Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Varmesøgende kamera kan forhindre drukneulykker, vurderer forsker

Foto: TV2 Nord

- Hvis bare vi kan hjælpe med at redde et enkelt menneskeliv, så er det det hele værd, siger professor Thomas B. Moeslund.

Oliver Ibæk Lunds formodede drukneulykke er kun den seneste af mange i Aalborg. Nu tror forskere fra Aalborg Universitet, at de har knækket koden til at redde flere fra at falde i fjorden og drukne.

Natten til fredag er det to uger siden, 21-årige Oliver Ibæk Lund faldt havnen i Aalborg efter en bytur. Han er endnu ikke fundet, men politiet formoder, han er død. 

Men en del af de drukneulykker, der sker i Aalborg, kan faktisk undgås i fremtiden, lyder det fra en forsker fra Aalborg Universitet. 

Systemet virker

Thomas B. Moeslund, professor

Ham og hans team har udviklet og testet et nyt alarmsystem på en mindre strækning af kajen i Aalborg.

- Hvis bare vi kan hjælpe med at redde et enkelt menneskeliv, så er det det hele værd, siger Thomas B. Moeslund, der er professor ved Institut for Arkitektur og medieteknologi, Aalborg Universitet.

Slår automatisk alarm

For seks år siden igangsatte forskerne et forsøg i Aalborg. På strækningen øst for Limfjordbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab. 

Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.

Se, hvordan systemet fungerer i videoen her:

- Systemet virker. Ligesom alt andet i livet er der ingen 100 procents garantier, forklarer Thomas B. Moeslund. 

- For eksempel kan et kamera ikke kigge igennem et skib. Så hvis der er parkeret en båd hernede, og der falder en person i vandet lige bag ved den, så kan kameraet af gode grunde ikke se det. Men som udgangspunkt så kan kameraet se, hver gang der er én, der falder i vandet, siger han.

Er i drift lige nu

Forskningsprojektet sluttede den 31. december 2021. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, TrygFonden, Aalborg Kommune og Nordjyllands Beredskab.

Systemet er nu i drift på forsøgsstrækningen, og forskernes konklusion er, at det virker. Det kan dog også give en falsk alarm, hvis for eksempel en måge flyver ind foran kameraet. 

Oliver Ibæk Lund faldt i vandet vest for Limfjordbroen, hvor der ikke er termisk overvågning i dag.

Derfor har udfordringen været at få fintunet systemet til at give så få falske alarmer som muligt. I følge Thomas B. Moeslund giver systemet gennemsnitligt tre fejlalarmer hver nat, og det mener han er et niveau, der er acceptabelt.

- Det er ikke nødvendigvis sådan, at beredskabet rykker ud, når der går en alarm. De har jo adgang til live-billeder, og så kan de se, om det er en skarp situation, eller om det bare er en måge, der er fløjet ind foran kameraet, siger Thomas B. Moeslund.

Har forhindret to ulykker

Ifølge Nordjyllands Beredskab er der ikke nogen, der er faldet i vandet på forsøgsstrækningen i de seks år, kameraet på kajen har været i brug. Beredskabet har tidligere bekræftet, at det styrbare kamera på Limfjordsbroen har været med til at forhindre drukneulykker to gange.

Lige nu vil direktør for Nordjylland Beredskab ikke udtale sig om de termiske kameraer, fordi man venter på en evaluering af projektet og en politisk beslutning i forhold til, om kameraerne skal udvides til flere strækninger i Aalborg.

Jan Nymark Thaysen (V) afventer en evaluering på forsøgsprojektet, men ser det oplagt at udvide til strækningen, hvor Oliver Ibæk Lund faldt i havnen. Foto: Thomas Kollerup / TV2 Nord

Oliver Ibæk Lund faldt i vandet vest for Limfjordbroen, hvor der ikke er termisk overvågning i dag. By -og landskabsrådmand, Jan Nymark Thaysen (V), venter på, at forsøgsprojektet bliver evalueret. Men han er positivt indstillet overfor at udvide den termiske overvågning af havnen.

-  Det vil være oplagt at tænke, at det skal vi nok (udvide den termiske overvågning til vest for Limfjordsbroen, red.). To af de ulykker, jeg lige umiddelbart kan huske, er sket på den anden side af broen. Så det vil være oplagt at sætte et kamera op på den side, siger Jan Nymark Thaysen.

