Det er ikke uden omkostninger for miljøet, når de danske fiskere begynder at tanke deres kuttere i Sverige for at omgå den omdiskuterede CO2-afgift.

Hvis én enkelt fiskeskipper fra Hanstholm skal sejle til Göteborg for at tanke for derefter at sejle ud at fiske og igen ind til land, ender det med at have en ekstraordinær CO2-udledning på cirka 10 ton. På et år bliver det til 400 ton CO2. Det viser en udregning, som virksomheden Malik Supply i Aalborg har lavet.

Det svarer til 400 elbiler, der kører rundt i et år. For at indfange den CO2, vil det kræve at 20.000 træer vokser i et år.

Malik Supply, der har lavet udregningen, lever af at sørge for brændstof til fiskerierhvervet.

Laver I så ikke denne beregning, fordi I mister penge på den nye CO2-afgift?

- Nej, for vi hjælper dem også med brændstof i Göteborg. Vi har simpelthen lavet udregningen, fordi vi mener, det er så urimeligt, det der foregår. Man skævvrider konkurrencen for de danske fiskere, som i forvejen har det hårdt, siger Steen Møller, der er administrerende direktør i Malik.

- Det er alt for let at kritisere nu

Direktøren forstår ikke, hvordan den nye CO2-afgift kan være et grønt tiltag, når det ender med at fiskerne tager til udlandet og tanker. Han fortæller, at han bare siden i mandags har fået forespørgsler fra seks fiskere, der skulle tanke i udlandet. Fem har tanket i Sverige og en har tanket i Holland.

- Det er også et problem, at det ender med at koste arbejdspladser i Danmark. Også for følgeerhvervene, siger direktøren for Malik Supply.

Det er det lokale folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, Kristian Bøgsted, helt enig i. Partiet står uden for aftalen, og ifølge folketingsmedlemmet har han forsøgt at råbe ministeren op i sagen.

- Det er håbløst, at vi i Danmark går enegang og indfører sådan en afgift. Vi tvinger dem jo til at tanke i udlandet, og det gør de, for at deres forretning kan overleve. Det redder jo ikke klimaet, siger han til TV2 Nord og tilføjer:

- Jeg har stillet mange spørgsmål til ministeren, men det er som om, at der bare er total radiotavshed. Man kan få mistanke om, at de vil lukke helt ned for fiskeriet i Danmark.

Men den kritik falder ikke i god jord hos den socialdemokratiske fiskeriordfører på Christiansborg, Bjarne Laustsen.

- Hvad vil Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne? Vil han være med i en aftale eller vil han bare skælde ud? Aftalen er vedtaget med et bredt flertal. Det er alt for let bare at kritisere nu. Har Danmarksdemokraterne selv fremlagt en politik? lyder det skarpt.

Kompensationsudspil er på vej

CO2-afgiften betyder, at diesel til fiskerierhvervet nu er blevet to kroner dyrere per liter at tanke, og dermed ender med at være en meget omkostningsfuld affære for fiskerne, hvis de skal tanke hjemme. I weekenden udtalte en fisker, at det koster ham en nedgang på 10-15 procent.

Dertil kommer, at fiskerne måske begynder at lande deres fisk i Sverige - og dermed går Danmark glip af danskfangede fisk.

Onsdag indrømmede socialdemokratiets fiskeriordfører Bjarne Laustsen, at landets fiskere er havnet i en uheldig situation, der er uhensigtsmæssigt.

Bjarne Laustsen siger dog til TV2 Nord, at der skulle være gode nyheder på vej til fiskerne. For ifølge socialdemokraten er et udspil til kompensation til fiskerne nemlig på trapperne.

- Jeg får bare at vide, at det skulle være i den her uge.

Kan du fortælle lidt om, hvad udspillet indebærer?

- Det ligger over mit løntrin, siger fiskeriordføreren.

Et udspekuleret svindelnummer har kostet tre foreninger i Snedsted over 100.000 kroner, og nu advarer politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet andre foreninger mod de kriminelle.

Ifølge de oplysninger, TV MIDTVEST er kommet i besiddelse af, har svindleren udgivet sig for at være fra politiet. Gennem en flere timer lang telefonsamtale, har den falske betjent manipuleret et af medlemmerne fra foreningslivet i Snedsted til at overføre de mange penge til en såkaldt sikkerhedskonto.

En metode, som politiet normalt ser blive brugt målrettet mod private, fortæller Kresten Munksgaard, der er leder af afdelingen for forebyggelse og analyse i National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

- Svindleren ringer og udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet. De fortæller, at ens bankkonto er blevet hacket, og at man derfor skal skynde sig at sende sine penge i sikkerhed på en konto, som svindlerne har adgang til, fortæller han.

