- Vi ved godt, at det påvirker klimaet og miljøet negativt, når folk spiser røde bøffer eller køber nyt tøj.

Sådan lyder det fra Jes Asmussen, citymanager ved Aalborg Cityforening.

Rødder bøffer og nyt tøj er netop det, som foreningens medlemmer tilbyder. De tæller nemlig en bred vifte af caféer, restauranter og butikker i Aalborg. Steder, der lever af at sælge, og som foreningen arbejder for at understøtte og fremme.

- Derfor vil vi gerne gå forrest og gøre en indsats for at modarbejde lidt af det negative klimaaftryk. Og det gør vi nu ved at plante træer i Afrika, siger han.

Citymanageren ved godt, at Aalborg ikke alene kan redde klimaet. De kan ikke en gang gøre en stor forskel i det store billede. Men de kan gøre lidt, og det har også ret, mener han.

- Vi er en lille brik i et stort spil. Ligesom Danmark er en lille brik i den store verden. Men ved at gå forrest og se på, hvordan vi som forening i samarbejde med vores medlemmer, kan gøre noget godt for klimaet sammen, kan vi måske være med til at vise en vej, siger Jes Asmussen.

- Kun lige begyndt

Foreningen vil bruge en del af deres eget budget til at købe træerne, som bliver plantet i Mozambique gennem netværket Count4Climate. Udover Aalborg Cityforening er aktører som Skive Festival og Lyngby Boldklub en del af netværket.

Samarbejdet mellem netværket og Aalborg Cityforening er kun netop begyndt, og derfor har Jes Asmussen heller ikke nogen forventning til, hvor mange træer, de kommer til at plante i år.

- Om det bliver 5.000 eller 10.000, ved jeg ikke. Vi er kun lige begyndt, og vi er kun lige begyndt at tale med vores medlemmer om, hvordan vi kan løfte opgaven, siger han.

En af byens restauranter har dog allerede kastet sig ind i projektet. Faktisk var det den prisvindende kødrestaurant Meat, som fik ideen til at spirre hos citymanageren.

Store planer

Restaurant Meat har, som navnet antyder, meget kød på menuen. Netop derfor er klima også et fokuspunkt for indehaver og stifter Gitte Jensen.

- Vi har ingen målsætning om at blive CO2-neutrale. Det vil aldrig kunne lade sig gøre. Men vi arbejder med at mindske vores påvirkning og give en hånd til klimaet, hvor vi kan, siger Gitte Jensen.

Som et led i det arbejde kom hun i snak med Count4Climate, og hun så hurtigt et potentiale. Ikke kun for sin restaurant, men for hele Aalborg by.

- Min første tanke var at kontakte cityforeningen og høre, om de ville være med og arbejde på at få alle medlemmer med, så det her projekt for alvor kan batte, siger Gitte Jensen.

Den idé blev taget godt imod på Jes Asmussens kontor. Han gik nemlig allerede med tanker om en klimaindsats, og derfor blev tanken hurtigt omsat til handling.

- Det her med klima, og hvordan vi kunne gøre noget, var allerede et fokuspunkt. Så da Gitte kom med den her idé, og vi kunne mærke, at Count4Climate var seriøse samarbejdspartnere, virkede det oplagt, siger Jes Asmussen.

Ud over bidraget fra Restaurant Meat og foreningens eget budget, håber Jes Asmussen, at han kan få flere medlemmer med om bord, og lave målrettede klimaindsatser i løbet af året.

- Det hele er stadig meget nyt, men mit håb er, at vi kan få flere medlemmer til at bidrage med en del og måske lave nogle kampagner, hvor butikker og restauranter giver et bidrag for hver gang, de sælger en bestemt vare. Men nu må vi se, siger Jes Asmussen.

På nuværende tidspunkt har Restaurant Meat og Aalborg Cityforening plantet 750 træer.

TV2 Nord i Marbella.

- Jeg er stort set altid glad. Det er den, jeg er. Vi har det sjovt både på og udenfor banen og laver jokes.

Sådan siger AaBs 27-årige reservemålmand, Rody de Boer. Atypisk stilfærdigt. Både for ham og for hollænderne.

De går altid sammen. Og du kan altid høre dem.

Menno van Dam udtalte før kampen mod FCK i Parken, hvor de Boer vikarierede for den noget mere stille tysker, Vincent Müller, at de Boer var holdets spasmager.

- Det vil jeg nu ikke selv sige. Jeg kan godt lide at lave jokes og få folk til at grine.

Og man skal ikke tilbrange mange minutter i nærhed af AaB-truppen før de hollandske gloser flyder. Bemærkninger, indfald og selv forstyrrelse af interviews, mens de lyder som, Pim de Keysergracht bander.

-  Det er selvfølgelig primært udenfor fodboldbanen – for på banen er jeg jo også seriøs og vil vinde og alt det der – men det er min personlighed.

Er du klassens klovn?

-  Yes! bliver der pludselig råbt fra AaBs stab.

Med et smil og let tøven svarer Rody de Boer:

- Hvis han siger det, haha.

