Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Operation gik galt – pludselig kunne Michael ikke huske sin familie

Foto: Privatfoto

Michael troede inden operationen, at han kunne få sit gamle liv tilbage, men det skete ikke.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fra den ene dag til den anden blev Michael Sørensens liv ændret for altid.

Dette er en genudgivelse. Mellem jul og nytår genudgiver TV2 Nord en række artikler fra 2024, som har tiltrukket stor opmærksomhed eller har skabt debat.

Michael Sørensen er i 2019 skoleleder på Gammel Hasseris skole i Aalborg, og han lever ifølge ham selv et godt liv sammen med sin kone Anne og deres tre børn.

Michael sammen med sin familie. Foto: Privatfoto

Men alt er ikke, som det plejer.

Michael er begyndt at glemme ting, som andre nemt kan huske.

Efter en koncert med hans gode kammerat, har Michael svært ved at huske, hvad de oplevede, imens vennen kan huske alt i detaljer.

Michael tager til lægen og bliver henvist til hospitalet.

"Noget værre møg"

Han får en tid på han og konen Annes bryllupsdag, og Anne tager med ham på hospitalet.

De får at vide, at scanningen af hans hoved vil tage en halv time, men tiden går, og scanningen kommer til at vare tre gange så lang tid.

Michael Sørensen og konen Anne Kristine Nøhr. Foto: Privatfoto

Efterfølgende får de besked på at sætte sig ind i lokale og vente.

- Så vidste vi godt, at det var et eller andet, der bare var noget værre møg, forklarer Anne Kristine Nøhr.

Da var vi allerede på vej i chok

Anne Kristine Nøhr

Parret, som normalt taler sammen om alt, sad helt stille i ventelokalet.

- Da var vi allerede på vej i chok, fortæller Anne.

Michael fik at vide, at han havde en tumor i hjernen. Og den lå centralt i hjernen. Men der var god mulighed for, de kunne fjerne den. Og at han kunne vende tilbage til sit gamle liv.

Men sådan gik det ikke.

Fifty-fifty om han vil vågne

Tumoren lå dybere i hjernen end lægerne først regnede med, og under operationen opstod der store blødninger i hjernen.

Michael lå på operationsbordet i otte timer, før de fik stoppet blødningen.

Men i løbet af natten blev han dårligere.

Michael på hospitalet sammen med sin ene datter. Foto: Privatfoto

- Da fik jeg at vide, at det var sådan lidt fifty-fifty, om han ville vågne igen, fortæller hustruen Anne.

Husker 10 sekunder ad gangen

Michael vågnede op igen, men hans liv havde taget en drejning, som hverken han eller familien var forberedt på.

Han var blevet hjerneskadet, og han blev henvist til genoptræningscentret Hammel Neurocenter.  

- Jeg huskede i starten måske 10 sekunder tilbage. Så var alt slettet. Det vil sige, at min verden var her og nu. Og i det øjeblik min familie, min kone, venner forlod hospitalet, så var jeg i min verden helt alene.

Da den ene datter og Michaels kone tog på ferie til Marokko i en uge, føltes det som evigheder for Michael, der døjede meget med ensomhed. Foto: Privatfoto

Teksten herunder har datteren Sophia skrevet i tiden efter operationen:

”I dag får jeg besked af mor, hvor der står: Du er i stor bedring. Derfor løb jeg fra skolen og op til sygehuset, hvor jeg mødte en far, der sad op og havde åbne øjne. Vi spurgte ind til, om du kunne huske mig? Og det svarede du JA til. Så spurgte vi ind til, hvorfra du kendte mig. Og du svarede hurtigt, at du kendte mig fra tv.”

Havde svært ved at leve

Michael begyndte at kunne huske datteren og familien igen, men der var lang vej tilbage til hans gamle liv som mand, far og skoleleder.

Jeg havde svært ved at leve

Michael Sørensen

- Jeg havde det rigtig, rigtig svært. Jeg havde svært ved at leve. Jeg havde svært ved at være i den verden, fortæller Michael om tiden efter operationen.

Efter nogle måneder på centret i Hammel og siden endnu et i Brønderslev, stod det klart, at Michaels kognitive evner havde taget stor skade.

På genoptræningscentret sagde de, at Michael skulle slappe af, men for ham virkede det modsatte - nemlig at træne. Foto: Privatfoto

- Jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne for at komme tilbage til arbejdet. Og underforstået tilbage til det liv, som jeg havde før. Det var mit drive, og derfor jeg gjorde alt, hvad jeg overhovedet kunne på det tidspunkt.

