Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter tragisk dødsulykke: Nu sættes der 11 nye kameraer op på havnefront

Det var her ved kajen, den unge studerende, Oliver Ibæk Lund, sidst blev set i live. Videoovervågning har fastslået, at han er faldet i havnen. Arkivfoto

Aalborg Kommune bruger 800.000 kroner på nye kameraer på havnefronten og håber at kunne redde liv.

Det er et enigt politisk by- og landskabsudvalg i Aalborg Kommune, der nu har nikket ja til at gøre en indsats for at øge sikkerheden omkring havnefronten i Aalborg.

Udvalget har netop besluttet at købe 11 nye kameraer i håb om at kunne redde liv.

- Der var ingen tvivl om, at det er det, vi skal gøre, siger rådmand Jan Nymark Thaysen (V) til TV2 Nord.

Beslutning på tragisk baggrund

Beslutningen kommer efter den seneste tragiske ulykke på netop havnefronten, hvor den 21- årige Oliver Ibæk Lund i starten af februar mistede livet efter en bytur.

- Nu udvider vi sikkerheden med 11 kameraer, hvoraf de fleste er såkaldte termiske kameraer, sådan at vi kan dække en betydelig større strækning end i dag, forklarer Jan Nymark Thaysen.

Efter planen skal der sættes kameraer op fra Musikkens Hus og ud til vestsiden af Obels Kanal.

Kan undgå drukneulykker

Håbet er, at man på den måde kan øge sikkerheden i området – og teknologien er ifølge rådmanden med.

- Der er sket stor udvikling på det tekniske område, og det er faktisk genialt det her, siger han og understreger, at man naturligvis ikke kan gardere sig 100 procent mod ulykker, men han er godt tilfreds med de foreløbige konkrete tiltag.

De termiske kameraer kan nemlig ifølge en forsker fra Aalborg Universitet være med til at undgå drukneulykker i fremtiden.

Succes-forsøg implementeres nu

For seks år siden igangsatte forskerne fra universitet et forsøg i Aalborg. På strækningen øst for Limfjordbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning, sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab.

Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.

Og det er netop det system, som politikerne i Aalborg nu udvider markant med hele 11 kameraer.

De skal op hurtigst muligt

For ud over de termiske kameraer så køber kommunen også såkaldte PTZ-kameraer, det vil sige kameraer, der er kan panorere, tracke og zoome voldsomt ind på, hvad der måtte ske i vandet.

- Det vil sige, at hvis alarmen går på de termiske kameraer, så kan beredskabet hurtigt gå ind på et PTZ-kamera og følge med og guide i forhold til, hvor man skal sætte ind og redde personen, der måtte være faldet i vandet, forklarer Jan Nymark Thaysen.

Rådmanden understreger, at Aalborg Kommune nu vil gå i gang med at købe kameraerne og hurtigst muligt få dem sat op. 

To styk pissoir sættes op

Ud over kameraerne har politikerne vedtaget, at der som forsøg skal opsættes to pissoir i centrum af Aalborg.

For dystre erfaringer viser, at det ofte er unge mænd med trang til at tisse, der falder i Limfjorden.

Det kan skyldes, at man vælger ikke at tisse på gaden, da det er ulovligt, men nu skal de unge i Aalborgs natteliv for alvor opfordres til slet ikke at søge mod vandet for at tisse.

Aalborg Kommune sætter nu et pissoir op ved Vesterå, der hvor der holder taxaer, ligesom der også på forsøgsbasis sættes et pissoir op ved Toldbod Plads.

- I første omgang handler det om to plastik pissoir i stil med dem, man kender fra festival, men vi gør det for at se, om det er noget, der vil blive brugt, før vi i givet fald vil tænke i lidt mere æstetiske baner omkring udformningen af pissoir, forklarer Jan Nymark Thaysen.

For 800.000 kroner sikkerhed

Det er by- og landskabsforvaltningen, der netop igen har haft sikkerheden i Aalborgs natteliv på dagsordenen, og man er blevet enige om her og nu at bruge 800.000 kroner på at øge sikkerheden.

Ud over tiltagene med kameraer og pissoir ligger der også i planerne, at man fra kommunal side i forbindelse med studiestart vil advarer de nye unge i byen om at gå langs havnearealerne.

- Det kan være nødvendigt at gøre især unge, der kommer udefra opmærksom på faren ved at færdes beruset ved havnefronten i nattetimerne – for det er ikke sikkert, de er opmærksomme på det eller har kendskab til det på forhånd, lyder det fra rådmanden.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.