David, Augu og tidligere stor-prankere

Der er tradition for pranks i AaB.

Men Rody de Boer nægter at afsløre hvad og overfor hvem, han har lavet noget.

- Så ved de jo det er mig!

Tidligere ’super-prankere’ har været Thomas Augustinussen, der blandt (meget) andet stoppede æg i snuden af fodboldstøvlerne, så det flød med blomme, skal og æggemasse.

Han har også lært af den bedste. David Nielsen var før Augustinussen blev 'chefpranker' sammen med Kasper Risgård og Rasmus Würtz – ”den unge mafia,” som David Nielsen kaldte dem – den hårde hund.

Men så.

En dag mødte den tidligere angriber og nuværende TV 2 Sport-ekspert ind til et hotelværelse, hvor der under dynen lå et helt grisehoved fra slagteren.

- Den unge mafia bestod, og jeg fik respekt for dem efter det. De blev jo også alle sammen til noget senere hen. Det var godt lavet, har Nielsen sagt i Offside.

Del af en klike

Nu er mafiaen hollandsk.

Og selvom de holder sammen, så var de adskilt på vej til den første træning i Marbella. Lars Kramer kørte med de Boer, mens Mylian Jimenez – ”He kind of have a big mout,” som de Boer udtrykker det – kørte i en anden bil.

- Han kæftede op om han var en god bilist.

- Mig og Lars tænkte allerede tidligt, da vi kørte på de smalle veje, at det her går galt for nogen. Fem minutter senere får vi et opkald fra Mylian. ’Det her er ikke godt,’ sagde jeg til Lars.

Den hollandske midtbanespiller var kun trillet ud af parkeringskælderen og troede han havde plads nok.

Det havde han bestemt ikke, understreger Rody de Boer om holdkammeratens biluheld.

Et biluheld, der naturligvis er blevet påtalt flere gange siden. Især af de Boer.

Han undestreger dog også hvilken værdi det har for ham, at have sine landsmænd i klubben. De har været afgørende for at han har forlænget sin aftale, trods den klare status som reserve.

-  Det er altid dejligt at have nogen, når du er i udlandet, som du kan snakke dit eget sprog med. Selvfølgelig da jeg kom, var Lars (Kramer, red.) her også. Det var en stor hjælp, slutter han, uden at joke.

- Kan vi ikke lige starte med at sige skål?

Sådan begyndte takketalen – meget passende med en skål i øl - da Fredrik Hector Schmidt og Peter Vad Godtberg Jensen fra Bad Seed Brewing modtog klapsalverne som vinderne af Årets Bryggeri 2024.

Faktisk er det anden gang, det nordjyske bryggeri vinder titlen. Det skete også for to år siden, da bryggeriet blev Årets Bryggeri 2022.

- Det beviser for os, at vi ikke er stagneret. Det betyder utroligt meget for os, at vi bliver ved med at udvikle os og fortsat er med til at levere noget, der rykker ved milepælene og ikke bare kører fast i samme rille, siger Fredrik Hector Schmidt, der er grundlægger og direktør i Bad Seed Brewing.

Du kan se mere fra Bad Seed Brewing i programmet ”Humlen ved Nordjylland” lige her. Artiklen fortsætter under videoen.

Kollegaers anerkendelse

Prisen som Årets Bryggeri bliver uddelt i forbindelse med Danish Beer Blogger Awards, og det er kun ølbloggere og branchemedlemmer, der har haft mulighed for at stemme på de nominerede.

Og her var der ingen tvivl om vinderen. Ud af i alt ti nominerede fik Bad Seed Brewing 28,3 procent af alle stemmerne.

- Det er jo en sindssygt fed anerkendelse at få. Det er kritikere, kollegaer, konkurrenter og kunder, der giver den her pris. Det er dem, man allerhelst vil have, skal synes, man gør det godt, siger Fredrik Hector Schmidt.

Udlandet kalder

Bad Seed Brewing brygger deres øl i det gamle Landkær Sodavands bryggerilokaler i Gudumholm i Himmerland, hvor de har haft hjemme siden 2018.

Her brygger de cirka 100.000 liter øl om året.

Men som Fredrik Hector Schmidt fortæller i programmet ”Humlen ved Nordjylland”, så har de aldrig markedsført sig specifikt som et nordjysk bryggeri. Og det er der er en klar tanke bag.

Hør hvorfor her:

Særligt i det seneste år er det eventyr for alvor begyndt at udfolde sig for de nordjyske bryggere.

Bad Seed Brewing sender i dag øl ud til salg i ni lande i Europa, ligesom de oftere og oftere inviteres til internationale øl-festivaler.

Senest har de lavet øl i samarbejde med bryggerier i både Østrig og Italien.

- Så det er begyndt at blomstre ret godt, så det er mega positivt, siger Fredrik Hector Schmidt.

Ud over titlen som Årets Bryggeri, så vandt Bad Seed Brewing også prisen for Årets Udgivelse 2024 med øllen Leviathan, der er af typen barley wine.

Du kan se mere om Bad Seed Brewing i programmet øverst i artiklen eller på TV 2 Play.

