Børglum Kloster inviterer på julemarked
Julen er allerede gået i gang på Børglum Kloster, hvor man i denne og de kommende weekender kan komme til julemarked.
I denne weekend slår en hel masse nordjyske julemarkeder for alvor dørene op til årets festligheder.
Et af de steder, hvor der fra nu af og de kommende weekender vil være masser af hygge og juleglæde, er her på Børglum Kloster. Klosterdørene er traditionen tro er slået op for de mange gæster, der vil opleve den smukke udsmykning og den helt særlige stemning i de gamle bygninger. Det meste af klosteret er dekoreret med julehjerter, gran, krybespil, kravlenisser og andet hyggeligt julepynt.
De private stuer på klostret, som normalt er lukket for offentligheden, er i denne tid åben for besøgende. Et af rummene er kongesalen, hvor ingen ting er lavet om siden 1756 - så der er ikke varme. Ikke andet end end varmen fra de tændte stearinlys.
- Vi benytter lejligheden til julemarkedet til at vise det frem, for det er en del af vores allesammens kulturarv, så det skal også vises, siger historiker og kulturmedarbejder på Børglum Kloster, Benedicte Rottbøll.
Julemarkedet er ifølge kulturmedarbejderen noget ganske særligt, da det er håndlavet pynt man finder i alle boder.