Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som 14-årig vågnede Helle op til et mareridt: Din far har slået din mor ihjel

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Helle Thorngaard Jessen var i fuld gang med en helt normal opvækst i en lille landsby på Mors.

Dette er en genudgivelse. Mellem jul og nytår genudgiver TV2 Nord en række artikler, der har tiltrukket stor opmærksomhed eller skabt debat i 2024.

Hun levede i en kernefamilie med mor, far og to brødre.

Men en tilfældig forårsdag indtraf en tragedie, der satte dybe spor i den dengang 14-årige Helle Thorngaard Jessen. Traumer, der har fulgt hende i flere årtier.

Det var fredag 16. april 1971. 14-årige Helle havde fri fra skolen, fordi hendes lærer i 1. Real skulle på kursus.

Helle blev vækket af sin far, som sagde, at hendes mor ikke havde sovet så godt om natten. Derfor var moren ikke tidligt oppe, som hun ellers plejede.

Helle spiste morgenmad og fik sendt sin overnattende veninde af sted, inden hun selv gik op på værelset og sov videre.

Op af formiddagen blev hun igen vækket af sin far. Ved siden af ham stod to fremmede mænd og hendes lillebror.

- Min far sagde, ’Helle, du skal vågne nu. Din mor er vistnok død i nat', siger Helle.

- Så går min far og de to fremmede mænd. Min lillebror på seks år går hen til vinduet på mit værelse og siger til mig, at der holder en ambulance og to politibiler.

- Jeg flyver selvfølgelig ud af sengen. Og idet jeg kigger ud af vinduet, ser jeg min far sætte sig ind på bagsædet i den ene politibil, og så kørte de væk.

Helles far havde kvalt hendes mor om natten.

- Dér braste min verden sammen.

Se hele afsnittet af 'Når livet tager en drejning' her.

Ville dræbe hele familien

Fra at leve i en familie med mor, far og to søskende, stod den 14-årige Helle pludselig alene med sin lillebror på seks år og blev bedt om at tage vare på ham et andet sted, mens en kriminaltekniker sikrede spor i huset på Mors.

Helles ældre bror var ikke hjemmeboende, og den unge teenagepige stod nu som ”den voksne” midt i den mest traumatiske oplevelse, hun kunne forestille sig.

Under retssagen fortalte Helles far, at han ikke kunne bære at bringe skam over familien. Han var blevet taget i underslæb i den virksomhed, han var ansat.

Han var derfor blevet bortvist, og efter kort tid opdagede Helles mor sandheden.

Det fik Helles far til at træffe en skæbnesvanger beslutning. Han ville slå hele familien ihjel og derefter tage sit eget liv. Men da Helle havde en veninde overnattende, måtte faren ændre plan, fortalte han i retten.

- Det var nok det, der reddede mig og min brødre, siger Helle.

Helle og hendes lillebror kom til at bo hos deres moster i Varde, mens hendes storebror kom til Fredericia hos deres mors bror.

Skulle tie morens død ihjel

Helle Thorngaard Jessen er i dag 67 år og bor i Aalborg. Men traumet har fulgt hende hele livet. Først flere årtier senere har hun kunne tale åbent om det, der blev hendes usynlige rygmærke den aprildag i 1971.

Faren fik 10 års fængsel for drabet.

Foto: Daniel Mikkelsen

Men historien om Helle Thorngaard Jessen handler ikke kun om et familiedrab, der potentielt kunne være endt endnu værre.

Det er også historien om en traumatiseret 14-årig pige, der ikke fik nogen hjælp. Helle og hendes brødre skulle leve videre, som om intet var hændt.

- Samtidig med at hun dør, bliver hun faktisk også tiet ihjel. Vi skulle ikke snakke om min mor, siger Helle.

Helle husker tilbage på en tid, som var meget anderledes end i dag. Sorgen skulle ties ihjel, og den professionelle hjælp var stort set ikke eksisterende.

- Alle var dybt traumatiserede, og ingen fik hjælp. Ingen snakkede om det. Der er jo ikke nogen i min familie, der er onde mennesker. De har villet os det bedste. Men de har jo været fuldstændig lagt ned – de har jo været lige så meget lagt ned som mig, siger Helle.

