Niels Hausgaard: - Enighed kan gøre os lige så indskrænkede som ISIS
Foto: Joakim Brader
Den kendte samfundsdebattør og musiker Niels Hausgaard var på scenen i Hjørring for at holde grundlovstale - med et opråb til folket om at værne om demokratiet gennem diskussion og debat.
Niels Hausgaard var mandag på talerstolen ved Radikale Venstre i Hjørrings arrangement i forbindelsen med grundlovsdag.
I sin tale kritiserede den nordjyske sanger og samfundsdebattør blandt andet EU for at være udemokratisk. Og derudover betonede han vigtigheden af, at vi i Danmark tør at diskutere og være uenige med hinanden.
- Vi skal huske, at uenighed ikke er lig med fjenskab. Enighed kan derimod gøre os lige så indskrænkede som ISIS, sagde han blandt andet i talen, lød det blandt andet i talen.
Over for TV2 Nord uddybede han efterfølgende sin pointe.
Hvis vi bare sidder og giver hinanden ret over en ribbensteg, bringer det os jo ingen steder hen.
Niels Hausgaard
- Hvis vi bare sidder og giver hinanden ret over en ribbensteg, bringer det os jo ingen steder hen. Det betyder blandt andet, at vi skal mødes og skændes godt igennem. Og så sige skål, sagde Niels Hausgaard.
- Grænsen for, hvad vi kan gøre, og hvor hurtigt vi kan gøre ting, afhænger af, hvor meget det skader demokratiet. I hvor høj grad det kan klare det, uddyber han.
Flere af de besøgende i Hjørring var imponerede over Hausgaards tale.
- Det er jo altid inspirende at lytte til Niels Hausgaard, for han har nogle andre indfalsvinkler til tingene. siger Rie Møller.
- Jeg synes også, det er vigtigt, at han havde nogle alvorlige pointer omkring demokrati, supplerer Mogens Sørensen.