Familiegravsted bliver sløjfet: Vores begravelsesvaner ændrer sig
En familie fra Moseby mister om 11 år et familiegravsted på Jetsmark Kirkegård, fordi menighedsrådet har besluttet at lave kirkegården om.
Vi bliver ikke begravet på samme måde i dag, som vi gjorde for 100 år siden. Og det begynder nu, at sætte sine spor på vores kirkegårde.
Flere og flere vælger at blive kremeret og bisat i stedet for at komme i en kiste og blive lagt i jorden.
- Begravelsestraditioner, ønsker og forventninger ændrer sig med tiden. Nu er vi i en tid, hvor vi ser, at jordfæstning i kiste har været på retræte i nogle år, og det er meget kremering, der fylder, fortæller Jakob Borrits Skov Sabra, der er Ph.D.-studerende ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i gravsted- og mindekultur.
Vi flytter rundt og samler os i byerne. Og fordi vi flytter så meget, så har vi ikke samme behov for at familiegravsted over flere generationer.
Jakob Borrits Skov Sabra, Ph.D.-studerende
Den nye trend begynder nu at få konsekvenser rundt omkring på de nordjyske kirkegårde. En familie fra Moseby har fået besked om, at deres familiegravsted på Jetsmark Kirkegård bliver sløjfet om 11 år, når fredningstiden er udløbet, fordi kirkegården skal laves om.
- Den dag jeg skal her fra, så skal jeg ligge her med min søster, mine forældre og min kone. Men det kan jeg jo ikke komme til nu fordi, det skal nedlægges, fortæller Palle Jensen.
Ifølge det lokale menighedsråd skyldes omlægnigningen de nye begravelsesvaner.
- Der sker det, at kirken får et visuelt dårligt udtryk, fordi der ligger så utroligt mange gravsteder ind i mellem, der er ubesatte, fortæller Kay Jacobsen, der er menighedsrådsformand ved Jetsmark Kirke.
Over 200 gravsteder skal sløjfes
Udover Palle Jensens og hans families gravsted skal i alt 270 gravsteder på Jetsmark Kirkegård indenfor den kommende årække afvikles og laves om. Den del på Jetsmark Kirkegård, hvor der bliver sat urner ned, er blevet for lille og derfor skal et større område at de traditionelle gravsteder inddrages til den type grave.
- Ved at det her skal nedlægges, så mister vi faktisk muligheden for at komme op og dele noget med vores familie. Og det fratager os, at vi kan komme op og æres og mindes, der hvor vi kommer fra, fortæller Palle Jensens datter, Janni Hedegaard.
Familien har nu valgt at søge dispensation hos Jetsmark Kirke for at få lov til at beholde deres familiegravsted.
- Min far har plejet det, til han døde, og så har jeg lovet, at det skal jeg passe resten af min tid også. Og så lige pludselig skal det slettes. Det, synes jeg, er urimeligt, fortæller Palle Jensen.
Vi har ikke samme forhold til graven som tidligere
Der er flere forskellige forklaringer på, hvorfor vores begravelsesmønstre ændrer sig.
- Behovet for plads er meget mindre, fordi urnen tager mindre plads. Det betyder også, at gravstedet bliver mindre, og dermed bliver prisen også lavere. Der er kortere lejetid på urnegravsteder, man typisk lejer 10-15 år, mens kistegravsteder typisk lejes i 20-30 år, fortæller Jakob Borrits Skov Sabra.
Udover de økonomiske gevinster ved et urnegravsted så har vores forhold til det sted, vi og vores kære bliver stedt til hvile, og vores forhold til religion også ændret sig.
- Vi flytter rundt og samler os i byerne. Og fordi vi flytter så meget, så har vi ikke samme behov for et familiegravsted over flere generationer. Tidligere har det også været sådan, at det nærmest var syndigt og hedensk at blive kremeret, så ser man det i dag som et mere naturligt valg, fortæller Jakob Borrits Skov Sabra.
