Lang tur med skraldet: Jeanett skal nu selv slæbe affaldscontaineren

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter Nordværk har overtaget afhentningen af skrald, er hun blevet bedt om at køre sine affaldscontainere en halv kilometer, hvis de skal tømmes.

Indtil Nordværk overtog tømningen kørte skraldebilen, ifølge Jeanett Nielsen, næsten helt op til huset.

- I 27 år har vi fået hentet skrald helt uden problemer. Enten har skraldebilen vendt langs staldbygningen eller på gruset foran huset, hvor der er en god pigstensbelægning under, forklarer Jeanett Nielsen, der bor på Haldagervej ved Aabybro.

Nu er det imidlertid slut med den gode service. Underlaget på vendepladsen er for blødt, og skraldebilen kan risikerer at sidde fast, har Nordværk meddelt.

- Det lag af græs/mudder, der har samlet sig ovenpå det funderede lag, er af en karakter, der kan medføre at renovationsbilen enten laver markante spor i forbindelse med tømning, eller i værste fald sidder fast og skal trækkes fri, skriver Nordværk i en mail til Jeanett Nielsen.

Se hele indslaget med Jeanett Nielsen her:

Ikke et enestående tilfælde

Ikke kun Jeanett Nielsen, men adskillige nordjyder er godt trætte af Nordværk. De har henvendt sig til TV2 Nord, og fælles for dem er, at de har en følelse af at kommer med besynderlige forklaringer på, hvorfor de ikke længere kan få hentet deres husholdningsaffald tæt ved huset.

Henvendelserne kommer efter, at TV2 Nord i november kunne fortælle om Per Pedersen fra Gandrup, der heller ikke længere kan få tømt sine skraldespande, hvor de plejer at blive stillet frem. Stikvejen op til huset var pludselig blevet for stejl, mente Nordværk.

Uden andre muligheder

450 meter. Så langt skal Jeanett Nielsen nu ud at gå med sine skraldespande hver gang de skal tømmes.

- Det blæser altid herude, og når containeren er fuld, så er det ikke nemt at slæbe afsted med den. Jeg er til grin for mine egne penge. Og der er jo ikke andre udbydere, så jeg bliver nødt til at finde mig i den her ringe service fra Nordværk, siger Jeanett Nielsen.

Nordværk har ikke ønsket at stille op til interview. Vi ville ellers gerne have spurgt om:

- Er det rimeligt, at borgeren her skal ud at gå en lille halv kilometer med sine skraldespande?

- Hvorfor kan I ikke hente skraldet der, hvor I altid har gjort?

- Hvordan har I det med, at flere borgere oplever, at Jeres service er blevet markant ringere?

- Er borgerne bare blevet ”forkælet” indtil nu, fordi I er blevet mere restriktive i henhold til nogle direktiver?

Nordværk nøjedes dog med at sende et skriftligt svar på vores spørgsmål:

'Vi ønsker altid at behandle konkrete sager i direkte dialog med borgeren, hvilket vi også ønsker i dette tilfælde, udtaler divisionschef for Indsamling & Kunder hos Nordværk, Jens Boye.'

Læs Nordværks fulde svar her:

Hos Nordværk ærgrer vi os altid over, når en borger oplever en forringelse af serviceniveauet. Vi ønsker altid at behandle konkrete sager i direkte dialog med borgeren, hvilket vi også ønsker i dette tilfælde. Overordnet kan vi oplyse, at vores behandling altid sker med udgangspunkt i den pågældende kommunes affaldsregulativ.

Affaldsregulativer udarbejdes og godkendes politisk af de enkelte kommuner. Regulativet sætter standarden for de forhold, der skal være opfyldt, for at vores medarbejdere på sikker og ordentlig vis kan udføre deres arbejde, samt hvilke services den pågældende borger kan forvente, udtaler divisionschef for Indsamling & Kunder hos Nordværk, Jens Boye, og fortsætter:

- Med udgangspunkt i affaldsregulativet foretager vi i tæt dialog med borgeren, vores egne renovationsmedarbejdere og evt. eksterne renovationsvirksomheder en grundig vurdering af de nuværende forhold på adressen og kigger på muligheder for tømning.

Det involverer som oftest også besøg på adressen – ofte flere besøg – for at bese de konkrete forhold. Vi lægger vægt på at behandle sager grundigt og gå i dialog med borgeren for at finde en løsning, så vi fortsat har mulighed for at servicere den pågældende adresse.

Vi arbejder hele tiden på at yde den bedst mulige service til borgerne med respekt for vores medarbejderes forhold og arbejdsmiljø.


Familiens hunde blev lukket ud i haven: Kort tid efter var alle tre ved at dø

Foto: Privatfoto

Hvalpen Sikki blev lagt i fuld narkose.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ifølge dyrlægen er alle tre hunde blevet forgiftet.

