Indblik

SÆSONER 3 | EPISODER 60
Afspil

Vælg sæson:

1. Skruen i vandet og stævnen oppe - Indblik (S4:E1) Varighed: 25m

Det er ikke fordi det er svært at få øje på benspænd, når det kommer til det nordjyske fiskeri. Brexit, bomtrawlere og bøvl med containere. Alt det til trods insisterer kystfiskerne i Thorupstrand på deres levevis – med fællesskab og fiskeri som omdrejningspunkt. Mød formanden for Thorupstrand Kystfiskerlaug denne gang i Indblik.

2. Mit nye liv i Aalborg - Indblik (S4:E2) Varighed: 25m

Den tidligere tv-vært og nuværende influencer Lisbeth Østergaard er flyttet til Aalborg sammen med sin mand Ralf og deres to drenge Viggo og Carlo. Men hvordan er det at rykke fra København til Nordens Paris, hvad er mulighederne heroppe, og hvor går Lisbeth Østergaard selv hen, når hun skal hygge sig i Aalborg? Det fortæller hun om i denne uges udgave af Indblik.

3. Stå stærkere med personlig storytelling - Indblik (S4:E3) Varighed: 23m

Som mennesker har vi ofte en tendens til at forme fortællingen om vores eget liv - på godt og ondt. Vi pynter måske lidt på historien eller slår os selv i hovedet med de ting, vi ikke er gode til. Men det både kan og bør vi lave om på. Det mener Helene Dahl Gottschalk, som er aktuel med en ny bog, der udfordrer vores selvopfattelse.

4. Den Skaldede Kok elsker Nordjylland - Indblik (S4:E5) Varighed: 23m

Carsten Olsen, bedre kendt som Den Skaldede Kok, har været vidt omkring i sit arbejdsliv. Fra næste år skal han så igen finde sig en ny arbejdsplads. Sæby Søbad, hvor han i øjeblikket driver restaurant, skal nemlig laves om til lejligheder. Så hvad næste madeventyr bliver, ved Carsten ikke. Men en ting er sikkert – han bliver i Nordjylland.

5. Ærlig talt af Preben Bang Henriksen - Indblik (S4:E6) Varighed: 22m

Han har repræsenteret sit nordjyske Venstre-bagland som folkevalgt på Christiansborg siden 2011 - med alt hvad det indebærer. De knap 13 år på tinge er nu blevet til en bog på 333 sider. Derfor er advokat, folketingsmedlem og nu forfatter, Preben Bang Henriksen, gæst denne gang i Indblik.

6. Farvel til Aalborg Håndbold - Indblik (S4:E7) Varighed: 23m

Det kom som et chok for de fleste, da Stefan Madsen for to uger siden meldte ud, at han stopper som cheftræner i Aalborg Håndbold et år før, hans kontrakt udløber. Men hvad fik ham til at tage dén beslutning, og hvad vil han helst huskes for – efter mere end 10 år i den nordjyske storklub.

7. Iværksætter med varmt hjerte - Indblik (S4:E8) Varighed: 21m

Maria Manel Bøge fra Løgstør har kvittet en lang karriere i det private erhvervsliv for at starte sin egen fair-trade virksomhed op. Hun er selv adopteret fra Sri Lanka, og nu driver hun webbutikken Manell, der sælger puder, tæpper og tasker produceret lokalt af kvinder i Bangladesh. Målet er at sikre kvinderne ordentlige arbejdsforhold, en fair løn og ligestilling.

8. Den nye stuepige på "Badehotellet" - Indblik (S4:E9) Varighed: 14m

Hvis man følger med i den populære dramaserie "Badehotellet," har man i løbet af de seneste uger stiftet bekendtskab med flere nye karakterer i seriens 10. og sidste sæson. Blandt dem en ny, ung stuepige ved navn Lily. Skuespilleren bag hedder Hannah Gass Sibbesen og kommer fra Aars i Vesthimmerland. Mød den debuterende tv-skuespiller denne gang i Indblik.

9. "Matador-Agnes" er stadig fit for fight - Indblik (S4:E10) Varighed: 19m

Efter 44 år på Det Kongelige Teater blev 74-årige Kirsten Olesen sidste år afskediget. Men det har ikke sat en stopper for "Agnes" fra Matador. Hun er nemlig tilbage på teaterscenen, som moren i Bergmans drama "Høstsonaten", der snart får premiere på Aalborg Teater. Mød en af Danmarks store skuespillerinder gennem de sidste 5 årtier, denne gang i Indblik.

10. "We're just getting started" - Indblik (S4:E11) Varighed: 23m

Det er efterhånden 20 år siden, at Dorthe Gerlach for alvor fik vind i de musikalske sejl som den ene halvdel af duoen HUSH. Men kærligheden til at fortælle historier på vers med dur og mol som bagtæppe er lige så stærk som altid hos den landskendte sangerinde, der har rødder i hjertet af Vendsyssel. Det fortæller hun i denne uges udgave af Indblik.

11. Skjulte psykisk sygdom i 10 år - Indblik (S4:E12) Varighed: 27m

Vi kender ham som sprudlende kommentator på Viaplays Superligakampe gennem mere end et årti. Men faktisk har Daniel Ortved kæmpet i lige så lang tid med angst og depression efter en voldsom episode. Noget, han har holdt hemmeligt for alle ud over familien. Men nu føler han sig endelig rask efter at have gennemgået en alternativ form for terapi, som han anbefaler til andre.