Men Michael kom ikke tilbage til sit arbejde.

Nærdødsoplevelse fyldt med kærlighed

Der er meget, der er forandret i Michaels liv. Hans synsfelt blev også beskadiget på grund af hjerneskaden, og der er sket ændringer i hans personlighed.

Det har også været hårdt for Michaels kone at være der for Michael hver dag og også være mor til tre børn. Foto: Privatfoto

Han er ikke længere impulsiv, som han var før. Alle aftaler skal planlægges i god tid. Og han har forskellige systemer, der hjælper ham med at planlægge og huske, hvad han skal.

Han er blevet mere følsom og kærlig, men han har han lært at acceptere sit nye liv.

Og så har nærdødsoplevelsen givet ham en ny indsigt, som han er glad for, at han har fået.

- Jeg havde den der oplevelse af at havne et sted, hvor der var fuldstændig ro omkring mig, hvor der var kæmpe, kæmpestor kærlighed, der bare strømmede ind i mig og ud af mig.

- Det gør jo også, at jeg på ingen måde er bange for, at jeg skal dø en dag, fordi jeg ved, hvad det er, vi alle sammen kommer til at opleve på den anden side.

Se "Når livet tager en drejning" om Michael Sørensen herunder:


Kender du det nye nytårsforsæt, som én ud af fire følger?

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Før var det vægttab, der indtog førstepladsen som det primære nytårsforsæt, men i 2025 er det noget andet, der hitter.

Lyden fra det sidste heksehyl er knap nok forsvundet, før de mange er klar til at søsætte et nytårsforsæt om en slank mave.

Men selvom mange endnu stræber efter vægttabet ved årsskiftet, så er det ikke længere det helt store hit.

- Der er flere folk, der efterspørger at blive mentalt og fysisk sundere, uden det behøver at være et vægttab, siger personlig træner og indehaver af Crossfit North, Torben Keller.

Se hele indslaget her:

Nytårsforsæt er yt - 'Sundhedsforsæt' er nyt!

Og der er noget om det. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gjensidige, så er det sund kost og motion- og ikke længere et målrettet vægttab, der er målet for størstedelen af os.

- Det handler mere om, hvad man kan opnå med kroppen, og hvad man kan blive god til. Udseende er bare en bonus, siger Stina Azarli fra Aalborg.

Hvilke forsæt topper listen?

Første pladsen: Spise sundere (17%)

Anden pladsen Dyrke mere motion (16%)

Trejde pladsen: Vægttab (15%)

Fjerde pladsen: Spare op/forbedre min økonomi (14%)

Femte pladsen: Styrke min mentale sundhed (13%)

Link til undersøgelsen her.

Den udtalelse kan Kathrine Hagen, der læser til fysioterapeut, nikke genkendende til. Lyt til hendes svar her:

Start året ud med et brag

Det kan måske være en anelse for stor en cliché for mange at gå hårdnakket efter et nytårsforsæt.

Faktisk lyder det også fra Gjensidiges undersøgelse, at 49 procent ikke vælger at lave et nytårsforsæt - men i klippet herunder kan du høre, hvorfor Torben Keller mener, du måske skulle gøre det alligevel.

- Det er klart, fordi det er kulturelt okay, at der er mange, der gerne vil lave noget om i januar, at det gør det nemmere at lykkes med det, lyder det fra Torben Keller.

Se hvor hårdt de medvirkende knoklede her:


Hvad laver mystisk skib ud for Hanstholm? Garvet sømand er bekymret

Foto: marinetraffic.com

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et mystisk tankskib har bevæget sig i et mærkværdigt mønster ud for Danmarks kyst tæt på et datakabel.

- Det er da en mærkelig vej at sejle til Egypten.

Sådan lyder dommen fra Benny Bak, der med mange års erfaring på og ved vandet aldrig har set noget lignende før.

Fredag opdagede den garvede fisker og leder af redningsstationen i Nr. Vorupør et mystisk tankskibs bevægelse i Skagerrak nord for Hanstholm mellem Danmark og Norge.

Skibet bevægede sig i et zig-zag mønster, og det bekymrer Benny Bak.

- Det så mærkeligt ud. Jeg frygter, de kan sabotere noget, forklarer han.

At den frygt nu er printet i Benny Bak, skyldes det optiske fiberkabel IOEMAs position. Kablet går fra Norge til Danmark, Storbritannien og flere lande i Europa. Et 1400 kilometer langt kabel, der bruges til at forbinde internettet.

Sammenligner man kablets position med skibet Mulans bevægelse, kan man se, at skibet har kredset om lige præcis kablet.