Skrev med faren i fængslet

Faktisk begyndte Helle i smug at skrive med sin far i fængslet. Det udviklede sig til, at Helle en dag fik et brev fra sin fars fængselskammerat ”smukke Per”. Han skulle på udgang og ville besøge Helle, så de to sammen kunne finde ud af, hvordan Helles far kunne få det bedre.

- Dét kunne jeg bare mærke, at det skulle jeg ikke.

Helle stoppede skriveriet. Og sidste gang hun så sin far, blev den fredag i 1971, hvor han satte sig ind på bagsædet af politibilen.

I dag kan Helle se, at hun aldrig fik bearbejdet den dybe sorg. Og derfor har drabet på hendes mor fulgt hende ekstra meget ind i voksenlivet.

- Jeg havde brug for at blive set i min sorg, men det blev jeg bare aldrig, siger hun.

Mere end 20 år efter drabet på hendes mor begyndte Helle på en selvbetalt familieterapeut-uddannelse, der i weekender strakte sig over fem år.

En tegning bragte fortiden frem

Under en tegneterapi-time skulle eleverne tegne deres indre landskab. Helle tegnede et smukt og farverigt naturlandskab med en å og mange fisk. Underviseren – en psykiater – viste særlig interesse for en sort fisk med en brækket ryg på Helles tegning.

- Det var jo faktisk mit traume. Og der sker det, at jeg kommer så meget i kontakt med alt det uforløste, jeg har i mig, at jeg får et gevaldigt angstanfald. Det kommer simpelthen buldrende som et damplokomotiv. Jeg kan ikke trække vejret, og jeg tror, jeg skal dø, fortæller hun.

- Jeg havde 3-4 måneder, hvor jeg ud af det blå fik angstanfald. Og der er blevet ringet efter ambulancen mere end en gang. For hver gang troede jeg, at jeg skulle dø.

Helle kom i terapi hos psykiateren på familieterapeutuddannelsen og fik medicin mod angst. Det hjalp.

I dag Helle kommet så langt, at hun holder foredrag om sin rejse fra den 14-årige pige, der mistede sin mor og far på en nat, til det menneske, hun er i dag – med mand, datter og tre børnebørn.

At tale naturligt om drabet på hendes mor – ikke lægge låg på sorgen og de svære følelser og tanker – er blevet et mantra for Helle.

Derfor var hun også med til at stifte foreningen ”SKYGGEBØRN” - en samtalegruppe for børn og unge, der har mistet en, der står dem nær. Det førte for seks år siden til et job som frivillig i Ønskeland på Øland i Nordjylland – et pausehus for familier med alvorligt syge børn, hvor de kan få et gratis ophold for hele familien.

- Terapiforløbet blev min redning. Mange ting blev lettere for mig, fordi jeg ikke længere havde det kaos, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med, siger Helle.

Du kan flere afsnit af 'Når livet tager en drejning' på TV2 Play eller her på tv2nord.dk


Forhøjede vandstande, færre tog og færgeaflysninger påvirker trafikken

Foto: Vejdirektoratet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere færgeafgange er aflyst, mens der også er etableret omkørsel på grund af forhøjet vandstand.

Vintervejret fortsætter.

Der bliver dog ikke mere sne i denne omgang. I stedet er der frem til tirsdag aften udsendt varsler om både forhøjet vandstand og vindstød op til orkanstyrke.

I den vestlige del af Limfjorden forventes det, at vandstanden er mellem 1,2 og 1,5 meter højere end normalt. Det kan betyde kystnære oversvømmelser. Derfor råder DMI til at man kører forsigtet i området. Varslet gælder frem til onsdag klokken 15.00.

Allerede natten til tirsdag opstod der problemer med de store mængder vand i Nordjylland, da forhøjet vandstand i Elling Å sendte beredskabet på arbejde med at pumpe vand over Skagensvej. Det har resulteret, at der er etableret omkørsel mellem krydset Skagensvej / Vendsysselvej til krydset Skagensvej / Tuenvej.

Arbejde forventer politiet af have færdigt omkring klokken 10.

Derudover advarer Vejdirektoratet også om glat føre flere steder. Særligt Aalborg-området er fremhævet. Ved Kridtsvinget mod limfjordstunnelen og tilkørslen ved Øster Uttrup Vej/Rørdalsvej skulle der ligge mudder og vand på vejen, og derfor opfordres bilisterne til at nedsætte hastigheden i disse områder.

