Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lones liv efter kræft: - Hvis jeg kan plante bare et lille håb, er jeg kommet langt

Foto: Michael Andersen / TV2 Nord

55-årige Lone Winther Christensen overlevede livmoderhalskræft. Nu har hun skrevet en bog, der skal inspirere andre kræftpatienter.

Se Nordliv-programmet ”Skal jeg bestille bedemand nu?” om Lone Winther Christensen nederst i artiklen.

- Du har kræft, Lone.

Lægens ord klinger skarpt i ørerne, men de er samtidig vævende og tomme.

Tomme som det hul, Lone Winther Christensen falder ned i, i samme øjeblik ordenes betydning når frem til hende.

- Jeg forsøger at lytte, men det hele er så fjernt, og jeg hører kun få ord som operation … MR-scanner … værste tilfælde kemo og stråler …

- Mine tanker flyver rundt, og det samme gør mit blik.

Kisten skal være hvid, og der skal pink blomster på

Lone Winther Christensen, tidl. kræftpatient

Men blikket kan kun ramme lægen og den sygeplejerske, der har sat sig helt tæt på Lone, så hun er klar til at gribe hende, hvis hun falder.

For ordene, Lone Winther Christensen hørte på hospitalet dén dag i 2013, er de ord, som alle frygter at høre. Men som på trods rammer hver tredje af os.

I dag er det 10 år siden, Lone Winther Christensen fra Aabybro blev en del af statistikken. Hun blev ramt af livmoderhalskræft, ligesom omkring 340 andre danske kvinder hvert år.

Men det er ikke dén historie, hun vil fortælle med sin nye bog ”Kræft og hva’ så nu?”.

Hun vil fortælle, hvordan hun og seks andre tidligere kræftpatienter overlevede sygdommen. Slog den i gulvet og lukkede lyset ind.

Sådan ser Lone Winther Christensens bog ud, der allerede er udkommet og kan købes i boghandlen. Foto: Michael Andersen / TV2 Nord

Hvid kiste med pink blomster

Sygeplejersken fik ikke brug for at gribe Lone Winther Christensen den dag, lægen gjorde hende til kræftpatient.

Få minutter efter, ordene gav genlyd i hendes hoved, gik hun i handlemode, som hun kalder det.

- Hvad gør vi så? Hvad er planen? Jeg skøjter nok lidt henover beskeden, fortæller den 55-årige om øjeblikket, der ændrede hendes liv for altid.

Kunne jeg bare tage dem allesammen under armen og sige: "I bliver også kræftfrie"

Lone Winther Christensen, tidl. kræftpatient

Det var først næste dag, da Lone Winther Christensen var ude og køre bil, at mørket og de dystre tanker manifesterede sig og stak afsted med hende.

- "Kisten skal være hvid, og der skal pink blomster på. Men i hvilken kirke skal begravelsen foregå, for jeg er jo født i Vester Hassing, men bor i Aabybro. Skal jeg bestille bedemand nu?"

Kæresten fik hurtigt stoppet tankerækken, for han fornemmede, hvor det var på vej hen.

- Det var nok meget godt, for dér skulle vi jo ikke hen. Og tak for det, siger Lone Winther Christensen retorisk til sin daværende kæreste.

Sådan fejrer man en kræftfri besked fra lægen! Lone Winther Christensen drak et shot til sin frokost, samme dag hun blev erklæret rask - en besked, hun havde ventet i tre måneder på. Foto: Michael Andersen / TV2 Nord

Så kom beskeden

For Lone Winther Christensen begyndte hendes rejse med lægens ord, der dén dag for 10 år siden gjorde hende til kræftpatient. Malede hendes verden mørk.

Nu vil hun – med sine ord – hjælpe andre kræftpatienter gennem mørket og vise dem, at der er lys på den anden side.

- Jeg er heldigvis kommet godt ud på den anden side, og nu håber jeg, at bogen mentalt kan hjælpe andre, siger hun.

Sådan fortalte Lone sine sønner, hun havde fået kræft:

Ideen til bogen kom til Lone Winther Christensen på dagen, der var en af hendes lykkeligste. Fem år efter kræftdiagnosen kommer beskeden, hun har ventet på.

