- Jeg har ikke haft noget med dem at gøre, som jeg kan mindes overhovedet. Hvor har de mine data fra? Det, synes jeg, er kritisabelt.

Sådan lyder frustrationen fra folketingspolitiker Per Larsen (K), hvis personlige data nu potentielt er i hænderne på hackere efter cyberangrebet på Alles Lægehus.

Sagen er bare den, at han slet ikke er patient hos det hackede lægehus.

- Hvis der er nogen, der får stjålet deres identitet på baggrund af det her, hvem skal så stå til ansvar for det? Det kan have uoverskuelige konsekvenser for folk, hvis de udsættes for identitetstyveri, tordner Per Larsen.

Frygter identitetstyveri

Hackerangrebet på lægehusets servere opstod 9. december. Lægehuset har givet besked til en lang række potentielt berørte patienter via E-boks og skriver, at de stjålne oplysninger blandt andet omfatter navn, adresse, telefonnummer, mailadresse og cpr-nummer.

- Jeg er selvfølgelig rystet over, at man ikke har bedre styr på sin it-sikkerhed. Vores sundhedsoplysninger er noget af det allermest private, vi har, så det skal der simpelthen være fuldstændig styr på, lyder det fra politikeren, der også er sit partis sundhedsordfører.

- Det er virkelig ubehageligt. Det her skaber jo enorm stor utryghed blandt patienter og andre i forhold til, hvad der kommer til at ske fremadrettet, og hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte.

Ifølge Per Larsen indeholder de stjålne oplysninger, hvad der skal til for, at man overtage folks identitet.

- Der har vi set skrækeksempler på, at nogle pludselig har fået optaget lån i deres navn, købt ind i deres navn og alle mulige andre ting, udtrykker Per Larsen.

Han siger videre:

- Sikkerheden omkring vores personlige data kan jo sådan set ikke blive høj nok.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

Hvor har lægehuset data fra?

Per Larsen har lægehus i Hjørring, men ikke hos Alles Lægehus. Alles Lægehus har dog tydeliggjort flere grunde til, at oplysninger og data om andre end deres nuværende patienter er på deres servere.

Per Larsen siger, at han ikke passer ind i de ovenstående grupper bortset fra, at han ikke kan udelukke, at han på et tidspunkt måske er blevet vaccineret af personale fra det omstridte lægehus.

- Jeg er selvfølgelig blevet covid-vaccineret. Jeg er typisk mødt op i et vaccinationscenter, fortæller han.

Det betyder dog ikke, at han accepterer, at de så gemmer hans oplysninger i Alles Lægehus' systemer.

- Fordi de har vaccineret en i et testcenter eller et vaccinationscenter, synes jeg jo ikke, det burde give dem adgang til at gemme de sundhedsdata, som de kommer i besiddelse af. Der kunne være noget, der måske skulle strammes op på, lyder det fra sundhedsordføreren.

Politikeren forstår dog, at der er en risiko for datalæk i et system.

- Det er jo virkelig kritisabelt, når sådan noget sker. Det bør jo ikke kunne ske. Men okay, der er jo en risiko for, at der sker datalæk, og at hackere får mulighed for at bryde ind nogle steder, men det er heldigvis sjældent, det sker i forhold til vores sundhedsoplysninger, som jo er det mest private, vi sådan set har, fortæller han.

Vil få mulighederne afdækket

Per Larsen ønsker efter hackerangrebet at få flere ting på plads.

- Hvad er det for en retsstilling, vi, der er blevet udsat for datalækket, har efterfølgende? Hvilke konsekvenser skal det have for Alles Lægehus, at de ikke har sikkerheden i orden i forhold til de data, de ligger inde med?

Det vil han bede sundhedsministeren og andre relevante ministerier om at redegøre for. Derudover vil han gerne have en redegørelse for, hvad kan man gøre i forhold til fremadrettet at sikre, at virksomheder, der ligger inde med vores sundhedsdata sørger for at opbevare dem på en sikker og forsvarlig måde.