Politiet har set flere tilfælde, hvor svindlerne kan finde på at oplyse navne og medarbejdernumre på rigtige medarbejdere i politiet, hvilket øger opkaldets troværdighed. På den baggrund, er der grund til at advare ekstra mod svindlen.

- Ingen i politiet eller fra andre myndigheder vil bede dig om at overføre penge, eller udlevere dine MitId oplysninger, via telefon, mail eller sms, siger Kresten Munksgaard videre.

NSK-lederen opfordrer i den forbindelse til, at der ringes til 114 for at få bekræftet henvendelsen.

- Vi ser jævnligt, at svindlere forsøger at franarre penge fra foreninger. Derfor er det noget vi løbende advarer om. Også i det her tilfælde, siger Kresten Munksgaard.

En række organisationer, blandt andre DGI, har tidligere advaret sine medlemsforeninger om risikoen for at blive udsat for svindel. 

For et par år siden var det den såkaldte ”direktør-svindel”, hvor kassereren modtager en mail fra en falsk formand, der beder kassereren købe gavekort eller lignende, overføre et beløb til en udenlandsk konto, eller betale en falsk faktura.

I Snedsted lykkedes det altså en falsk politibetjent, at lænse Snedsted Borgerforening, Snedsted Bladet og Snedsted Amatører for de mange tusinde kroner.

Formanden for Borgerforeningen, Claus Martinussen ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen, men kaldte det i weekenden et slag for byens foreningsliv.

- Det er jo ufatteligt, at det er sket. Nu havde vi endelig skrabet mange penge sammen, så vi kunne lave en hel masse i byen. Og så er de bare væk. Det må ikke ske igen, sagde formanden. 

- Der er massere af mennesker og børnehaver her i Vejgaard, så jeg synes, at det er forkasteligt, hvis ikke man vil sætte hastigheden ned. Den skal ned på de 40 kilometer i timen, pointerer Ib Holmberg.

Han ejer Slagter Holmberg, som ligger på Hadsundvej, og han mener ikke, at det kan passe, at en så trafikeret vej ikke kan få nedsat sin hastighed.

De seneste seks år har borgere og erhvervsdrivende i Vejgaard nemlig ønsket hastighedsnedsættelser, men et nyt lovforslag, som er fremlagt af transportministeriet, lægger op til, at hastigheden på veje, hvor mere end 4.000 biler passerer i døgnet, ikke må sættes under 50 kilometer i timen.

- Så sent som i sidste uge var der en bil, der forulykkede ude foran mig, pointerer Ib Holmberg og tilføjer.

- Det er bare en af de mest trafikerede veje i Aalborg, og vi ser sindssyg kørsel her, altså der er virkelig nogen, der kører stærkt.

Flere oplever vild kørsel

Og han er langt fra ene om at opleve den form for kørsel på vejen.

- Jeg oplever trafikken hurtig og meget tung trafik herude med især lastbiler der kører stærkt, bakker Jenna Borregaard Sørensen, der er indehaver af Salon Haircuts, op.

Der skulle ellers til at blive sat skilte op med en hastighedsbegrænsning på 40 kilometer i timen, men det kan det nye lovforslag altså sætte en stopper for.

- Det er jo det, der er rigtig ærgerligt, fordi vi ville faktisk gerne imødekomme de erhvervsdrivende, så det er jo rigtig ærgerligt, at den mulighed bliver frataget os, konstaterer Rådmand i By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Aalborg Kommune har derfor også forberedt et høringssvar, som de har sendt ind. De håber på, regeringen vil udvise lidt mere tillid til kommunerne.

- Det er jo reelt set en begrænsning af de muligheder, vi har, for at regulere trafikken, så det er vi selvfølgelig kede af. Generelt giver det os bare nogle udfordringer i forhold til de planer, vi egentlig havde om at få nedskiltet hastigheden nogen steder for at passe på de bløde passagerer, siger Jan Nymark.

27-årige Frederik Thingbak fra Sæby havde netop fået sin kandidat i spansk som virksomhedskommunikation (cand. merc. ling.), da Vendsyssel FF pludselig offentliggjorde, at klubben fik nye ejere.

Fodboldklubbens nye ejere bestod blandt andre af den colombianske rapper Blessd, og derfor var Frederik Thingbak hurtig til at banke på døren ind til fodboldklubben.

For udover sin uddannelse, så havde han også blandt andet været rejsearrangør af rejser i Colombia. Og så er han faktisk født i Colombias hovedstad Bogotá 8. april 1997.

