Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Charlottes datter fik frataget bevilling: - Jeg har svært ved at se, hvordan man kan spille med folks liv

Det har vakt utilfredshed hos flere diabetikere i Jammerbugt Kommune, at leverandøren til diabetes-produkter er udskiftet - heriblandt en familie fra Kaas.

Opdateret fredag 9. august med skriftligt svar fra Jammerbugt Kommune...

16-årige Signe Lee Hjortlund har haft diabetes i omkring 3,5 år. Hun skal til at starte på gymnasiet, og hun har vænnet sig til at have blodsukker og insulin som en del af hverdagen. 

Men hun er godt træt af, at Jammerbugt Kommunes leverandør af diabetes-produkter blev skiftet i slutningen af 2023. Med den nye leverandør, OneMed, giver Jammerbugt Kommune nemlig ikke mulighed for at få de samme hjælpemidler som tidligere. 

Det er blandt andet et mindre udvalg af nåle, plastre og de såkaldte teststrimler, der er med til at måle blodsukkeret, som ikke kan fås i samme grad. 

- Jeg kunne godt lide det, som det var før. Jeg kunne bestille en masse tape og plastre, så det ikke faldt af, fordi det døjede jeg også meget med, siger Signe Lee Hjortlund og peger på overarmen, hvor der sidder en sensor, der måler blodsukkerniveauet. 

Flere i samme problemer

Det er kommunerne, som skal bevilge diabetes-produkter til deres borgere, og dertil kommer sundhedsvæsenet med deres anbefalinger til, hvad patienten skal have. 

TV2 Nord har været i kontakt med flere diabetes-patienter i Jammerbugt Kommune, som fortæller, at de ikke kan få kommunens bevilling på det udstyr, som sundhedsvæsenet ellers anbefaler. 

- Jeg kan ikke forstå, det skal være så besværligt, siger Charlotte Lee Christiansen, der er mor til Signe, og som har klaget til kommunen. 

Diabetesforeningen genkender samtidig et landsdækkende billede af, at deres medlemmer ofte har problemer med at få bevilget det udstyr, som sundhedsvæsenet anbefaler. 

Se hele indslaget herunder: 

Udstyr mangler

Den kommende gymnasieelev fra Kaas har en elektronisk pumpe på sig, som hele tiden overvåger blodsukker-niveauet og tilfører insulin i de rette mængder. Og så længe den virker, er alt godt. Men den kan være i udu. 

- Og det har vi haft problemer med før, siger hun. 

Hvis pumpen går i stykker, øger det Signes chance for syreforgiftning, som i slemme tilfælde kan føre til bevidstløshed. 

Og inden leverandørskiftet havde Signe fået bevilget et måleudstyr, så folk tæt på hende kunne tage en blodprøve i fingeren for at måle keton-niveauet. Et niveau, som viser hvor akut en situation, der er tale om. Men siden leverandørskiftet er bevillingen på det måleudstyr stoppet, og i stedet er det en urinprøve, der skal tages for at bestemme keton-niveauet. 

- Problemet er jo, at hvis Signe bliver bevidstløs, så kan jeg ikke bede hende om at vente med at besvime, før jeg får taget en kop urin, siger Charlotte Lee Christiansen. 

HER ER KOMMUNENS SKRIFTLIGE SVAR

Jammerbugt Kommune er bekendt med, at nogle borgere, som har bevilling på diabeteshjælpemidler, er utilfredse med skiftet i de bevilgede hjælpemidler. Det fremgår dog af indslaget, at der er tale om en kritik af leverandøren af diabetesudstyr, og det er ikke rimeligt.

Kommunens leverandør har leveret det hjælpemiddel, som kommunen har bevilget, og det har leverandøren ikke indflydelse på. Det er ikke ensbetydende med, at leverandøren ikke kan eller vil levere andre diabeteshjælpemidler, men derimod at leverandøren er tro mod vores gensidige kontrakt og kommunens bevillingsafgørelser.

Det er naturligvis beklageligt, at nogle borgere er utilfredse med de nye bevillinger, hvilket ikke har været kommunens hensigt. Men kommunen følger blot den lovgivning, som findes på området, hvilket kommunen både forventes og er forpligtiget til at leve op til. 