Lørdag eftermiddag lukkede David Jensen sine tre schæferhunde Lucy, Sikki og Sirius ud i haven, inden han og kæresten tog turen ned for at handle i Jerslev by.

Det blev dog en helt anderledes aften og nat, der ventede parret.

Klokken 19 blev parrets ene schæferhund Lucy nemlig meget dårlig.

- Hun rystede og gik i krampe, så vi skyndte os at køre på dyrehospitalet i Frederikshavn, fortæller David Jensen.

De kommer ikke ud alle tre på en gang. Vi tager dem en efter en, og går med, og vi tjekker haven konstant nu. Om aften går vi med lommelygter, fordi vi er så bange for, at de kan finde mere derude, eller noget lignende skal ske igen

David Jensen

Endnu en hund blev dårlig

Her ventede parret, mens de frygtede, at de skulle miste en af deres familiemedlemmer.

- Vi har ikke børn min kæreste og jeg, så hundene er vores 'børn'. Vi var grædefærdige, da vi kørte mod dyrehospitalet, fortæller David Jensen.

Mens parret stod på dyrehospitalet, var en kammerat hjemme i huset med parrets to andre hunde.

- Min kammerat ringer og fortæller, at Sirius var blevet meget dårlig og var gået i krampe, fortæller David Jensen.

Derfor fik parret hentet Sirius og hvalpen Sikki derhjemme og kørte tilbage til dyrehospitalet.

- Lucy og Sirius blev lagt til at sove, fik drop og meget medicin. De blev indlagt, og vi blev sendt hjem, hvor vi havde Sikki med, fortæller David Jensen.

Sikki blev hårdest ramt, og kom først hjem mandag. Foto: Privatfoto

Sidste hund blev lagt i narkose

Parret nåede dog ikke være hjemme i mange timer. Klokken fire om natten blev Sikki nemlig også meget dårlig, og parret måtte derfor igen afsted til hospitalet.

- Det var frygteligt. Vi gik fra at frygte, at vi skulle miste Lucy til at frygte, at vi pludselig skulle miste dem alle, fortæller David Jensen.

Sikki på blot to måneder blev hårdest ramt ifølge David Jensen.

- Han blev lagt i fuld narkose, og vi har først fået ham hjem i dag, forklarer han.

Vi har ikke børn min kæreste og jeg, så hundene er vores 'børn'. Vi var grædefærdige, da vi kørte mod hospitalet

David Jensen

Ikke nikotinpose

Selvom der den seneste tid har været flere historier omkring nikotinposer og hunde, der er døde og blevet dårlige, skulle der ikke være tale om den lille hvide pose i David Jensens tilfælde.

- Dyrlægen sagde, at der ikke var nikotin at finde i blodprøven, og at man i stedet troede, at der var tale om rottegift. Han havde nemlig set symptomerne før med rottegift, forklarer han.

'Skræmmende'

At episoden er sket i parrets egen have, og at hundene ikke har været væk fra deres private grund, har også sat sine spor hos parret.

- Jeg synes, det er skræmmende. Og man kan ikke lade være med at tænke på, om det er nogle, der har gjort det bevidst, konstaterer David Jensen.

Episoden har fået parret til at sætte overvågning op i haven. Samtidig er hundenes besøg i haven blevet ændret på.

- De kommer ikke ud alle tre på en gang. Vi tager dem en efter en og går med, og vi tjekker haven konstant nu. Om aften går vi med lommelygter, fordi vi er så bange for, at de kan finde mere derude, eller noget lignende skal ske igen, forklarer han.

David Jensen fortæller desuden, at han ikke har fået meget søvn, siden hunden Lucy blev syg lørdag aften.

- Jeg er vågnet flere gange for at tjekke til dem, løftet dem ud i haven og bare passet dem, fortæller han.

Selvom hundene alle er hjemme igen, er de meget medtaget efter oplevelsen.

David Jensen har anmeldt episoden til Nordjyllands Politi. Desuden har han delt sin historie efter opfordring fra dyrlægen på Facebook for at advare andre hundeejere i området.

Dette er dog endnu ikke lykkedes TV2 Nord at få bekræftet.


Blomstermanden gør det igen: Bygger stor installation i nordjysk by

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Johnny Haugaard beskriver sig selv som en mand, der elsker at skabe og glæde mennesker på sin vej.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kunstinstallationen "Midgårdsormen" skal strække sig gennem Hobro - fra havnen til Fyrkat.

Først byggede han en kæmpe juleudstilling i svømmehallen i Aars - besøgt af 50.000 mennesker.

Til foråret kommer der en udstilling i selvsamme svømmehal, med fokus på foråret - og fra juli kan besøgende i Hobro også følge den kendte blomsterkunstner Johnny Haugaards arbejde.

