaltningen kommer ud på Vesterlund og gennemgår medicinhåndteringen med de medicinansvarlige og ledelsen.

Det er i stedet hjemmeplejen, der nu står for håndteringen og tildelingen af medicinen på bostedet. De har de gjort umiddelbart efter tilsynet fandt sted. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at det vil kræve gennemgående ændringer at rette op på forholdene.

- Vi får rettet op på det hurtigst muligt. Efter kurset i morgen afventer vi et nyt besøg, så vi, ligesom vi gjorde før, kan håndtere og dispensere medicin, siger sekretariatslederen.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver i tilsynsrapporten, at det er en medicinansvarlig nattevagt, som normalvis varetager medicindispenseringen på Vesterlund, og resten af personalet kan udlevere medicinen. Der var bare det problem, at ingen af de ansatte, der var tilstede under tilsynsbesøget, havde gennemgået oplæring.

I Danmark slår antallet af pesticidefund i det danske drikkevand rekord.

Det gælder blandet andet i Nordjylland. 75 procent af Aalborg Forsynings drikkevandsboringer indeholder nemlig spor af pesticider.

Men selvom de fleste fund ikke overstiger grænseværdierne, viser tallene, at problemet er udbredt – og det kan få konsekvenser, hvis der ikke handles i tide. Det fastslår direktør for forsyningsselskabet, Søren Geis Kjeldsen.

Han tilføjer, at forsyningen dagligt arbejder for at holde øje med drikkevandskvaliteten og sikre, at vandet forbliver sundt og sikkert.

- Man kan stadig trygt drikke vandet, understreger han.

Ingen grund til panik – men behov for handling

Ifølge Søren Geis Kjeldsen er det dog nødvendigt, at politikerne tænker grundvandsparker ind som en del af den grønne trepart.

- Når man snakker om skovrejsning og andre gode ting, så skal grundvandsparkerne tænkes ind som førsteprioritet. Vi kan ikke flytte på de arealer, hvor vi indvinder drikkevand, lyder opfordringen.

Han understreger, at der er behov for hurtig handling, hvis Danmark også i fremtiden skal kunne hente rent drikkevand direkte fra grundvandet.

- Hvis vi fortsat skal have rent drikkevand fra urenset grundvand, er vi nødt til at beskytte områderne langt bedre. Vi har arbejdet med det her i mange år, men nu kræver det handling på politisk niveau, afslutter han.

Et velkendt problem, der kræver handling

Forurenet grundvand er langt fra et nyt problem.

I mange år har vandværker landet over jævnligt måttet lukke boringer, fordi der er fundet pesticidrester.

Tidligere i dag kunne TV 2 fortælle, at der sidste år blev fundet pesticider i over halvdelen af de boringer, danske vandværker bruger, når de leverer drikkevand til danskerne, viser en ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland – i daglig tale GEUS.

Ifølge Søren Geis Kjeldsen skyldes de mange fund både, at man i dag har fået bedre teknologi til at opdage selv små mængder pesticider, og at reglerne for brug af sprøjtemidler tidligere ikke har været gode nok.

- Det er jo også et spørgsmål om, at de ordninger, der har håndteret stofferne, måske ikke har været tilstrækkeligt gode, forklarer han.

Men uanset årsagerne, så mener direktøren, at det er nødvendigt at sætte ind for at beskytte de områder, hvor drikkevandet bliver dannet.

En af de løsninger kunne ifølge ham lyde på at oprette grundvandsparker. Områder, hvor vandforsyningen har fuld kontrol over jorden.

På den måde sikrer man, at der ikke bruges pesticider eller andre skadelige stoffer, som kan sive ned og forurene grundvandet.

- Vi siger jo i Danmark, at vi skal have rent drikkevand på baggrund af urenset grundvand. Og for at sikre det i fremtiden, så er vi simpelthen nødt til at sikre os, at de arealer, hvor vi indvinder drikkevandet fra grundvand, er langt bedre beskyttet.