Opdateret 17:53 med en opdatering fra Nordjyllands Politi.

Station Brønderslev kørte lørdag eftermiddag af sted til en brand på Algade i Brønderslev.

Her var der meldinger om, at bygningen var overtændt. Beredskabet skrev klokken 16.37 på X, at de var massivt til stede med to indsatslederbiler, to autosprøjter, to vandtankvogne, og desuden var der en vandtankvogn på vej fra Løkken.

Nu oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard, at en 30-årig mand er afgået ved døden. Manden boede i villalejligheden og blev erklæret død på sygehuset.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag. Det tyder på, at det er en ulykke. På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige noget om, hvad der er sket, og hvordan det er sket.

Der venter nu en brandundersøgelse af stedet.

I lejligheden ved siden af var en kvinde hjemme. Hun kom ved egen hjælp ud.

Meldingen gik først på, at huset var røgfyldt. Det skrev Nordjyllands Beredskab på X klokken 16.11, hvor de også oplyste, at man skulle give plads til udrykningskøretøjerne.

'Station Hjørring er kaldt til assistance med en redningsstige. Giv plads og respekter afspærringer, lød det videre på X cirka klokken 16.45.

TV2 Nords mand på stedet så flere ambulancer på adressen, som kørte væk med udrykning på.

Tre lejere har allerede fået overdraget nøglerne.

De er flyttet ind i et hus, der skiller sig ud. For rækkehusene er blandt andet bygget af alternative materialer som hamp og halm. De tre rækkehuse, som ligger i det østlige Aalborg i den nye bydel Tranders Høje, er første del af et større initiativ om at fremme brugen af CO2-reducerede byggemateriale.

Byggeriet har konkret afprøvet anvendeligheden af materialer som halm, hamp, ler og kalk.

Bag Halmhuset står pensionskassen PKA og entreprenør og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard via det fælles ejendomsselskab PKAE Ejendom

- Halmhuset er en del af vores fælles strategi om at fremme udviklingen af mindre CO2-belastende byggematerialer. Med de tre færdige og ibrugtagne boliger får vi en række vigtige erfaringer om biogene materialers kvaliteter – ikke bare i prototyper, men i rigtige byggeprojekter, som skal leve op til alle moderne krav til boliger, siger ejendomsdirektør Nikolaj Stampe fra PKA i en pressemeddelelse.

- Vores håb og formodning er, at det over tid kan bidrage til at udbrede mere klimavenlige materialer i byggeriet,

Rækkehusene er 100 kvadratmeter og er opført med et særligt fokus på brugen af biogene materialer i boligernes yder- og indervægge samt tagkonstruktioner.

Nye standarder for byggeri

Opførelsen af Halmhusene har betydet, at materialernes egenskaber og pålidelighed nu er blevet afprøvet i forhold til at leve op til alle relevante krav såsom brandsikkerhed, støj og isolering.

 - Det betyder jo i sagens natur, at det bliver lettere – både for os og andre – at benytte materialerne fremadrettet, fordi den påkrævede dokumentation og klassifikationer er på plads. Mindst lige så vigtigt er det, at vi har opbygget rigtig meget nyttig erfaring og viden gennem projektet, som vi ønsker at stille til rådighed for alle byggeriets parter, så vi sammen kan fortsætte udviklingen og tage nye skridt, siger afdelingschef i A. Enggaard Jakup Sjostein.  

Halmhuset skiller sig blandt andet ud ved, at der er anvendt halm til isolering, hampblokke i stedet for mursten og træspån i stedet for tagsten. Facaderne er behandlet med kalkpuds, mens indvendige vægge er afsluttet med lerpuds. Ifølge en LCA-analyse fra Ecolab har det betydet en CO2-reduktion på 60 procent på de konkrete dele af byggeriet, der var omdrejningspunkt for projektet.

2.0 er muligvis på vej

Opførelsen af Halmhuset er en del af et større initiativ fra PKA og A. Enggard, som ønsker at fremme brugen af CO2-reducerede byggematerialer via en række testbyggerier. Parterne er klar til at teste yderligere elementer.

- Med Halmhuset har vi fået rigtig gode erfaringer med de bygningsdele, vi har haft fokus på. Nu kigger vi på, hvilke andre materialer og bygningsdele vi kan teste, og derfor er vi lige nu på udkig efter nye forsøgsprojekter og leverandører, der vil være med, siger Jakup Sjostein og tilføjer:

- Vi vil også rigtig gerne lave et Halmhuset 2.0, hvor vi udvider testen til flere elementer og potentielt hele huset – herunder også de tungere bygningsdele som eksempelvis fundamentet, hvor der for alvor er potentiale for at nedbringe den samlede CO2-påvirkning per kvadratmeter.

Fra sommeren 2025 træder nye klimakrav i kraft, der blandt betyder, at kravene til den maksimale CO2-udledning per kvadratmeter skærpes hver andet år frem til 2029. Håbet er, at testbyggerier kan bidrage til, at branchen får lettere ved at levere på de strammere krav på en både teknisk og økonomisk forsvarlig måde.