Video: Følg med i Krænnis lykkelige liv
Krænni har Downs Syndrom med fejrer alligevel sin 60 års fødselsdag for fuld musik. Han er et kendt ansigt i den lokale fodboldklub og på stamværtshuset i Hjørring
I vores hyggelige miniserie "Krænnis lykkelige liv" kan du følge 60-årige Krænni, der er født med Down Syndrom. Han lever et frisk liv trods den høje alder.
Jens Christian Hjermitslev er født med Downs syndrom, og han runder i år et skarpt hjørne – han fylder nemlig 60 år, og det fejres med manér. Det er nemlig en usædvanlig alder for en person med Downs syndrom.
I vores miniserie ”Krænnis lykkelige liv” kommer vi tæt på Krænni, der bor i Bispecentret i Hjørring, sammen med fem andre beboere. Han har i mange år arbejdet på et beskyttet værksted – ligesom sine naboer. Men for et par år siden valgte han at gå på pension.
-Min krop kunne slet ikke følge med længere, fortæller Krænni.
Selvom kroppen er gammel, er han stadig aktiv i fodboldklubben AIK Frem i Hjørring, hvor han er noget af en institution. Han er også et kendt ansigt på stamværtshuset i byen,.
Og når han er hjemme, nyder han også sport – ja faktisk al slags sport – i fjernsynet. I fritiden hygger han blandt andet med sin veninde og eks-forlovede Ann. Men nu har Ann fået romantiske følelser for Krænni igen. Se hvordan det spænder an i første del af miniserien om Krænnis lykkelige liv.
I videoen herover kan du se hele første del af portrættet af Krænni.
Næste lørdag sender vi fortsættelsen af vores portræt af Krænni.