Det kan oplyses, at lægens anvisninger altid følges i forhold til om keton, som nævnes i indslaget, skal måles i blodet eller i urinen. Denne del af afgørelsen baseres således på den lægefaglige vurdering, som kommunen har modtaget fra borgers egen læge eller fra sygehuset. På baggrund af sagens samlede oplysninger foretager kommunen et individuelt et skøn for, hvilket hjælpemiddel der er det bedst egnede og billigste i den konkrete sag.

Kommunen yder i forbindelse med kommunens afgørelser om hjælpemidler vejledning om retten til frit valg. Frit valg giver borgerne mulighed for selv at vælge et andet hjælpemiddel eller en anden leverandør end kommunen har truffet afgørelse om, mod at borger selv afholder udgiften til en eventuel difference mellem det bevilgede og det produkt, som borgeren ønsker. Frit valg er en ret, som borgerne har og kan benytte sig af, hvis de ønsker dette. Det er står således borgerne frit at vælge det, som de gerne vil, herunder leverandør og produkt. Det har kommunen ikke indflydelse på.

Slutteligt vil Jammerbugt Kommune til indslaget tilføje, at vores leverandør i alle tilfælde, hvor borger har rettet henvendelse om fejl, har udlånt nyt apparat til borgerne og gennemført kontrol og fejlsøgning af det udleverede apparat. Borgerne i Jammerbugt Kommune kan derfor være sikre på, at de også fremadrettet har et diabeteshjælpemiddel, som fungerer.

Lige nu har familien ikke mulighed for at måle Signes keton-niveau, og hvis niveauet stiger til et for højt niveau, vil det kræve indlæggelse. 

- Jeg har svært ved at se, hvordan man kan spille med folks liv, siger Charlotte Lee Christiansen. 

Hvis det stod til Signe Lee Hjortlund, så ville hun ønske, at den gamle bevilling ville fortsætte. 

- Man vil bare gerne have noget medicin, der fungerer for en, siger hun. 


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt en personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.


Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Michelle er lige fyldt 33 år: Nu begynder hun på uddannelsen

Interessen for at søge ind på merituddannelsen til pædagog er steget markant. Sidste år søgte for få ind til, at UCN kunne oprette et hold. I år har UCN oprettet to hold med i alt 53 studerende.

Det er ikke fordi, at 33-årige Michelle Valentin Engsted ikke ved, hvad hun har med at gøre med på sit arbejde. Men med otte års erfaring som pædagogmedhjælper og handicaphjælper, har hun nu besluttet sig for at få papir på sine færdigheder og kundskaber. De næste tre år læser hun til pædagog på merituddannelsen på UCN i Aalborg.

- Der kom lige tre børn i vejen, og så har jeg altid været glad for at gå på arbejde, fortæller Michelle Valentin Engsted fra Nørhalne i en pause fra undervisningen på UCN på Mylius Erichsens Vej i Aalborg.

I begyndelsen af september begyndte hun på sit nye studie. Hun skal i de kommende år gå i skole torsdag og fredag samtidig med, at hun passer sit arbejde på fuldtid på et botilbud.

- Jeg trænger til at få noget faglig viden om det, som jeg hver dag går og gør. Jeg føler mig sommetider lidt bagud i forhold til mine uddannede kolleger, siger hun.

UCN fik sidste år for få ansøgninger til at kunne oprette et hold for meritstuderende til pædagog. I år er der oprettet to hold for i alt 53 studerende.

Se hele indslaget herunder:

Michelle har store forventninger til meritpædagoguddannelsen.

Chancen opstod

- Jeg har hele tiden haft en aftale med min arbejdsgiver, om at jeg gerne ville videre med mit fag. Nu opstod chancen så, og nu er jeg i gang, siger Michelle Valentin Engsted.

Det bliver et puslespil for den nye studerende. Hun skal i de næste tre år både passe sit nuværende fuldtidsjob, sin familie og sin nye uddannelse.

- Der bliver noget at koordinere. Jeg skal jo have fri fra arbejde til at gå i skole torsdag og fredag, og så må jeg tage vagter i weekender, hvor jeg ikke har mine børn. Så må jeg lave lektier, når børnene er hos min eks-kone, og når jeg kan finde huller til det, siger Michelle Valentin Engsted med et stort smil.

Foreløbig vil hun bruge den nye viden på sit nuværende arbejde.

- Men det er også en fremtidssikring. Der er rift om pædagogmedhjælpere men der er endnu mere brug for uddannede pædagoger. Så jeg tror, at det er fornugtigt at tage uddannelsen nu, siger Michelle Valentin Engsted.