- Da jeg går ud fra min læge og får at vide, at jeg er rask og kræftfri, går jeg lige forbi de rum, hvor andre med kræft sidder og får kemo ind i årene og bliver behandlet. Og her tænker jeg: Kunne jeg bare tage dem allesammen under armen og sige: "I bliver også kræftfrie” i ét hug, fortæller hun.

Det vidste hun jo – med sin sunde fornuft – at hun ikke kunne gøre.

- Men så kan jeg bidrage på et mentalt plan. Og da jeg kører derfra ved jeg, at jeg vil dedikere det næste kapitel af MIT liv til at gøre en forskel, siger hun.

Det skriver Saxo.com om bogen:

Der findes to slags eksperter: dem, der har brugt det meste af deres liv på at behandle patienter og forske i sygdommen, og dem, der selv er blevet ramt af kræft. Begge parter kan byde ind med vigtige erfaringer til alle os andre, og i den her bog vælger Lone at lade seks andre kræftpatienter kommer til orde. Det er klogt og giver mange nuancer til det at få en kræftsygdom. Et eller andet sted handler den her bog om håb. Og det har man brug for, når kræft rammer ens liv.

En sommerdag erklæres Lone rask efter flere års kamp mod livmoderhalskræft. Den dag bliver begyndelsen på et nyt liv – et liv, hvor hun vil hjælpe andre, der står i en livskrise, og som føler sig alene.

KRÆFT – og hva’ så nu? er syv fortællinger om at bevare håbet, når udsigten er mørk, leve med bekymringer og svære tanker om fremtiden, overleve en sygdom og vende tilbage til livet igen med de ar på både kroppen og sjælen, som sådan en oplevelse efterlader.

Foruden Lone møder du blandt andre elitehåndbolddommer Mads, der skulle have været til VM, men som pludselig svæver mellem liv og død; Lena, der er på vej mod drømmejobbet som direktør, da hun får brystkræft; Mette, der får knoglekræft som teenager og forsøger at passe gymnasiet oven i kemo og en omfattende operation; og Christian, der har svært ved at tale med sine børn om sygdommen og dratter mentalt af hesten, den dag han bliver rask.

Undervejs supplerer læge og journalist Peter Qvortrup Geisling og overlæge Lars Ulrik Fokdal med faglige indspark. Til sidst i bogen er der et opslagsværk med en oversigt over begreber, som er nyttige at kende til.

Bogen er oplagt for patienter, pårørende og fagpersonale.

Vil plante håb

Bogens budskab var også tydelig fra første bogstav:

- Man tænker ofte, at kræft er lig med død. Men det er det jo ikke, siger hun – og modbeviser dermed de flestes værste frygt.

Derfor fortæller bogen om, hvordan syv tidligere kræftpatienter trodsede lægernes dom og snød døden. Genfandt glæden og livet.

- Kan jeg plante bare et lille håb med vores historier ved at fortælle, at vi har overlevet kræft, fortælle hvordan vi er kommet igennem et kræftforløb, og hvad de pårørende har gjort for os, så er jeg kommet langt med den her bog.

Sådan vil Lone hjælpe andre kræftpatienter:

Tæt på at give op

Lone Winther Christensen er selv dybt taknemmelig over, at hun er en af de heldige, der stadig trækker vejret, lever livet og er kræftfri.

- Når man får en kræftdiagnose, er man i følelsernes vold og måske meget tæt på at give op og sige: Der er jo ikke noget at gøre og arrangere sin egen begravelse, som jeg selv gjorde, siger hun.

Selv med tårer i øjnene og en bævrende stemme, kommer Lone Winther Christensens budskab alligevel klart ud:

- Jeg håber virkelig, bogen hjælper folk mentalt.

Bogen ”Kræft og hva’ så nu” er udkommet og kan købes i boghandlen eller på nettet. Forordet er skrevet af tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, som også supplerer med faglige indspark undervejs.

Se Nordliv-programmet ”Skal jeg bestille bedemand nu?” om Lone Winter Christensen:

 


Michelle har byttet pensel ud med kunstig intelligens i ny kunstudstilling

Foto: Jeanett Cecilie Lange Jørgensen

H.C. Andersens klassiske litterære værker har fået nyt liv med kunstig intelligens.