- Jeg tænker, at det er noget, der i hvert fald er til at have med at gøre.

Jeg tror egentlig, at alle er klar til at skulle ofre den økonomi, der vil gøre, at vi får et rimeligt finmasket sikkerhedsnet

Jan Nymark Thaysen, rådmand

Hegn udelukkes af kommunen

Hver gang der sker en drukneulykke i Aalborg, blusser debatten om at indhegne havne op. Jan Nymark Thaysen ønsker ikke at opsætte en hegn eller en mur på kajkanten, fordi man i aalborg Kommune har besluttet at man vil have et åbent havneområde. 

Desuden mener han, at hvis man laver et hegn, så er der nogen, der vil klatre på det, og der vil opstå ulykker på grund af det.

Der er endnu ikke lavet en beregning af, hvad det vil koste at sætte termiske kameraer op. Thomas Moeslund vurderer, at man kan dække den to kilometer lange strækning fra Musikkens Hus til Jernbanebroen med fem yderligere kameraer, og at de kameraer vil koste to millioner kroner. 

Dertil vil der være udgifter til drift. Ifølge rådmanden er kommunen villig til at bruge penge på mere sikkerhed på havnen.

- Økonomi har ikke været et issue i den her debat. Jeg tror egentlig, at alle er klar til at skulle ofre den økonomi, der vil gøre, at vi får et rimeligt finmasket sikkerhedsnet, siger Jan Nymark Thaysen.

Han vil tage initiativ til at forsøgsprojektet bliver evalueret, så politikerne kan beslutte, om der skal sættes flere termiske kameraer op.

Bliv klogere på forsøgsprojektet her:


Kræftramte Inga kom slemt til skade: Blev ikke spændt ordentlig fast

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Inga Larsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker, hvad der skete i minibussen.

77-årige Inga Larsen fik et kæmpe chok, da hun for nylig skulle køres hjem efter et af sine mange besøg på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med sin kræftsygdom.

Hun sidder i kørestol og har ikke mange kræfter tilbage i kroppen. Derfor bliver hun kørt til og fra hospitalet af en minibus, hvor der er plads til hendes kørestol.

Men denne tur blev anderledes.

Inga Larsen fortæller, at hendes forhjul på kørestolen ikke blev spændt fast, som man ellers skal.

Så da chaufføren kørte, gik det galt, fortæller hun.

- Da han sætter fart på, ryger jeg bagover og knalder hovedet mod døren. Jeg får en lang flænge og en bule i hovedet. Og det blødte, siger Inga Larsen.

- Knæet gik også i stykker, tilføjer hun, mens hun peger ned på knæet, der stadig er bundet ind.

Efter uheldet vendte minibussen om og kørte tilbage mod hospitalet. Men ifølge Inga Larsen var chaufføren tydeligt irriteret over, at han nu skulle vende om med den stærkt forslåede kræftpatient.

Inga Larsen er svagelig grundet sin sygdom. Hun er afhængig af minibussen for at komme på hospitalet. Hendes problem er bare, at hun nu er bange for at køre med taxaselskabet, der varetager transporten, efter ulykken.

- Jeg ser det (ulykken, red.) for mig hele tiden. Jeg er traumatiseret, siger hun.

Taxa-direktør lukker i

Minibussen, som Inge Larsen bliver transporteret i, er fra Terndrup Taxa og Turistbusser. Selskabets direktør, Kenny Thygesen, vil ikke stille op til interview med TV2 Nord.

Han henviser i stedet til Nordjyllands Trafikselskab (NT), der har det overordnede ansvar for transporten. Men her vil man kun tale om sagen i generelle vendinger.

- Det er absolut et område, som vi er uhyldig opmærksomme på, fordi det jo selvfølgelig ligger også dybt på sinde, at det her foregår sikkert og forsvarligt, siger Erik Frederiksen, driftschef i NT.

Hænder det, at Nordjyllands Trafikselskab laver kontroller med, om chaufførerne nu fastspænder handicappede i kørestol korrekt?

- Vi har en kontrolindsats på flere områder. Udover at vi selvfølgelig sidder og følger op på alle kundeklager, så har vi også ansat personale, der er ude og kontrollere bilerne og sikre sig, at de har det rigtige udstyr og lever op til kravene på området. Herudover er vi også ude på uvarslede kontroller, siger Erik Frederiksen.