Fra maj til juli vil han bygge endnu et stort værk, nemlig "Midgårdsormen". Og den skal strække sig hele vejen gennem byen - fra havnen til Fyrkat.

- Det her er et vildt og fantastisk projekt, der vil samle mennesker på tværs af generationer og interesser, oplyser Johnny Haugaard i en pressemeddelelse.

Midgårdsormen er ikke bare en skulptur - den er en levende fortælling

Johnny Haugaard, kunstner

Inspireret af Ragnarok

Kunstværket skal bugte sig langs jorden hen mod "enden" ved Fyrkat, hvor hovedet vil stikke op.

Inspirationen til projektet i Hobro har den populære kunstner fået i indgangen til det nye år. Vi er ifølge ham på kanten af Ragnarok med krig, usikkerhed og uro i verden, hvor mennesker længes efter håb og fællesskab.

- Midgårdsormen er ikke bare en skulptur - den er en levende fortælling, en rejse gennem historien og et symbol på det fællesskab, vi kan skabe sammen i en brydningstid, siger han.

Børn skal skrive på pindene

Installationen skal igen bæres af frivillige. Under opbygningen af juleudstillingen i Aars var 400 frivillige involverede i arbejdet.

Samme vilde opbakning håber Johnny Haugaard på at få i Hobro, hvor han og Hobro Byforum, som er sammen om projektet, vil holde infomøde for alle interesserede den 25. februar.

Udover frivillig hjælp skal selve udstillingen bygges op af træpinde, som børn fra Danmark, Sverige og Norge skal dekorere med personlige tekster, historier og ønsker.

Her ses de træpinde, som Midgårdsormen skal bygges op af. Foto: Hobro Byforum

Johnny Haugaard, Hobro Byforum og de frivillige går i gang med udstillingen i maj og forventer at være klar til "åbning" i juli.

Udstillingen foregår i det offentlige byrum og er derfor gratis, men projektet er støttet af Sparekassen Danmark og SMH Holdning.


Hugo og Vera bygger løs: I den klodsede by har du 40.000 muligheder

Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forestil dig, at du kan være med til at skabe din helt egen by - det er nu muligt i kendt arkitekturcenter.

Vil du være Klods-Hans eller byggemajor?

Ja, tyg lige på den engang. Og hvis det har din interesse, kan det faktisk lade sig gøre.

Hos Utzon Center i Aalborg har de indkøbt så mange Legoklodser, at det næsten kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bygge.

- Jeg tror på, at kan du sætte to klodser sammen, så kan du skabe noget fedt herinde, hvis man giver sig tid og giver sig hen, siger Kristian Kristensen, projektleder og formidlingsarkitekt i Utzon Center.

Og nogle, der for alvor har givet sig tid, er Hugo og Vera Dehnfeld Bovbjerg på seks og otte år, der har taget turen derind med deres farmor.

- Jeg har prøvet at bygge en by, siger Hugo Dehnfeld Bovbjerg og viser sine bygninger frem.

De kreative klodser er en del af et nyt projekt hos Utzon Center, hvor man med gyldig entrébillet kan bygge løs på udvalgte dage.

Indtil videre er der frigivet 42 datoer frem til 25. maj 2025.

Fra klods til kunst

Efter flere timer i selskab med Legoklodserne, er de to søskende stadig ikke klar til at tage hjem. Men hvad er det, der gør, at de gamle plastikklodser bliver ved med at være interessante? Det er der flere svar på, mener børnene.

- Man kan bygge nærmest alting, alt der findes, siger Hugo Dehnfeld Bovbjerg.

Og hans søster har da også en mening om det.

- Hvis man har lavet noget forkert, kan man bare lave det om, og man kan nærmest lave alle ting, for eksempel bomber, mænd og dobbeltdækkersofaer, siger Vera Dehnfeld Bovbjerg.

Man kan bygge nærmest alting, alt der findes

Hugo Dehnfeld Bovbjerg, 6 år

Om du vil lave en bombe, mand, dobbeltdækkersofa eller noget helt fjerde, er der klodser nok. Med mere end 40.000 hvide Legoklodser kan man skabe det meste.

- Legoklodsen er noget alle er bekendt med, om du er tre år eller 77 år gammel. Det er helt intuitivt, hvordan du skal bygge med den, siger Kristian Kristensen, projektleder og formidlingsarkitekt i Utzon Center.

Selvom de hvide Legoklodser er omdrejningspunktet i den klodsede by, indbyder Utzon Center til mere. Du kan nemlig få 3D-scannet din bygning og opleve den gennem virtual reality-briller i Minecraft.

- Tanken er at lære at lege og forstå, hvad målestok og skala egentlig betyder. Det er vildt abstrakte begreber, men et ret vigtigt redskab i arkitektens værktøjskasse, siger Kristian Kristensen.