Foto: Submarinecablemap.com / Marinetraffic.com - Grafik: Jeppe Peschardt Assenholt

Særligt skibets måde at bevæge sig på, gjorde Benny Bak opmærksom. 

- Det sejlede langsomt, da det var ved kablet. Der var det (Skibet, red.) nede på seks knob, der svarer til cirka 12 kilometer i timen. Det er ikke hurtigt, konstaterer Benny Bak og fortsætter:

- Jeg kan se på slæbesporet, at det har sejlet frem og tilbage. Det er samme metode som i Østersøen. Det er mærkeligt. 

Tilbage i november var et kinesisk fragtskib under mistanke for at have forårsaget skader på et datakabel i Østersøen.

Det mystiske skib, der hedder Mulan, og som sejler under Panamas flag, er ikke på Søfartsstyrelsens lister over designerede skibe.

Det er dog blevet sanktioneret af USA som et russisk skib, der sejler med gas. Her har USA sanktioneret skibet for at være en del af et russisk gas-projekt på Arktis. Sanktionerne skal besværliggøre Ruslands projekt, der kæmper for et endnu større energiudbud.

Rusland har tidligere været i søgelyset for deres såkaldte skyggeflåde, hvor de sejler med skibe, der sejler under andre landes flag for at mudre skibenes tilhørsforhold.

Skibet, der er sejlet ud fra russisk havn, skal ifølge skibets egne oplysninger ende i Egypten, men den køber Benny Bak ikke.

Kan det ikke bare være på vej til Egypten, som det er sat til?

- Nu sejler det nordpå mod ud for Norges kyst. Egypten er ikke den vej i hvert fald, påpeger han.

Benny Bak har orienteret Søværnet om skibet, der takkede ham for at gøre opmærksom på det. Om skibet har gjort noget, eller blot har cirkuleret omkring kablet vides ikke.

Det har ikke været muligt at få bekræftet, om Søfartsstyrelsen er opmærksomme på skibet, da styrelsens kontor holder lukket i weekenden.

Forsvaret har ingen kommentar til konkrete skibe, men de fortæller, at de holder øje med alle skibe i danske farvande. De vil heller ikke kommentere på, om der er grund til bekymring for sabotage med IOEMA-kablet.

Skibet befinder sig i skrivende stund i norsk farvand ud for Stavanger.


Se billederne: Nordjyderne udnytter sneen, mens den er her

Foto: Privatfoto/Marlene Mikkelborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Allerede i den kommende uge står sneen i øjeblikket til at forsvinde, og generelt er antallet af dage med sne faldet med 70 procent gennem årene.

Sneen har for alvor lagt sig over Nordjylland, og det har flere nordjyder valgt at udnytte. Sneen står nemlig i øjeblikket til at forsvinde igen i løbet af den kommende uge, og generelt er der færre dage med sne nu sammenlignet med de tidligere årtier.

- Det er ved at være sjældent, at vi har sne over Nordjylland og i Danmark generelt. Tager vi et kig på statistikken, så er snedækkedøgn, altså dage med sne hen over vinteren i Danmark, faldet med 70%. Tilbage i perioden fra 1961 til 1990 havde man 26,4 dage med sne på jorden i gennemsnit, hvor man fra 2014 til 2023 blot har haft 8,3 snedækkedøgn i gennemsnit, forklarer vejrvært ved TV2 Vejret Andreas Nyholm.

Lørdag har vi derfor på TV2 Nord nemlig modtaget mange smukke snebilleder fra rundt omkring i der nordjyske.

Vi har samlet nogle af billederne herunder:

Thorsted plantage Foto: Privatfoto/Camilla Madsen
Lille Binderup Foto: Privatfoto/Feya van der Molen
Foto: Privatfoto/Vibeke Topholt
Rold Skov Foto: Privatfoto/Lasse Kaardberg-Puggaard
Nordre Skanse, Frederikshavn Foto: Privatfoto/Helle Thomsen
Foto: Privatfoto/Robert Bedsted

Travlhed på kælkebakkerne

Sneen gav også anledning til travlhed på kælkebakkerne rundt omkring i Nordjylland. Blandt andet nord for Vodskov gav børn og voksne den gas.

- Der var meget mere sne, da man var barn. Jeg synes, vi havde mere sne dengang, og vi havde tit sådan nogle fridage, når der var meget sne, så vi kunne nærmest ikke komme i skole, konstaterer Jens Svendsson, der var at finde på kælkebakken.

