Afskåret dyrehoved kan stamme fra landmands græsklipper
Foto: Søren Garder Brask
En borger fra Hune fandt tirsdag aften dette hoved.
Det er ikke unormalt, at rålam på denne tid af året bliver slået ihjel af landmændenes skårlæggere.
Tirsdag aften fandt en mand ved Hune et afskåret hoved fra et rålam. Tidligere på dagen havde en kvinde i området også fundet to ben fra et rålam.
Her gik borgernes teori på, at det var en krybskytte, der havde været på spil - men dette er ikke nødvendigvis tilfældet.
Det er nemlig ikke unormalt, at lige præcis rålam på denne tid af året bliver dræbt af landmændenes skårlæggere, som bliver brugt til at slå græsmarker.
Rålammene, som bliver født i foråret, har nemlig tendens til især fra midt maj til slut juni at gemme sig i højt græs og trykke sig ned.
Derfor sker det jævnligt, at landmænd kommer til at skære rålammene over, fordi de ikke kan se dem, mens de klipper deres græsmarker.
- Vi vil ikke slå vores dyr ihjel, men det er umuligt helt at undgå med den bestanddel af rådyr, vi har i dag, siger Søren Greve Olesen, der er planteavlskonsulent og souschef i LandBoNord, til tv2nord.dk.
- Typisk ligger den og trykker sig ned, og så bliver den skåret over. Skårlægeren har en meget barsk kniv, men det går så hurtigt, at dyret ikke lyder, fortsætter han.
Søren Greve Olesen kan ikke sige noget om det konkrete tilfælde i Hune, men han fortæller, at størstedelen af landmændene generelt oplever at tage livet af rålam.
Vi vil ikke slå vores dyr ihjel, men det er umuligt helt at undgå med den bestanddel af rådyr, vi har i dag.
Søren Greve Olesen, planteavlskonsulent og souschef i LandBoNord.
- Vi gør mange ting for at undgå, at det sker. Man kan sætte et primitivt fugleskræmsel op for at holde rålammene væk, eller man kan slå græsset over flere omgange, så man skræmmer rålammene væk i første omgang.
- Landmændene tager stort ansvar for, at det ikke sker, men det er umuligt at komme problemet helt til livs, slutter Søren Greve Olesen.