64-årig mand er fundet død
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Offentligheden bedes nu om hjælp til at finde en mand på 64, som savnes af familien.
Opdateret søndag 21. august klokken 13: Nordjyllands Politi oplyser, at den 64-årige mand er fundet død.
Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en 64-årig mand fra Brovst. Manden savnes af familien, og han har forladt sin bopæl på et tidspunkt mellem den 11. august og den 18. august.
Manden er ikke set siden.
Herunder kan du se et billede af manden. Har du set ham eller har du oplysninger om, hvor han kan findes, så beder Nordjyllands Politi dig ringe til 114.
SIGNALEMENT
• Mand
• 64 år
• 175 cm høj
• Spinkel af kropsbygning
• Lys hud og med gråt langt hår
• Formentlig iført cowboybukser og blå tennissko
- Vi er bekymrede for den 64-årige mand, så vi håber, folk vil holde øje og straks ringe til os på telefon 114, hvis man mener at have set manden eller har en idé om, hvor han kan være, opfordrer politikommissær Lars Jensen, leder af Nordjyllands Politis sagscenter i Hjørring.