Du kan se meget mere herunder:


Nordjyder ramt: Patienters persondata fra lægehus hacket

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lægehuset skriver blandt andet, at man ikke på nuværende tidspunkt kan udelukke, at de personlige oplysninger kan blive misbrugt.

Alles Lægehus oplevede den 9. december et IT-nedbrud, som midlertidigt påvirkede driften. Nedbruddet var dog ikke tilfældigt, og det skyldtes et kriminelt angreb på lægehusets servere.

Det oplyste Alles Lægehus på sin hjemmeside 30. december 2024.

Her skrev man desuden, at man endnu ikke kendte omfanget af, hvor mange patienter og medarbejdere, som har fået stjålet sit data. Dertil forklarede lægehuset, at de berørte ville modtage en direkte besked i e-Boks, hvis ens oplysninger var berørt af cyberangrebet.

Lørdag kan TV2 Nord dog bekræfte, at der er flere nordjyder at finde blandt de berørte borgere.

Det er denne besked, som flere patinter har modtaget. Foto: (Privatfoto)

Kan ikke udelukke, oplysningerne bliver misbrugt

I et brev sendt til patienterne i e-Boks står der, at de stjålne oplysninger omfatter personens navn, adresse, telefonnummer og mailadresse, mens der ifølge lægehuset i mindre grad er stjålet særlige personoplysninger i form af angivelser af, om man er KOL- eller diabetespatient.

"Der er ikke indikationer på, at journalnotater er stjålet", tilføjer man.

Lægehuset skriver desuden, at man ikke på nuværende tidspunkt kan udelukke, at de personlige oplysninger kan blive misbrugt, og at man derfor skal være på vagt overfor falske mails.

Er du berørt af cyberangrebet?

Har du også modtaget en besked i E-boks, om at dine oplysninger er berørt af angrebet?

Så vil vi meget gerne høre fra dig! Klik herunder og send en mail til redaktionen.

Flere skandaler

Det er langt fra første gang, at Alles Lægehus er i medierne. I 2024 afslørede DR-programmet Kontant nemlig, hvordan Alles Lægehus tilsyneladende systematisk tog honorarer for ydelser, som patienterne ikke havde modtaget. 

I et af DR's to programmer kunne det blandt andet ses, at Alles Lægehus i Fjerritslev har opkrævet 20 såkaldte psykometriske tests af den samme patient, selvom han aldrig er blevet testet for depression en eneste gang.

Klinikken i Fjerritslev er blot en af en lang række klinikker, som Alles Lægehus driver i Region Nordjylland – og det fik blandt andet regionen til at politianmelde flere klinikker i koncernen.

Region Nordjylland besluttede efterfølgende at opsige aftalen med det omdiskuterede Alles Lægehus. 


Trods store forskelle har de knyttet et særligt bånd i iskoldt vand

Foto: TV 2

Issvømning er en ekstremsport med simpelt udstyr, men en særlig mental robusthed er essentiel - man skal nemlig kunne klare en vandtemperatur på under fem grader og svømme i minimum 25 minutter.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sammen med ti andre danskere rejser nordjyske Signe Simonsen og Nadja Joy Tønnesen til Italien om en uge.

43-årige Signe Simonsen og 38-årige Nadja Joy Tønnesen ligner ikke umiddelbart hinanden.

Faktisk er de ifølge eget udsagn vidt forskellige.

Men når deres kroppe rammer det iskolde vand, er de ens, og sammen deler de noget helt særligt sammen – en kærlighed til kulde og konkurrencer.

Og selvom den ene er født med et handicap, er de begge udtaget til VM i issvømning i Italien.

- Det er ret magisk, for selvom Nadja har sine udfordringer, så mødes vi i svømning og er ens og lige, siger Signe Simonsen i ’Go' morgen Danmark'.

Nadja Joy Tønnesen er født med Prader Willis Syndrom – en sjælden, medfødt sygdom, som medfører kognitive funktionsnedsættelser.

Selvom man er bagud på point, inden man går i vandet, kan man stadig være megasej

Signe Simonsen, issvømmer

Men det forsvinder, når hun svømmer.

I vandet er Nadja Joy Tønnesen verdens bedste paraatlet til issvømning, og hun har hundredvis af medaljer bag sig, der vidner om en helt unik styrke.

Issvømning er en ekstremsport med simpelt udstyr, men en særlig mental robusthed er essentiel - man skal nemlig kunne klare en vandtemperatur på under fem grader og svømme i minimum 25 minutter. Foto: TV 2

Venskab voksede i kulden

Første gang, Signe Simonsen så Nadja Joy Tønnesen svømme, var til VM i marts sidste år.