- Hvis det så viser sig, at en stor del af de berørte mennesker får nogle ubehagelige oplevelser ud af det - for eksempel at nogen har optaget lån i deres navn, købt noget i deres navn eller på anden måde opført sig uhensigtsmæssigt - hvordan vil det offentlige så gøre skaden god igen?

Per Larsen overvejer blandt andet, om det er muligt at få et nyt cpr-nummer.

- Det skal vi have fokus på, og vi skal også have stillet nogle barrierer op, så det ikke kommer til at ske igen, lyder det fra Per Larsen.

Alles Lægehus opfordrer alle berørte borgere til at være særlig opmærksomme på modtagelse af mistænkelige sms'er og e-mails, hvor afsenderen fremstår som Alles Lægehus, myndigheder og andre.

Det er voldsomme og kradse forhold, en 51-årig mand står tiltalt for, når han indtager anklagebænken ved Retten i Hjørring torsdag.

Manden er tiltalt for i en periode over fire et halvt år at have mishandlet sin daværende kæreste med både ridepisk, stålwire og spanskrør, ligesom han også er tiltalt for voldtægt og psykisk vold mod kvinden.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen.

Flere af detaljerne i anklageskriftet er så voldsomme, at TV2 Nord har valgt ikke at gengive dem.

Kvinden blev i en periode fra 29. december 2018 til 26. juli 2023 på en adresse i Frederikshavn og flere adresser i Strandby udsat for daglige tæsk. Hun blev blandt andet tildelt knytnæveslag, lussinger og spark på kroppen.

Midt i 2020 blev hun også skubbet ned ad en trappe. Hun blev derefter skubbet ned i en kantsten og fik på den måde en hjernerystelse.

Den 51-årige er også tiltalt for i april 2023 at have bidt næsetippen af kvinden.

Adskillige voldtægter

Manden er også tiltalt for at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med kvinden, der blandt andet bestod i, at han penetrerede kvinden med forskellige objekter.

Han er også tiltalt for psykisk vold, da han blandt andet bestemte over ekskærestens påklædning og overvågede hendes telefonsamtaler og private messengerbeskeder. Han er derudover også tiltalt for at tvinge kvinden til at sove på et tæppe i et hundebur.

Da manden var i besiddelse af en totenschlæger, peberspray og skarpe patroner og amfetamin, er han også titalt for overtrædelse af våbenlovgivningen og loven om euforiserende stoffer.

Det vides forud for retsmødet ikke, hvordan den 51-årige stiller sig i forhold til de mange forhold.

I årenes løb har der adskillige gange været problemer med oversvømmelser ved Elling Å. Flere gange er der lovet bod og bedring, men den endelige løsning lader endnu vente på sig.

Til stor frustration for Elling-borgerne og Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S), som har sendt et brev til transportminister Thomas Danielsen (V), hvor han efterspørger en løsning hurtigst muligt.

Vejdirektoratet havde lovet, at problemerne med oversvømmelser var løst senest i efteråret 2024, hvor en udvidelse af røret under hovedvejen Skagensvej skulle have været gennemført. Projektet er dog blevet forsinket.

- Desværre har det vist sig på grund af miljøpolitiske spørgsmål, at selve miljøforundersøgelserne har taget længere tid, end vi havde regnet med og håbet på. Så projektet kommer først i gang her til efteråret, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Ikke godt nok, mener borgmesteren.

- Ud fra den situation, man står i som borger i Elling, og med den trafik, der skal afledes, så synes jeg, at det er kritisabelt, at vi først kan få en løsning i efteråret 2025. Det er alt for lang tid at vente, siger Karsten Thomsen (S).

Elling-borgerne må altså væbne sig med tålmodighed lidt endnu, men til gengæld får de nærmest en garanti fra transportministeren.

- Det tager ikke lang tid at lave, når først alle miljøtilladelser er på plads, og derfor er jeg helt fortrøstningsfuld ved, at man ikke kommer til at stå i en lignende situation igen næste vinter, siger Thomas Danielsen.