Villads Winter Müller var også et smut forbi Utzon Center mandag og oplevede sin bygning gennem virtual reality brillerne.

Flere tusinde besøgende - Det er som ringe i vandet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Eat Out er ovre for denne gang. Det er syvende gang MigogAalborg har afholdt arrangementet, denne gang i samarbejde med 25 Aalborgensiske restauranter.

En af de restaurantejere, der har deltaget, er Anne Menéndez. Hun er ejer af blandt andet restauranterne Menéndez, Le Garcon og Nam. Både Nam og Menéndez har deltaget flere gange. Dette års Aalborg Eat Out er det første for Le Garcon. Og det er ikke uden grund at de tre restauranter er med.

- Det skaber noget liv i de her dage, som ellers godt kan være lidt stille. Her i Januar og februar er normalt ikke en tid, hvor vi har så travlt.

14.000 har været på besøg

Michael Qureshi, stifter af MigogAalborg, og initiativtager på Aalborg Eat Out, fortæller at restauranterne får en hjælpende hånd af at deltage i arrangementet

- Det er et faktum at restauranterne i Aalborg har udfordringer med at få fyldt op i hverdagene. Vi sikrer, at majoriteten af de deltagende restauranter er fyldte alle dage i de to uger.

Ifølge tal fra MigogAalborg, så har der været hele 14.000 restaurantbesøgende på de to uger.

Anne Menendez kan også mærke den stigende interesse i disse to uger.

- Vi har haft omkring 1700 igennem på Nam på de to uger, 1100 på Menéndes og 1500 på Le Garcon på de her to uger. Så mange vil vi ikke have haft igennem normalt på den tid.

Det er nødvendigvis ikke Aalborg Eat Out, der gør, at restauranterne kan løbe rundt, men Anne Menendez fortæller, at det er en smagsprøve for de besøgende.

 Hun estimerer, at omkring 50 procent af de besøgende kommer tilbage på et senere tidspunkt for at prøve den fulde oplevelse på en af hendes restauranter. En tendens, som Michael Qureshi også lægger mærke til.

- Det giver gengangere. Folk kommer retur på de her restauranter, eller de anbefaler dem til andre. Det er som ringe i vandet.

Anne Menendez understreger også, at arrangementet giver økonomisk mening for hende at deltage i.

Der er Aalborg Eat Out to gange om året.


Kø-kaos opklaret: Derfor sad bilerne fast i timevis

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En menneskelig fejl var skyld i de store forsinkelser for bilisterne i Friis.

Lige siden lørdagens store kø-kaos i parkeringskælderen under Friis Shoppingcenter i Aalborg har Aalborg Kommune gravet i, hvad det kunne skyldes.

Opklaringsarbejdet er nu slut.

Det viser sig, at der var tale om en menneskelig fejl hos en ansat i Friis Shoppingcenter.

- Center Manager i Friis, Niels Adolfsen, havde bedt en ansat i Friis Shoppingcenter om at gå ned og ændre signalprogrammet. Friis har en nøgle, så de selv kan foretage manuelt programskifte efter en manual. Desværre foretog den ansatte en fejlbetjening, så signalanlægget kørte et forkert program, som havde modsat virkning og prioriterede indkørsel fremfor udkørsel af p-anlægget, oplyser Aalborg Kommune.

Det afslører signalanlæggets logbog.

Lyskrydset lukkede kun tre-fire bilister igennem lysreguleringen ad gangen. Og det gav timelange køer for de handlende på vej ud af parkeringskælderen.

Ikke en teknisk fejl

For at forstå hvordan fejlen med lysreguleringen kunne opstå, skal vi dykke dybere ned i teknikken.

Forvaltningsgrenchef i By og Land Mette Skamris Holm forklarer nærmere:

- Af vores log på signalanlægget fremgår det, at en person, der har en nøgle, har været i styreskabet ved Friis og skiftet program manuelt kl. 14.07 lørdag eftermiddag. Aalborg Kommune blev kontaktet lørdag eftermiddag kl. 17 af Nordjyllands Politi, og vi fik med det samme rekvireret en tekniker, der kl. 17.13 fik signalprogrammet tilbage i rette spor, lyder det fra forvaltningschefen.

Det er ikke første gang, Friis Shoppingcenter har haft udfordringer med lange ventetider for bilister.

Her har der dog været tale om tekniske fejl, som skyldtes indstillinger i programmet.

- De fejl er blevet rettet, og har derfor ikke kunnet forekomme igen, forsikrer Mette Skamris Holm.

Tirsdagen mødes repræsentanter fra By og Land hos Aalborg Kommune med medarbejdere fra Friis, hvor det skal aftales, hvordan lignende kø-kaos kan undgås fremover.