- Jeg blev så imponeret over at se hende svømme, for selvom man er bagud på point, inden man går i vandet, kan man være megasej, fortæller hun.

Og det gjorde noget ved hende at se Nadja Joy Tønnesen i vandet.

I 2016 blev Nadja Joy Tønnesen inviteret med til issvømning af en anden issvømmer. Først sagde hun nej, men i dag er hun glad for, at hun gjorde det. Foto: (Privatfoto)

Med tiden er Signe Simonsen og Nadja Joy Tønnesen blevet rigtig gode venner, og sammen har de fået mange oplevelser i bagagen.

- Jeg tror, at grunden til at Nadja og jeg har fået det bånd, som vi har, det er jo, fordi vi var til til VM sammen, og nu har vi også været til World Cup sammen, fortæller hun.

Og udover de mange oplevelser deler de også den samme humor.

- Der er ikke så langt fra grin, det er ret loose, det vi har, og sådan et venskab har jeg aldrig haft før. Det er helt unikt, lyder det fra Signe Simonsen.

Nadja Joy Tønnesen er enig.

- Vi fjoller rigtig meget og griner sammen, men vi udveksler også erfaring om træning og den slags, fortæller hun.

Nadja Joy Tønnesen har præsteret at få 41 guldmedaljer, 16 sølvmedaljer og 13 bronzemedaljer. Foto: (Privatfoto)

Kræver noget særligt

Signe Simonsen startede med at dyrke issvømning for et år siden. Inden da var hun konkurrencesvømmer.

Det er altid rart med god opbakning, som vi får fra hinanden

Nadja Joy Tønnesen, issvømmer

De to discipliner kræver noget forskelligt, lyder det.

- Det kræver noget mere mentalt og et fokus, der gør, at du kun er til stede i nuet, når din krop rammer det kolde vand, fortæller hun.

For at træne op til VM i issvømning har Signe Simonsen taget kolde karbade og sørget for at svømme dagligt. Det giver en lykkefølelse i kroppen at være i det kolde vand, fortæller hun. Foto: (Privatfoto)

Det er ifølge Signe Simonsen individuelt, hvad man som atlet har brug for lige inden, man skal præstere, men at det især er vigtigt at kunne bevare roen, inden man skal ned i det iskolde vand.

Selv har Signe Simonsen fundet sine egne ritualer, der hjælper hende.

- Jeg har ikke brug for at snakke med så mange mennesker lige inden, jeg skal i, og jeg går meget ind i mig selv, siger hun.


Nadja Joy Tønnesen har ikke det samme behov for stilhed, inden hun skal i det iskolde vand.

- Jeg kan godt lide at gå og småsnakke lidt inden, og så siger folk også held og lykke til én. Det er en måde at få ro på mine nerver, fortæller Nadja Joy Tønnesen, der har dyrket issvømning siden 2016.

Ny serie på vej til TV2 Nord: Følg Signes vej til VM

TV2 Nords journalist Michael Andersen har i flere måneder fulgt Signe Simonsens forberedelser op til VM i issvømning. Konkurrencen afholdes i Molveno i Italien fra 13.-19. januar og bliver Signe Simonsens første deltagelse.

Her bliver den største udfordring at være i det iskolde vand i knap tyve minutter under 1.000 meteren – noget, hun aldrig har prøvet før. Dokumentarserien i flere afsnit følger træningen inden VM og under selve afholdelsen af de forskellige discipliner, Signe Simonsen stiller op i.

TV2 Nord sender første afsnit i serien i februar eller marts 2025.

Sammen til VM

Sammen med ti andre danskere rejser Signe Simonsen og Nadja Joy Tønnesen til Italien om en uge for at deltage i VM i issvømning.

Nadja Joy Tønnesen er glad for, at de får lov til at opleve det sammen.

- Det er altid rart med god opbakning, som vi får fra hinanden, siger hun.

Og Signe Simonsen glæder sig til at komme derned og opleve stemningen og repræsentere Danmark.

- Jeg er ikke nervøs, men jeg glæder mig. Det bliver også fedt at møde deltagere fra 47 forskellige lande, siger hun.

Efter Signe Simonsen og Nadja Toy Tønnesen medvirkede i 'Go' morgen Danmark', tilbragte de tid sammen i havnebassinet i et snebeklædt København. Foto: (Privatfoto)

Og træningen op til har hun været i gang med længe.

- Den sidste uge bruges på at svømme i koldt vand hver dag og træne forskellige svømmeteknikker. Som nyudklækket issvømmer er det en virkelig sjov proces. Det har jeg jo aldrig prøvet før, siger Signe Simonsen.

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 Play.