Årets nordjyske landsdelsmesterskab blev svømmet i Aabybro
Aabybro Svømmeklub er i denne weekend vært for et stort svømmestævne. Knap 270 nordjyske svømmere har blandt andet kæmpet om en plads til landsmesterskaberne.
Aabybro Svømmeklub er i denne weekend vært for et stort svømmestævne. Knap 270 nordjyske svømmere har blandt andet kæmpet om en plads til landsmesterskaberne.
Lørdag og søndag har Aabybro Svømmeklub været vært for Landsdelsmesterskabet 2017. Omkring 270 nordjyske svømmere har kæmpet om pladserne til landsmesterskaberne.
Aabybro Svømmeklub har været i gang længe for at få det store stævne op at stå, hvor hele 15 nordjyske svømmeklubber deltog.
Svømmere har lørdag og søndag kæmpet i alle svømningens discipliner, og under stævnet har alle deltagere boet på Aabybro Skole. Og det er ikke bare sådan at arrangere så stort et stævne, lyder det fra formanden i Aabybro Svømmeklub.
- Vi begyndte planlægningen cirka den første september, så det har taget en fire måneders tid at planlægge med alle detaljer og det hele. I vores egen gruppe har der været omkring 40 frivillige i gang, siger Ole Troldborg, der er formand i Aabybro Svømmeklub, og fortsætter:
- Det er forløbet rigtig godt, og det tror jeg helt klart skyldes, at vi har været ude i så god tid og haft en god mavefornemmelse omkring stævnet hele vejen igennem.
Efter stævnet fortæller formanden ydligere, at omkring 20 svømmere fra Aabybro har kvalificeret sig individuelt til Landsmesterskaberne 2017. De afholdes i Ikast i marts måned.