Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mere plads og natur: Folkeskoleelever rykker ind på tom efterskole

På torsdag åbner Nørhalne Skole igen op for elever fra 0.-5.klasser. Men for nogle af eleverne bliver skoledagen ekstra anderledes. De skal nemlig have undervisning på Ryå Efterskole.

Kravene er mange til skolerne, der i denne uge åbner op for eleverne fra 0. til 5. klasse.

Børnene skal være så meget som muligt udenfor, de skal sidde med to meters afstand i klasseværelserne, og de skal hyppigt vaske hænder.

Særligt kravet om afstand kan give udfordringer for mindre skoler. Det gælder blandt andet Nørhalne Skole, som har klasser til og med 6.klasse samt en børnehave og vuggestue tilknyttet skolen.

- Vi er så heldige i Nørhalne, at vi har rigtig mange børn, men vi har desværre ikke så meget plads. Vi står over for at skulle bygge til, men vi er ikke gået i gang endnu, og derfor giver det nogle problemer, at vi i forvejen mangler kvadratmeter, og nu skal vi sørge for, at der er endnu mere plads mellem børnene. Derfor har vi været nødt til at finde et alternativ, siger Finn Bonde, der er skoleleder på Nørhalne Skole.

Vi har masser af plads, som desværre ikke bliver brugt i øjeblikket, og vi har nogle superdejlige omgivelser her i mosen (Store Vildmose, red.), og vi ligger lidt gemt, så det er jo også en mulighed for os at vise, hvem vi er.

Ulla Krog, forstander, Ryå Efterskole

Løsningen er nu kommet fra en uventet kant. Ryå Efterskole har nemlig tilbudt, at nogle af eleverne kan bruge deres lokaler, som står tomme, fordi efterskoleeleverne er sendt hjem i coronatiden.

- Vi har masser af plads, som desværre ikke bliver brugt i øjeblikket, og vi har nogle superdejlige omgivelser her i mosen (Store Vildmose, red.), og vi ligger lidt gemt, så det er jo også en mulighed for os at vise, hvem vi er. Derfor var det oplagt for os at ringe til Jammerbugt Kommune og høre, om vi kan hjælpe, og det kunne vi heldigvis, siger Ulla Krog, der er forstander på Ryå Efterskole.

Langt til hverdagen

Nørhalne Skole har besluttet, at 3., 4. og 5.klasserne skal have undervisning på Ryå Efterskole. Derfor var flere af lærerne tirsdag på besøg på efterskolen for at se lokalerne og finde ud af, hvordan klasserne skal fordeles på skolen.

- Vi skal være i nogle andre rammer, end vi plejer, og skemaet er suspenderet foreløbigt, så vi skal undervise på en anden måde, så man kan sige, at der er langt til hverdag. Men det er selvfølgelig rigtig dejligt, at vi får lov til at komme lidt ud igen og kan være sammen, selvom vi stadig skal holde afstand, siger Randi Kjærsgaard Krøgholt, der er klasselærer for 4.klasse på Nørhalne Skole.

I fire uger har skolerne været lukket ned, og lærerne har undervist deres elever virtuelt.

Nu ændres hverdagen igen, og personalet og eleverne i 3., 4. og 5. klasse skal vænne sig til, at der går lidt længere, før de kan møde på Nørhalne Skole.

- Vi har haft nødundervisning noget tid, og jeg vil sige, at vores medarbejdere, uanset om det er pædagoger eller lærere har i den grad budt ind med alt, hvad de har og været med til at løse situationerne, og lige nu er der en entusiasme stadigvæk på at få tingene til at fungere, så jeg kan ikke andet end være glad og stolt over, at alle har været med til at bidrage, siger Finn Bonde, der er skoleleder på Nørhalne Skole.

SÅDAN ÅBNER SKOLERNE OG DAGTILBUDDENE I DIN KOMMUNE

Frederikshavn Kommune:

Her åbner skolerne: 16. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 16. april

Sker det gradvist: Her åbner skolerne gradvist

 

Læsø Kommune:

Her åbner skolerne: 15. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 15. april

Sker det gradvist: Nej

 

Hjørring Kommune:

Her åbner skolerne: 15. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 15. april

Sker det gradvist: Her åbner skolerne gradvist

 

Brønderslev Kommune:

Her åbner skolerne: 20. april

Her åbner dagtilbud: 16. april

Her åbner SFO: 20. april

Sker det gradvist: Nej

 

Jammerbugt Kommune:

Her åbner skolerne: 16. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 16. april

Sker det gradvist: Her åbner det hele gradvist

 

Aalborg Kommune:

Her åbner skolerne: 15. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 15. april

Sker det gradvist: Nej

 

Thisted Kommune:

Her åbner skolerne: 15. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 15. april

Sker det gradvist: Nej

 

Morsø Kommune:

Her åbner skolerne: 15. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 15. april

Sker det gradvist: Her åbner det hele gradvist

 

Vesthimmerlands Kommune:

Her åbner skolerne: 15. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 15. april

Sker det gradvist: Nej

 

Rebild Kommune:

Her åbner skolerne: 16. april

Her åbner dagtilbud: 16. april

Her åbner SFO: 16. april

Sker det gradvist: Nej

 

Mariagerfjord Kommune:

Her åbner skolerne: 15. april

Her åbner dagtilbud: 15. april

Her åbner SFO: 15. april

Sker det gradvist: Nej

 

Kilde: Kommunernes Landsforening og TV 2

Undervisningen bliver meget anderledes, end eleverne er vant til. Alle former for kontaktsport er forbudt, og meget af undervisningen skal foregå i naturen.

På Ryå Efterskole er der heste, grise, katte, køer og masser af natur i området, så selvom skoledagen bliver anderledes for Randi Kjærsgaard Krøgholts 4.klasse, så tror hun også, det bliver en tid, de husker:

- Jeg er sikker på, at børnene aldrig kommer til at glemme det her. Det er nogle særlige rammer, vi skal være i, og jeg synes faktisk, det er nogle rigtig fine rammer, vi har fået tildelt, når vi er udfordret på plads på vores egen skole. Jeg tror egentlig, eleverne kommer til at synes, det er rigtig fedt, og jeg tror ikke, de kommer til at lide nogen nød. Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan for, at det kommer til at give mening for dem, siger hun.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.