12. Politiske Promiller - Indblik (S4:E13) Varighed: 22m

En øl eller et glas vin får snakken til at flyde – og sådan er det også for politikerne på Christiansborg. Her er alkohol en vigtig del af gode forhandlinger og politiske aftaler. Nu har den nordjyske journalist Jacob Pedersen beskrevet dén kultur i en ny bog – der også afslører, hvem der kan tåle mest.

13. Et opkald ændrede alt for Marie Bjerre – men nu er hun tilbage, endnu stærkere - Indblik (S4:E14) Varighed: 25m

Den nordjyske Venstre-politiker, Marie Bjerre, nåede kun at være minister i et år, før hun blev vraget – for så igen at få titlen tilbage få uger efter. Siden har hun kæmpet for sit parti, hvis meningsmålinger står til at være de værste nogensinde. Hvordan er det at være Venstre-profil, i et parti, der smuldrer, og hvordan hænger arbejdet på Christiansborg sammen med familie og hjem i Aalborg? Det får vi svar på i denne udgave af Indblik.

14. Farvel til et hårdkogt liv - Indblik (S5:E1) Varighed: 23m

Kuno Pedersen var bare 18 år, da han første gang røg i fængsel for vold. Sidenhen fulgte 20 år i et hårdkogt kriminelt miljø i Skagen, hvor salg af narko, overfald, røverier og ture bag tremmer var en del af hverdagen. Men en dag fik han nok – han ville andet og mere med sit liv.

15. Fjenden i mig selv - Indblik (S5:E2) Varighed: 17m

Mellanie Villefrance fra Aalborg har bokset med flere udfordringer i sit liv end de fleste. Hun har autisme og ADHD, ligesom hun er ordblind og har kæmpet med en spiseforstyrrelse. Nu er fortællingen om en barn- og ungdom præget af diagnoser og svigt blevet til en bog. Det skal det handle om denne gang i Indblik.

16. Det er fiktion, men det var sådan det var - Indblik (S5:E3) Varighed: 29m

Journalist og forfatter Elsebeth Dissing har netop udgivet sin tredje bog, "Friheden flyver." Den handler om kvindekamp, ligestilling og frigørelse i 1970'ernes Thy. En fiktiv fortælling, der dog også er inspireret af forfatterens eget liv som journalist i Nordjylland gennem årtier.

17. På pension fra parlamentet - Indblik (S5:E4) Varighed: 29m

Når næste folketingsvalg bliver udskrevet, er Bjarne Laustsens navn ikke at finde på stemmesedlen. Efter op mod 30 år i dansk politik, forlader han Christiansborg, når vi næste gang skal til stemmeurnerne. I Indblik gør vi denne gang status over Bjarne Laustsens politiske karriere og eftermæle.

18. Til kamp for kloden - Indblik (S5:E5) Varighed: 24m

Siden Signe Simonsen stiftede den nordjyske non-profitorganisation Race for Oceans for fem år siden har hun kæmpet for at rense strandene og verdenshavene for farligt plastikaffald. Nu får hun hjælp fra en ny robot, der kan identificere og fjerne de bittesmå plastikkugler, der truer vores allesammens sundhed.

19. Jeg gør ikke som der står i bøgerne - Indblik (S5:E6) Varighed: 28m

Johnny Haugaard er kendt landet over for sine evner indenfor dekoration og blomster. Og det har været hans passion siden teenageårene. Netop nu er blomsterdekoratøren, som oprindeligt stammer fra Mygdal i Vendsyssel, for syvende år i træk i gang med at skabe ”Danmarks smukkeste juleudstilling.” Den bliver skabt i en tidligere svømmehal i Aars. Mød ”Blomstermanden fra Mygdal" denne gang i Indblik.

20. Fra ukendt til verdensstjerne på en dag - Indblik (S5:E7) Varighed: 27m

Umiddelbart lyder navnene Line Gade og Sebastian Igens måske ikke genkendelige. Men faktisk er de, indenfor ganske kort tid, blevet kendte i store dele af verden – under navnet ROYA. Og det hele begyndte med en video på Instagram. Vi møder de to musikere, hvis Instagramkonto på kort tid er blevet større end Medinas og hvis hverdag pludselig har ændret sig markant. Det er i denne udgave af Indblik.

21. Helt i hvidt - Indblik (S5:E8) Varighed: 22m

Nørresundby-drengen Henning Jensen blev verdenskendt for sit tekniske talent, der sikrede ham kontrakt med nogle af verdens største fodboldklubber. Nu forsøger en af hans fans - en nordjysk journalist – at indfange mennesket bag den succesfulde fodboldspiller i en ny bog.

22. Uperfekt - bag facaden i en influencers liv - Indblik (S5:E9) Varighed: 23m

Næsten hver tredje pige i 8. klasse er meget lidt tilfreds med sit liv, og mange kæmper med lav selvtillid og angst. Nu rækker den kendte nordjyske influencer Sonja Lovdal ud til de unge i en ny bog, hvor hun hudløst ærligt fortæller om sin egen tvivl og den konstante følelse af at være forkert.