Michelle Maria Langkilde har udskiftet penselstrøgene på et lærred med kommandoer på en computer.

Hun er en af de første kunstnere herhjemme, der kan præsentere en kunstudstilling udformet af kunstig intelligens.

Med AI-værktøjer ved hånden har hun brugt det sidste halve år for at kunne stå klar med sin udstilling. Ifølge Michelle Maria Langkilde er kunstig intelligens som hjælper ikke at sammenligne med, at det er nemt at udføre.

- Selvfølgelig kan man godt sætte sig ned, downloade nogle programmer og lave noget hurtigt, men at lave det konsistent i en form, der ligner det her. Det er noget, der tager lang tid, og som jeg har lagt meget energi i, siger hun.

Er det virkelig kunst?

Og kunstig intelligens i kunsten er da også et nyt syn i Danmark.

Alligevel har museumsdirektør på Nordjyllands Kystmuseum, Henrik Gjøde, budt udstillingen velkommen.

- Vi er her egentlig ikke for at bevare. Vi er her for at registrere forandringer, og kunstig intelligens er i den grad med til at forandre vores samfund i de her år, siger Henrik Gjøde.

Men kan man overhovedet kalde det for kunst, når det er AI, der har skabt det?

- Ja, fordi der har jo siddet en og styret de informationer, som har generet de billeder, der er her. Og så kan man selvfølgelig altid diskutere, hvad der er kunst. Men der har, selvom man ikke kan se det på resultatet, været en menneskelig hånd eller ånd bag det, vi ser her, siger museumsdirektøren.

Barndomsminder i moderne folder

Et af de værker, der har fået et stykke af Michelles ånd at mærke, er Klods Hans.

- I mit Klods Hans inspirerede værk tog jeg inspiration fra dengang, jeg kom til Frederikshavn, hvor tre af fiskegutterne tog mig under deres vinger, siger kunstneren Michelle Maria Langkilde.

Og det har stor betydning for hende, at hun kan præsentere sin udstilling i sin gamle hjemby.

- Det er heroppe, at jeg fik inspirationen til at starte op igen og gå ind i nogle af de her verdener, siger hun.


Kun hver fjerde spiser dem: Nordjyderne (og avlerne) vender kartoflen ryggen

Antallet af kartoffelavlere, som satser på at dyrke spisekartofler, er faldet drastisk de senere år.

Siden han var 12 år gammel, har Jesper Bjerregaard dyrket kartofler på St. Vildmosegaard lidt udenfor Aabybro.

Og det er et marked, som der engang var gang i. Men ikke længere.

For han er ved at være en af de få kartoffelavlere, som fortsat dyrker spisekartofler på sine marker.

- Jeg har været med til at dyrke kartofler siden jeg var 12 år sammen med mine forældre. Og det er jo spisekartofler, som vi er rigtigt gode til at lave her i Vildmosen, siger Jesper Bjerregaard.

Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles

Peder Dam Pedersen, forbruger

Industrikartoflen tager over

Det er i stedet en anden kartoffel, der ikke kan bruges i en cremet kartoffelmos eller til at brase på panden, der nu vinder indpas hos avlerne.

For mens der i 2004 blev dyrket spisekartofler på 16.578 hektar, er det i år blot 5.648 hektar ifølge Danmarks Statistik.

Og i samme periode er dyrkningen af industrikartofler steget med over 250 procent.

- Det er fordi, at de kan tjene flere penge på dem. Det er helt simpelt, det er derfor, lyder det fra Jesper Bjerregaard.

Industrikartofler dyrkes til at sælge til industrien, hvor de blandt andet bruges til kartoffelmel og stivelse.

Hvert år avler de omkring otte millioner kartofler på St. Vildmosegaard, som både sælges til butikker, til catering og til de lokale.

Men spørger man Jesper Bjerregaard, om han kunne overveje at tage springet til at dyrke de værdifulde industrikartofler, falder svaret prompte:

- Nej. Vi har jo vores luksusbrand, og det er det, vi er gode til.

Se hele indslaget her.

Ikke tid til kartofler

Men det er ikke kun kartoffelavlerne, der ikke længere satser på spisekartoflen. Nordjyderne har nemlig vendt den traditionsrige spise ryggen.