Nordjyllands Politi efterforsker nu sagen, men har ikke nogen kommentarer, mens efterforskningen pågår.


Historisk spisested til salg: Her er den særlige historie bag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et af Aalborgs historiske spisesteder skal have ny ejer efter 106 år i samme familie.

Duus Vinkælder har ligget på Østerågade 9 i Aalborg i 106 år. Historien er unik, og navnet på restaurationen klinger bekendt i de fleste aalborgenseres ører.

Men nu er det historiske spise- og udskænkningssted i Aalborg sat til salg.

- Man håber selvfølgelig på en køber, der har hjertet med i forretningen og har lyst til at værne om det historiske i det, siger Peter Kragh, der ejer stedet i dag, til TV2.

Det var hans farfar Niels Kragh, der i 1918 startede vinkælderen sammen med kompagnonen Duus.

Men familiedynastiet stopper her, for næste generation er ikke interesseret i at overtage forretningen.

Peter Kragh håber dog, at stedet lever videre uden en Kragh som ejer.

Duus Vinkælder summer nemlig af historie. Under besættelsen elskede tyskerne stedet, men det brød farfaren sig ikke om.

Derfor opfandt Niels Kragh og kompagnonen Duus foreningen Christian Den Fjerdes Laug, som kun danskere kunne blive medlem af.

- Så lukkede de forretningen og restauranten og sagde, at nu er det her et laugslokale. Det er for medlemmer. Kun danskere kunne blive medlem. Så stod der en vogter op ved døren og kontrollerede, at det kun var medlemmer, der kom ind, fortæller Peter Kragh.

Det fik den tyske værnemagt op i det røde felt, og en nat raserede en bombe vinkælderen i Aalborg.

I Duus Vinkælder hænger avisartiklen fra krigstiden stadig på væggen.

- Her kan man se, hvordan bomben sprang vinduet og det hele ud af bygningen, siger Peter Kragh, mens han kigger på den store avisforside i rammen på væggen.

Men farfaren var ikke sådan at slå ud, så hovedindgangen blev lukket. I stedet skulle danskerne nu gå gennem en løngang på bagsiden uden at vække tyskernes opmærksomhed.

Historien holder ved

Christian Den Fjerdes Laug eksisterer den dag i dag, og det anses som en særlig aalborgensisk heder at blive medlem. Duus Vinkælder bærer på nordjysk historie, og spørger man gæsterne, er håbet da også, at en ny ejer vil ændre så lidt som muligt.

- Vi håber, der kommer en ny, god ejer, der vil videreføre det, som Duus Vinkælder er, siger Poul Steen Jensen, der er en af de mange tilbagevendende gæster.

Hvis nu der kommer en og tænker, at det her ville være et godt sted at lave en natklub med høj musik?

- Så tror jeg nok, at hele Aalborg vil protestere, lyder svaret.


Foto: Tommy Hald

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny miljøafgift på lastbiler træder i kraft fra det nye år til stor frustration for nordjysk direktør.

Regeringens nye miljøafgift rammer skævt og risikerer at underminere nordjyske virksomheder.

Det mener Jesper Kjær Andersen, der er direktør hos Gear Up Green i Thisted, som leverer toiletter og andet til festivaler i hele landet.

Efter nytår træder en ny kilometerafgift i kraft. Det betyder, at lastbiler over 12 tons skal betale omkring en krone i afgift, per kilometer de kører, og 50 øre oven i for hver kilometer i byernes miljøzoner.

Den afgift kommer ifølge direktøren til at ramme Nordjylland mere end resten af landet.

- Jo længere afstande jo større afgifter skal der betales. Det rammer skævt, hvis du har en virksomhed i Nordjylland, siger direktør Jesper Kjær Andersen og understreger, at han gerne vil den grønne omstilling.

- Det er jo altafgørende i dag, at vi prøver at skabe et bedre klima, siger direktøren.

Den nye afgift er en overgangsordning. Fra 2027 kommer afgiften til at gælde for alle biler over 3500 kilo, uafhængig af hvor de kører. Den løsning havde direktøren foretrukket allerede nu.

- Efter 1. januar er det meget forskelligt, hvordan du skal afregne, afhængig af bilens vægt og hvor i landet du bor. Vi havde gerne set, at det her havde ventet, til alle var med. Så var det ens for alle, siger Jesper Kjær Andersen.

