Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg er på ingen måde en type, der satser. Slet ikke: Ung kvinde var sulten og lavede vildt karriereskift

Nanna Sølvkær Schütz mente at Løkken manglede et godt pizzaria. Derfor åbnede hun et selv.

Kun hver fjerde kvinde er iværksætter, men Nanna Sølvkær Schütz opsagde job som IT-konsulent for at åbne eget pizzaria i ferieby.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Og sult lagde fundamentet for et bizart karriereskift for Nanna Sølvkær Schütz.

- Jeg savnede virkelig en god pizza, når jeg var på ferie i Løkken, fortæller hun. 

Familien har et sommerhus i feriebyen, og derfor har hun været vant til at komme i Løkken gennem mange år. Måske var hun ikke den eneste, der mente, at byen med fordel kunne huse et ekstra godt pizzasted?

Når jeg havde det sådan, så kunne det jo være, at der var flere, der havde det på samme måde

Nanna Sølvkær Schütz

Sådan ræsonnerer den 29- årige aarhusianer. 

Da hun først havde fået ideen om et pizzeria i Løkken, kunne hun ikke få tanken ud af hovedet igen. Hun gjorde status over sine midler, fandt et passende lokale, søgte orlov fra sit arbejde i Aarhus og åbnede Slice Of Life. 

Rygende travlt

I løbet af sommermånederne blev byens nye pizzeria en stor succes, og Nanna Sølvkær Schütz, der egentlig havde forestillet sig, at livet som selvstændig bød på et mindre presset arbejdsliv, måtte hurtigt sande, at sådan forholdt det sig ikke. 

- Jeg havde sådan en forestilling om, at mine dage ville starte med tid til surf og morgendyp i Vesterhavet, men sådan blev det jo bare overhovedet ikke, siger hun og griner ved den smånaive tanke.

Sidste sommer havde pizzariaet en maksimal kapacitet på cirka 150 pizzaer om dagen, men i år regner Nanna med, at hun kan levere endnu flere.

- Vi havde en helt vild sæson sidste år, hvor der var udsolgt hver dag seks uger i streg. Alt, hvad vi kunne nå at lave, det blev solgt, fortæller hun.  

Noget tyder på, at økonomien i pizzeriaet er bæredygtig, men det var ikke givet på forhånd, og det var den unge iværksætter meget bevidst om. 

Vil ikke vågne en dag og fortryde

Hun har længe fulgt med i DR-programmet 'Løvens Hule', hvor hun har beundret deltagerne for deres mod. 

Her refererer hun for eksempel til dem, der har sagt deres jobs op for at følge deres drøm. 

- Jeg er på ingen måde en type, der satser. Slet ikke. Jeg har stor respekt for dem, der for eksempel optager lån for at forfølge deres drøm, men det har jeg slet ikke nerver til, siger Nanna Sølvkær Schütz. 

Hun forklarer, at hun havde en opsparing, og den ville hun bruge. Hun havde gjort det op med sig selv, at hvis den gik tabt, så kunne hun godt leve med det, for så vidste hun, at hun havde gjort et forsøg. 

- Jeg tror på at man fortryder flere af de ting man ikke har gjort end de ting, man har gjort. Derfor måtte jeg prøve det, siger hun. 

Jobbet havde hun fået orlov fra, så hun vidste, at hun kunne komme tilbage, hvis pizzaeventyret ikke lykkedes. 

KUN HVER FJERDE IVÆRKSÆTTER ER KVINDE

Kun hver fjerde kvinde er iværksætter. Det viser en undersøgelse, som Dansk Industri har lavet ved at samle en række statistikker og tal. Som følge af den store skævhed mellem kønnene, har Dansk Industri lavet et politisk udspil med forslag og anbefalinger til, hvordan vi som samfund kan styrke kvindelig iværksætteri:

1) Teknologiforståelse skal på skoleskemaet i folkeskolen

2) Erhvervspraktik hos en iværksætter

3) Flere kvinder skal optages på en stem-uddannelse

4) Mere fleksibilitet i iværksætteres barselsorlov

5) Vækstfonden bør reducere krav om selvskyldnerauktion

6) Vækstfondens produkter skal være barselsegnede

7) Iværksætterpanel skal sponsorere kvindeligt iværksætteri

8) Danmarks skal være med i verdens førende iværksætter-survey

Læs hele udspillet her.

En rutchebanetur

Tilværelsen som selvstændig byder på meget frihed men det kræver også hårdt arbejde.

- Det er en rutchebanetur – man kan have helt forrygende dage, hvor alt spiller, og det er det fedeste i verden. Og så er der dage, hvor det bare er vildt besværligt, at man står for alt selv, siger Nanna Sølvkær Schütz. 

Alligevel vil hun ikke have det anderledes.

Efter sidste sommers succes, tog hun tilbage til Aarhus og sagde sit job op. Nu har hun oprustet med flere ansatte og drømmen er at kunne leve af pizzeriaet hele året.

- Jeg har aldrig arbejdet mere, men jeg har heller aldrig følt mig mere fri, slutter hun. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.