Bliv klogere på tirsdagens vejr her:

Vindstød op til orkanstyrke

Der er også udsendt varsel om vindstød op til orkanstyrke i Thy og Mors. Det er så stærk vind, at tagsten kan blæse ned eller træer kan vælte. Denne type vind skaber ødelæggelser. Der er desuden stor sandsynlighed for at broer må lukke. Det kan derfor være en god idé at holde sig opdateret om Sallingsundbroen og Vildsundbroen. Det forventes dog at ophøre tirsdag ved 18.00-tiden.

I Jammerbugt og Læsø Kommuner samt i Vendsyssel er der varslet vindstød af stormstyrke, og det kan også få tagsten til at falde ned og det kan vælte træer.

Klokken 6.20 oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen dog, at der blot er kommet en enkelt anmeldelse på væltede træer i politikredsen natten til tirsdag.

Beaufortskalaen

Vindskala for kraftig blæst

Orkan > 32,6 meter i sekundet

Stærk storm 28,5-32,6 m/s

Storm 24,5-28,4 m/s

Stormende kuling 20,8-24,4 m/s

Hård kuling 17,2-20,7 m/s

Kuling 13,9-17,1 m/s

Hård vind 10,8-13,8 m/s

Kilde: Dmi.dk

Allerede mandag aften frarådes vindfølsomme køretøjer at køre over Sallingsundbroen, mens Nordjyllands Trafikselskab desuden oplyste, at togene kun ville gå en gang i timen fra første afgang tirsdag morgen til klokken 18 tirsdag aften på grund af stormvarslet.

Hals-Egense færgen indstiller sejladsen tirsdag formiddag på ubestemt tid. I en sms oplyser man, at der vil blive sendt en sms ud, når sejladsen genoptages.

Også Color Line har aflyst sine afgange mellem Hirtshals og Larvik på grund af vejrforholdene.

Ifølge TV MidtVest har både Thyborøn-Agger-færgen og Hvalpsund-færgen har aflyst alle afgange.

Har du et godt billede?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Har du et godt billede af stormen eller af ødelæggelserne, vi må bruge, så send en mail til os.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så kan du også spørge Solvej Vindblæs her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Virksomhed tog et vildt sats for flere år siden - nu skal flere med

Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk entreprenørvirksomhed begyndte for fire år siden at arbejde målrettet med bæredygtighed, og det er et fokus, der kan give virksomhederne flere penge på bundlinjen.

Lars Søndergaard Pedersen viser entreprenørvirksomheden S.P. Jensens seneste tiltag for at blive en mere bæredygtig virksomhed frem.

En såkaldt ressourceplads, hvor byggeaffald bliver sorteret i mere end 30 forskellige fraktioner, så store dele af det kan blive genanvendt.

- Vi er ved at se efter, om der er andre virksomheder, vi kan danne synergier med, som vil aftage noget af affaldet, siger Lars Søndergaard Pedersen, som er bæredygtighedsmanager hos S.P. Jensen.

Udvidet affaldssortering er blot et af mange tiltag, entreprenørvirksomheden i Svenstrup har sat i søen, siden de i 2021 begyndte at arbejde målrettet med bæredygtig omstilling.

- De tiltag, vi gør omkring grøn omstilling og bæredygtighed, er det, der skal sikre, at vi også er her i fremtiden, siger S.P. Jensens administrerende direktør, Morten Hybertz Bak.

En udlægning, der bakkes op af Erhvervshus Nordjylland.

- Det er i hvert fald det, vi hører fra virksomhederne: At det både på kort og lang sigt er sund fornuft at satse på bæredygtighed, siger Henriette Bøttcher, der er national projektleder for SMV Bæredygtighed ved Erhvervshus Nordjylland.

Flere tiltag på vej

Erhvervshuset har hjulpet S.P. Jensen og andre nordjyske virksomheder med at blive mere bæredygtige og med at dokumentere den indsats, virksomhederne gør.

S.P. Jensens grønne profil er i dag et plus i forhold til nogle kunder, men den brede kundeskare skeler fortsat til andre parametre.

- Det er ikke på bæredygtig, vi får rigtig mange kunder. Overhovedet ikke. Når der kommer økonomi ind i billedet, kan man godt blive fravalgt på den konto, men jeg tror på, at det er det rigtige, vi har gjort, siger Morten Hybertz Bak.