I første omgang rammer afgiften den enkelte vognmand, men ifølge direktøren ender regningen hos forbrugeren.

- For vores vedkommende så bliver det jo på festivalbilletten eller på mad og drikke på festivalen, hvor den almindelige festivalgæst kommer til at betale for det her. Det kan ikke være anderledes – desværre, siger Jesper Kjær Andersen.


Kalenderkaos: - Lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne

Foto: Jesperhus

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere skuffede børn forsøgte forgæves juleaftensdag at komme videre i et spil.

Juleaftensdag startede for flere børn skuffende, da de skulle åbne sidste låge i Jesperhus Ferieparks julekalender. 

I julekalenderen gemmer sig koder til ferieparkens spil-app. Et spil, hvor børn kan spille og komme videre med koderne fra kalenderen. Men koderne i nogle af julekalenderne var ugyldige, og derfor var flere børn skuffede juleaftensdag.

Det beretter flere forældre om i kommentarfeltet på et Facebook-opslag, Jesperhus Feriepark har delt.  

- Det var godt nok to skuffede børn, der tastede deres koder i går, skriver en forælder onsdag morgen.

 - Jeg synes godt nok også, det var lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne, da de endelig kunne trykke koden. Og min søn havde sagt, den kode har vi da brugt før, skriver en anden skuffet forælder i en kommentar.

Problemet er ved at blive løst

De skuffede forældre kan dog glæde deres børn med, at der igen er udsigt til at spille i appen. Det fortæller administrerende direktør, Henrik Munksgaard.

- Det er dybt ærgerligt, men det har trods alt kun givet nogle forsinkelser på et par timer, fortæller Henrik Munksgaard og tilføjer:

- Det, de har mistet, er måske, at de ikke er kommet videre i spillet.

De manglende koder har ikke betydet noget tab for familierne. Koderne skal kun bruges til at komme videre i spillet, og børnene har derfor ikke mistet noget af værdi.

I alt drejer problemet sig om 200-300 kalendere ud af i alt 32.000 julekalendere i omløb.

Direktøren glæder sig over, at folk med ubrugte koder har været hjælpsomme i kommentarfeltet, ligesom at Jesperhus Feriepark selv har udgivet nye koder, som folk kan bruge. 

- Jeg vil mene, problemet er løst nu, fortæller direktøren.


Foto: Ib William Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Juleferier i nordjyske sommerhuse har i år været populært.

Julen 2024 er en arbejdstagerjul.

1. og 2. juledag falder onsdag og torsdag, og derfor nyder mange med blot en enkelt feriedag en lang juleferie.

Det har man særligt bemærket hos Sol og Strand, hvor antallet af overnatninger i december har været 24 procent højere end sidste år. Direktør Per Dam forklarer, at sommerhusgæsterne særligt har haft en ting for øje.

- Der er den dejlige afslappede fornemmelse ligesom på skiferie, hvor man kan tænde op i brændeovnen, og gå i det tøj man vil. Det bliver lidt mindre formelt, når man mødes i et feriehus. Det er vi selvfølgelig glade for, siger Per Dam.

Mens fremgangen på landsplan er 24 procent, har Sol og Strand lokalt i Nordjylland oplevet større spring.

I Løkken med 38 procent flere overnatninger i december, Hals med 62 procent flere og højdespringeren Skagen med 71 procents fremgang.

Svigtende sommervejr betød nedgang i sommergæster, men til gengæld oplever Sol & Strand, at flere gæster booker feriehuse udenfor højsæsonen.

- Samlet set har vi i 2024 en lille fremgang i antal overnatninger. Jeg synes, det er imponerende, når vi har haft to år i træk med regn i juli måned. Typisk har det en afsmittende effekt.

- I år var sidste uge i juni og de første uger i juli våde, og derfor var der færre, som har booket i sidste øjeblik, men så har vi fået flere udenfor højsæsonen, forklarer Per Dam.

Nordjysk fremgang i december

Skagen: 71 procent flere overnatninger

Hals: 62 procent flere overnatninger

Løkken: 38 procent flere overnatninger

Lønstrup: 35 procent flere overnatninger

Blokhus: 30 procent flere overnatninger

Landsplan: 24 procent flere overnatninger

Kilde: Sol & Strand - overnatninger i december 2024 sammenlignet med december 2023