Hans biologiske mor kaldte ham 'Jos Ismael', men hun kunne ikke forsørge ham, så kun tre måneder gammel blev drengen adopteret af Marianne og Flemming Thingbak fra Sæby, som gav ham navnet Frederik Thingbak.

I dag er han derfor netop ansat i fodboldklubben som såkaldt Global Marketing Coordinator, og det er noget af et ansvar, den 27-årige allerede - og meget pludseligt - har fået. 

- Der er rigtig mange ting, der skal koordineres. Det er blandt andet hvad de skal have at spise, vacciner, simkort, så de kan ringe hjem, og så skal der også koordineres noget med pressen derovre, forklarer Frederik Thingbak.

Står for alt kommunikation og koordinering

Koordineringen omhandler Vendsyssel FF's kommende træningslejr, som de tager hul på 25. Januar og 14 dage frem i den colombianske by Medellin. Her skal Vendsyssel FF træne på storklubben Atlético Nationals anlæg uden for millionbyen.

Derfor har han næsten daglig kontakt til folkene i klubben for at planlægge og ikke mindst sørge for at alle detaljerne er på plads, mens han også fungerer som tolk.

- Jeg tror, der venter mere, end vi lige går og forestiller os. Jeg tror på, at der vil være kæmpe opbakning, og en masse mennesker, der gerne vil tale med vores spillere, tale med Blessd og lære os bedre at kende, konstaterer Frederik Thingbak.

Frederik Thingbak glæder sig desuden til igen at komme tilbage til hans andet hjemland, som han har rejst til flere gange.

Han rejste blandt andet tilbage for at lede efter sin biologiske familie, hvilket faktisk lykkedes i 2020, hvor han blev genforenet med sin biologiske mor og storesøster, som han stadig holder kontakten til.

Men for nu er Frederik Thingbak i Vrå og ved at lægge sidste hånd på turen til Colombia, hvor han blandt andet glæder sig til at møde rapperen Blessd, der fylder 25 år to dage efter, Vendsyssel FF er ankomme. Han håber nemlig at møde ejeren til en kæmpe fest.

Nathalie Rouquette har et helt særligt liv, men af anderledes årsager, end du og jeg måske har.

Det startede i 2011, da hun ventede sin datter, Nikita. Her oplevede hun flere gener, som lægerne dengang mente var forbundet med hendes graviditet. Men det var det ikke.

- Fem måneder efter fødslen gik jeg så til min egen læge, som konstaterer, at jeg har brystkræft, og at jeg har haft det, imens jeg var gravid, fortæller den i dag 50-årige mor til tre.

Tre måneder som rask

Efter et længere behandlingsforløb, som både inkluderede kemoterapi og en operation, hvor Nathalie Rouquette fik fjernet sit ene bryst, blev hun endelig erklæret rask i december 2013.

- Tre måneder senere opdager jeg forandringer i min hud, hvor brystet havde været, og her kunne lægerne så fortælle mig, at det var kommet tilbage, fortæller Nathalie Rouquette.

Det viste sig at være brystkræften, der stadig havde et tag i hende, og det overraskede hende, fordi hun jo lige havde fået det ene bryst fjernet.

- Jeg havde aldrig hørt om, at det fandtes, så jeg blev meget forbavset, siger hun.

Brystkræft i huden

Meldingen fra lægerne blev efterfølgende, at brystkræften i huden var kronisk, og at hun godt kunne se ind i en fremtid med mange behandlinger.

- Jeg tænkte, at jeg jo klarede den første gang, så det skal jeg nok igen. Lægerne kan ikke holde mig rask, men indtil videre har de kunnet holde det på afstand, forklarer Nathalie Rouquette.

I år er hun på 186 behandlinger med den såkaldte 'Perjeta' kur og har været syg med kræft i 14 år.

- Jeg har rigtig meget at kæmpe for, og så er jeg heldig med mit sind. Så jeg lader det ikke slå mig ud.

Familien er det vigtigste

For Nathalie Rouquette er der ingen tvivl om, at hendes forløb også har været hårdt for familien, men de er efterhånden blevet vant til det alle sammen.

- To af mine unger har aldrig kendt til andet, end at 'mor skal til lægen'. Det har nok været sværest for min ældste, der var 13 år gammel, da vi fik beskeden, fortæller hun.

Selvom hendes hverdag er meget anderledes fra mange andres, så har Nathalie det heldigvis godt, og hun lever et liv, hvor alt hendes fokus er på hendes mand og deres børn.

- Man ved aldrig, hvad morgendagen bringer, afslutter Nathalie Rouquette.