Den nordjyske totalentreprenør forsøger at være grøn og bæredygtig på en række punkter. S.P. Jensen forsøger blandt andet at minimere sit brændstofforbrug ved at sørge for, at virksomhedens biler højst kan køre 110 kilometer i timen, og ved sjældent at køre efter materialer eller med unødig tung last på ladet.

- Kan vi spare på CO2’en, sparer vi også på bundlinjen, siger Lars Søndergaard Pedersen, som er klar til at gøre endnu mere.

- Der ligger en masse ting i pipeline i forhold til, hvad vi skal fremover. Vi står ikke stille, og du kan aldrig sætte to røde streger under bæredygtighed. Der er altid noget nyt, uddyber han.

'Det vigtigste parameter i fremtiden'

Derfor opfordrer Erhvervshus Nordjylland også både S.P. Jensen og andre virksomheder til at satse på bæredygtighed og søge penge fra de puljer, der er etableret, så de kan få gennemført de grønne projekter.

- Hvis jeg skal give tre gode råd, vil jeg sige, at man skal tage et skridt ad gangen, undgå overimplementering og række ud til erhvervshusene for at få sparring omkring, hvor virksomhedens konkrete behov ligger, siger Henriette Bøttcher.

S.P. Jensen-direktøren er overbevist om, at en grøn profil fremover bliver afgørende for at blive valgt til af kunderne.

- Jeg tror på, det bliver det vigtigste parameter i fremtiden, slutter Morten Hybertz Bak.


Finn undrer sig over mange kontrolbesøg: Spild af tid og ressourcer

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ifølge styrelsen selv, fører de kontrol de steder, der er størst risiko for overtrædelse.

- Vi har haft over 200 besøg. Det vil svare til at vi har haft et kontrolbesøg per hverdag for kalenderåret 2024.

Sådan siger auktionsmester Finn Møller fra Hirtshals Fiskeauktion. Det er for mange kontroller, hvis man spørger auktionsmesteren - og et spild af kræfter. Ifølge Fiskerikontrollen er det dog 150 kontroller.

- Enkelte dage har vi prøvet at have tre kontroller. Det der undrer mig allermest det er, at man bruger så, mener jeg, alt for store ressourcer på noget som vi tydeligvis har styr på, siger han.

Kontrollerne fører blandt andet tilsyn med fiskekvoter og størrelserne på de fisk, der er fanget.

Kontrollerne

  • 150 kontrolbesøg hos Hirtshals Fiskeriauktion i 2024

  • 136 kontrolbesøg på fartøjer der lander konsum i Hirtshals

  • 94 kontrolbesøg hos Hirtshals Fiskeauktion Aps

Kilde: Aktindsigter ved Fiskeristyrelsen samt en mail derfra.

Kontrollen kommer der, hvor der er risiko for overtrædelse

Hvilke forklaringer har I fået på de her mange besøg?

- Vi får som sådan ikke nogle forklaringer på, hvorfor besøgsantallet er så stort. Vi får måske en tilkendegivelse fra de her kontrollører om, at de er mødt på arbejde, og skal lave noget, siger Finn Møller.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Fiskeristyrelsen. De har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men skriver følgende:

"Fiskerikontrollen har i 2024 foretaget 150 kontrolbesøg hos Fiskeriauktionen i Hirtshals.

Kontrollerne har givet anledning til et antal bemærkninger. En bemærkning kan eksempelvis omfatte fejl i kassevægt og størrelsessortering af fisk, ulovligt parti af undermålshummere, fejl i friskhedsklassificering.

Prioriteringen af kontrolbesøg hos fiskeriauktionerne beror på en samlet vurdering af, hvor der er størst risiko for at konstatere overtrædelse af reglerne - og hvor vejledning om reglerne kan sikre til en højere grad af regelefterlevelse. Herudover har Fiskerikontrollen efter ønske fra fiskeauktionerne haft særligt fokus på kontrol af kassevægt og størrelsessortering i 2024. 

Styrelsen foretager en løbende vurdering af risikobillede og kontrolindsats og forventer at gennemføre en samlet evaluering i 2025."


Mystiske skilte foran byrådssalen: Nu svarer rådmand på kritikken

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En protestbevægelse har været i aktion.