Der er stadig en synlig linje på Bo Greves hus i Elling, der minder ham om den oplevelse, han og hustruen havde i 2014, hvor vandmasser fra Elling Å oversvømmede deres hus.

- Da vi kom hjem efter oversvømmelsen i 2014, var det første min hustru gjorde at købe et par waders, og de ligger stadig inde ved siden af hendes seng. Hun har stadig frygt i sindet, når det her sker, siger Bo Greve.

Oplevelsen i 2014 er ikke den sidste, parret har haft med vand fra Elling Å. Beredskabet har flere gange siden da måttet rykke ud og pumpe vand væk, når vandstanden i åen har været stigende.

- Det er meget, meget frustrerende at gå i. I december var det også ved at gå galt. Der var beredskabet også tæt på at skulle ud og pumpe, fordi vandet stod helt op. Jeg ved godt, der er bygget diger, men situationen er ikke holdbar i længden, siger Bo Greve.

'Nok må være nok'

Siden natten til tirsdag har beredskabet arbejdet på højtryk ved Elling Å. Der er blevet pumpet i døgndrift, og hovedvejen, Skagensvej, har været spærret i forbindelse med pumpearbejdet og er det fortsat.

Der skulle have været lavet en udvidelse af åløbet under Skagensvej i 2024, men nu lyder meldingen fra Vejdirektoratet, at der skal foretages en miljøscreening, før arbejdet kan gennemføres. Derfor må Elling-borgerne fortsat leve med frygten for oversvømmelser.

- Jeg synes nok må være nok nu. De kan ikke bare blive ved med at udskyde og udskyde, siger Bo Greve.

Når du kigger på en vejrudsigt og de varsler storm og masser af regn. Hvilken følelse får du så?

- Så sover jeg ikke om natten. Det slider på sjælen, siger Bo Greve, som kan blive tvunget til at tage et drastisk skridt.

- Inderst inde vil jeg jo ikke herfra helst, men jeg er også godt klar over, at på et eller andet tidspunkt bliver vi jo nødt til at sige til os selv: 'Kan vi leve med det her?'. Men det næste er, om vi kan komme herfra, fordi hvem vil købe det her, når de ikke gør noget?, siger han.

Den seneste udmelding er, at udvidelsen af hullet under Skagensvej ventes at blive gennemført i efteråret 2025.

Efter 40 år samme sted flytter vært Peter Skram og det berømte SIFA TV-Bingo. Studiet på Riihimækivej i Aalborg bliver skiftet ud med et midlertidigt studie i Nordkraft.

- Det gør vi jo mest af alt af nød. Nu har vi jo i 40 år haft et produktionsselskab til at lave vores tv-udsendelser, og når nu ikke Skat vil lempe reglerne for os, så har vi overvejet, at vi lige så godt kan prøve at producere udsendelserne selv, siger Peter Skram til TV2 Nord, da vi møder ham, mens de er ved at gøre det nye studie klar til aftenens bingoudsendelse.

SIFA TV-Bingo har siden starten i februar 1985 uddelt over 100 millioner kroner til idrætsforeninger i Aalborg Kommune.

På grund af en strid med Skat om, hvordan SIFA skal beskattes, er der brug for at spare omkring en million kroner årligt for stadig at kunne støtte de mange foreninger.

Tager gerne 40 år mere

De penge håber Peter Skram på at finde ved selv at producere bingoprogrammerne.

- Vi laver jo kun tv-bingo for at tjene penge til vores idrætsforeninger, og vi håber på, at vi på bundlinjen kan lave den million mere om året til vores foreninger, forklarer Peter Skram.

Studiet i Nordkraft er i første omgang et nødstudie. Planen er dog at lave et permanent bingostudie i samme bygning.

- Vi tager gerne 40 år mere her i Nordkraft. Så må vi se, hvor længe det holder, griner Peter Skram.

Første SIFA TV-Bingo i det nye studie løber af stablen onsdag 8. januar klokken 20.00.