Nye tal fra Coop viser, at der kun er kartofler på 26 procent af nordjydernes aftensmadstallerknerne. På landsplan er det kun 24 procent.

Til sammenligning var der kartofler på 35 procent af aftensmadstallerknerne i 2010.

- Det er for ringe, at der ikke er flere, der spiser kartofler, for det indeholder jo en masse vitaminer, påpeger Ulla Jørgensen fra Aabybro.

Men for Benno Thomsen og Peder Dam Pedersen er det tid, der får dem til at fravælge den historisk folkekære grøntsag ryggen.

- Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles, lyder det fra Peder Dam Pedersen.

- Når vi lægger madplan, handler det om, at vi skal have noget hurtigt. Det skal være nemt at lave mad, følger Benno Thomsen op.


AaB taber efter vildt straffe-drama i Aalborg

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB havde klart flest målforsøg i opgøret, hvor værterne viste en farlig offensiv mod Randers-holdet. Gæsterne var dog farligst fra de 11 meter.

Lige ved og næsten.

Det må være følelsen hos de rød- og hvidstribede efter de på Aalborg Portland Park tog i mod Randers søndag.

AaB 0-2 Randers FC

  • 0-1: Simen Bolkan Nordli (straffespark, 66')

  • AaB's Mathias Jørgensen brænder straffespark (89')

  • 0-2: Mohamed Touré (straffespark, 90+5')

For i en kamp, der bød på mange og store chancer for at komme på måltavlen for begge hold, måtte AaB se sig slået af Randers 0-2.

Modsat AaB formåede Randers nemlig at score på de straffespark, som de blev tildelt efter et VAR-tjek i 63. minut og 95. minut.

Se interview med Mathias Jørgensen

AaB blev tildelt et straffespark i 87. minut, som Mathias Jørgensen brændte.

Mogens Jørgensen

Journalist

Tre gange VAR og tre straffespark afgjorde kampen på Aalborg Portland Park, og de 8000 tilskuere var mildest talt rasende på kampens dommer. Men AaB har kun sig selv at takke for, at det ikke blev til point i en marathonkamp der varede hele 102 minutter på grund af afbrydelser - herunder førnævnte VAR-tjek.

 Men to minutter før de 90 minutter var gået, fik anfører Mathias Jørgensen muligheden for at skaffe AaB mindst det ene point, efter Randers var kommet foran - også på straffe. Men sådan gik det ikke. Mathias Jørgensens skud ramte overliggeren og så røg det point.

I stedet fik Randers scoret til slutresultatet også på straffe til 2-,0 og AaB tabte vigtige point i jagten på netop et midterhold som Randers

Det var en vigtig kamp for begge hold, for begge hold ligger i den nederste del af 3F superligaen, men var det lykkedes for de bolsjestribede at vinde, ville de rykke forbi Randers.

AaB med to ændringer fra seneste kamp kom bedst ud i første halvleg, og unge Mads Bomholt burde have bragt AaB foran efter 16 minutter, da Randers-målmanden nærmest forærede bolden for fødderne af Bomholt lige foran mål. Men han misbrugte den store målchance.

Lidt senere var det AaB's målmand Vincent Mullers tur til brillere med en klasseredning på en friløber til Randers.

Der var chancer i begge ender - AaB's Kasper Jørgensen havde et kanon langskud som Randers målmanden fik reddet. Første halvleg sluttede altså målløs.

AaB's Kasper Jørgensen var ved at give hjemmeholdet en drømmestart på anden halvlegs første angreb, men chancen blev igen misbrugt, lige efter havde Mads Bomholt et godt forsøg udefra, som Randers' målmand måtte helt ud i fuld længde for at klare.

Så det var i det store hele en god start på anden halvdel af kampen.

Men i 63. minut indtraf 'katastrofen' i form af AaB's Mylina Jimennez, der stemplede en Randers-spiller og gæsterne kunne indkassere et straffespark efter et VAR-tjek, som Simon Nordli scorede på til 1-0 - en kold dukkert for hjemmeholdet, der ellers sad på kampen og de næsten 8000 tilskuere.