Mandag var der fyldt med flyers ved byrådssalen i Aalborg Kommune.

Der var opsat over 100 sider med kritik af kommunens arbejde i forbindelse med anbringelser.

Afsenderne af budskabet kalder sig "Modstandsbevægelsen", og kritiserer den måde kommunen håndterer anbringelser af børn på - bevægelsen kalder systemet for en ond cirkel og et system med sin egen forskruede lov.

Nu har rådmanden på området udtalt sig i sagen.

- Vi er jo ikke som kommune sat i verden for at fjerne børn som udgangspunkt. Vi er sat i verden for at forebygge og hjælpe de børn, der har brug for det. Og det er utroligt vigtigt, at dem, der mener noget andet, at de ligesom også husker på, at det er barnets tarv, der er i centrum, siger Nuuradiin S. Hussein (S), Rådmand for Job og Velfærd.


Er Verners oplysninger lækket? Ventetiden er utryg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Alles Lægehus har været udsat for tyveri af data.

Det betyder, at oersonfølsomme oplysninger om patienterne er hos tyve, og det kan ikke udelukkes, at informationerne bliver misbrugt.

Derfor besluttede Verner Madsen og konen Charlotte at oprette en kreditadvarsel på borger.dk for Charlotte.

- Det har vi gjort, så ingen kan oprette kreditter i hendes navn. Men jeg overvejer da, om jeg skal gøre det samme. Jeg ved ikke, om mine oplysninger også er blevet snuppet, siger han.

Verner og Charlotte har begge Alles Lægehus i Dronninglund. Men kun Charlotte har fået en mail om, at hendes oplysninger er blevet lækket. Den mail har TV2 Nord fået lov at se.

Og det vækker bekymring i hjemme i Dronninglund.

- Man sidder tilbage med en følelse af utryghed. Og den vokser, når man læser om andre personer, der slet ikke har læge ved Alles Lægehus, som har modtaget mailen - men ikke mig, forklarer Verner Madsen til TV2 Nord.

Lægehuset beholder oplysninger i et årti

PÅ TV2 Nord har vi de seneste dage fået en lang række henvendelser fra bekymrede borgere som Verner Madsen. Nogle undrer sig over ikke at have fået mail, andre undrer sig over at have modtaget mail uden at have Alles Lægehus som læge.

Gennemgående er bekymringerne og utrygheden.

Derfor har vi på TV2 Nord kontaktet Alles Lægehus og konfronteret dem med de mange spørgsmål. I et svar på mail skriver de blandt andet:

- Beskeden er sendt til alle patienter i vores databaser. Vi har afsendt størstedelen af meddelelserne manuelt, det betyder, at der kan være levereringstid, og at nogle af de berørte borgere vil modtage beskeden før andre.

- Som sundhedspersoner er vi ved lov forpligtet til at opbevare patientoplysninger i mindst 10 år. Det gælder også for borgere, der blot i enkelte tilfælde har kontaktet vores klinikker for eksempel for rådgivning, enkeltstående lægehjælp i forbindelse med en ferie og for patienter, der ikke længere er tilknyttet klinikken.

De opfordrer desuden til, at man kontakter dem direkte, hvis man er utryg.

På lægehusets hjemmeside fremgår det, at der ikke er tegn på, at journalnoter er stjålet. Det er dog oplysninger som: Navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, CPR-nummer og i nogle tilfælde om man er KOL- eller diabetespatient.

Læs hele svaret fra Alles Lægehus her:

Beskeden er sendt til alle patienter i vores databaser. Vi har afsendt størstedelen af meddelelserne manuelt, det betyder, at der kan være levereringstid, og at nogle af de berørte borgere vil modtage beskeden før andre.

Som sundhedspersoner er vi ved lov forpligtet til at opbevare patientoplysninger i mindst 10 år. Det gælder også for borgere, der blot i enkelte tilfælde har kontaktet vores klinikker fx for rådgivning, enkeltstående lægehjælp i forbindelse med en ferie og for patienter, der ikke længere er tilknyttet klinikken.

Vi kan af hensyn til krav om beskyttelse af patienters personoplysninger ikke svare på spørgsmål om enkeltpatienter i medierne. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, er det vigtigt, de kontakter os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Hensyn til dette begrænser også, hvad vi i øvrigt kan sige om sagen.