Millioner skal gøre det mere attraktivt at føde i Nordjylland

Foto: Morten Dueholm / Ritzau Scanpix

Region Nordjylland vil forsøge at få flere til at føde i Aalborg.

Hvert år koster det Region Nordjylland ni millioner kroner, når nordjyske fødende kvinder vælger at føde deres børn på hospitaler udenfor regionens grænser.

Derfor afsættes der nu fire millioner kroner til at gøre det mere attraktivt for fødende at vælge Aalborg Universitetshospital til, når de vælger, hvor de vil føde.

- Først skal vi blive klogere på, hvad det er, de fødende vil, og så skulle vi jo gerne kunne lave nogle tiltag, der er noget kvalitet og tryghed i, lyder det fra Jørgen Rørbæk Henriksen (S), der er næstformand i regionens sundhedsudvalg.

Det er cirka 300 nordjyske børn, der hvert år fødes udenfor regionen, og det er særligt dem, der bor ved den sydlige regionsgrænse, der istedet for at føde på Aalborg Sygehus Nord vælger at føde på hospitaler i Viborg og Randers, der ligger i Region Midtjylland.

Til sammenligning er det kun 20-30 fødsler om året, hvor udefrakommende forældre føder deres børn på et hospital i Nordjylland.

30.000 kroner for hver fødsel

Det betyder, at gynækologisk-obstetrisk-afdelingen på Aalborg Universitetshospital hver gang skal betale 30.000 kroner til naboregionen, når de tager sig af fødslen af en nordjysk baby. Det løber samlet op i ni millioner kroner. 

- Vi startede jo her først på året med at lave nogle udvalgte områder, hvor vi kunne se, at vi kunne trække en besparelse hjem. Og der var fødeområdet en af de ting, som vi kan spare mange penge på. Man har prøvet lidt, men det var åbenbart ikke nok. Så nu skal vi blive klogere på, hvad der skal til for, at vi kan få dem hjem, siger næstformanden.

Det er nemlig ikke første gang, at Region Nordjylland lægger sig i selen for at få de fødende nordjyske kvinder hjem til regionen. I juni lancerede man et 'ja tak'-tilbud på fødsler for gravide i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner.

Her blev gravide kvinder blandt andet tilbudt enestue, online ammeundervisning og gratis p-tilladelse.

Hvad de fire millioner mere konkret skal gå til, vides dog ikke endnu.

- Det kunne eventuelt være, at man laver sådan nogle kendte jordemoderordninger, så de fødende, kender deres jordemoder ved fødslen Det kunne være et af grebene. Men vi må prøve at se, om vi kan blive klogere på, hvad der ellers skal til, slutter Jørgen Rørbæk Henriksen.


Person fløjet med lægehelikopter til Aalborg Sygehus efter ulykke

Foto: Niels Åge Skovbo, Region Midtjylland

Ulykken er sket i et kryds.

Opdateret 14.32 med status på de implicerede

To biler er stødt sammen syd for Lødderup på det østlige Mors.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Clausmarch.

De to biler er stødt sammen i et kryds, og ifølge vagtchefen er ulykken sket efter den ene af biler ikke har overholdt sin vigepligt i et kryds.

En lægehelikopter er fløjet afsted med en person og har sat kursen mod Aalborg Universitetshospital, mens yderligere to personer er på vej til skadestuen i Viborg i ambulancer.

Også Nordjyllands Beredskab har været tilkaldt tilstedet, da der var en melding om fastklemte.

- Men da vi kommer derud, har de fået døren op og alle implicerede i ulykken har forladt stedet i ambulance eller helikopter, siger Troels Guldbrandtsen til TV Midtvest.

Nordjyllands Beredskab er ifølge mediet ved at gøre rent på stedet, efter politiet har frigivet ulykkesstedet.

- Der er tale om små veje, men man kan godt køre forbi, siger han videre til TV Midtvest. 

Vagtchef Jens Claumarch fortæller videre, at der er rekvireret en blodprøve fra en af personerne for at tjekke om vedkommende var påvirket.

Ifølge Jens Claumarch er alle de implicerede parter udenfor livsfare. Personen, der blev fløjet til Aalborg, har fået skader på ribben, kraveben og måske lungen, mens de øvrige to slap med mindre knubs.