Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ulla Pias far har tabt sig 11 kilo: Han gider ikke plejehjemsmaden

Som pårørende føler Ulla Pia Lauritsen sig forpligtet til at råbe op om maden på plejecenteret.

Maden er simpelthen ikke god nok på det plejecenter, hvor Ulla Pia Lauritsens far bor, lyder kritikken.

- Det er noget hundeæde, som vi siger på vendebomål.

På ét år har hendes 90-årige far tabt sig op mod 11 kilo, og ifølge datteren er én af forklaringerne, at maden, der serveres, simpelthen er for uappetitlig.

- Han gider det ikke. Han synes det er kedeligt, for der er ingen smag i. Maden er noget af det eneste, han har tilbage, siger Ulla Pia Lauritsen. 

Køber fløde med

Som pårørende har hun gennem en længere periode undret sig over den mad, hendes far får. Eller ikke får, forklarer Ulla Pia Lauritsen.

- De får ikke fløde. De får ikke frugt. Nogle siger, det er fordi, det ikke er sundt for de ældre.

- Krydderierne er der også skåret ned for. Især salt. De kan heller ikke få ketchup til, hvis det ikke står i madplanen.

Det er uværdigt. Hvor er livskvaliteten? De mister alle de der små goder, som vi andre har tilgængelige herhjemme ved at kunne gå i køleskabet.

Ulla Pia Lauritsen, pårørende til plejehjemsbeboer

Ulla Pia Lauritsen mener, at kvaliteten af maden nu blevet så forringet, at nok er nok. Hun har skrevet et opråb via Facebook, som har fået stor opmærksomhed.

- Jeg køber fløde til min far, for jeg synes saftsuseme, at han skal have fløde på sin øllebrød hver morgen. Han er lige fyldt 90 i maj måned. Livet skal været lidt godt, men også for de andre deroppe. Det er et spørgsmål om livskvalitet. 

Hun gør nogle gange sin far selskab på Vendelbocenteret i Sindal, når aftensmaden bliver serveret.

- Det er vakuumpakkede kartofler, kød og sovs. Nogle gange er der vakuumpakkede grøntsager til, og så bliver de sænket ned i et vandbad.

Her skal maden ligge indtil spisetid – noget Ulla Pia Lauritsens far sjældent glæder sig til og derfor har tabt sig markant det seneste år, fortæller hun.

- Der er ingen stimuli i den her mad, der er ingen lyst til at spise den her mad og få noget vægt på.

Beror på misforståelser

Ulla Pia Lauritsen understreger, at hendes kritik ikke er målrettet hverken personale eller center – men politikerne derimod.

- Mit allerstørste ønske er, at fagforbund, diætister og politikere genindfører køkkener på landets plejehjem, siger Ulla Pia Lauritsen.

- Det handler om, at de skal kunne føle den samme glæde ved at dufte til maden og nyde den ligesom os andre.

Hendes far betaler den højest mulige takst (3.985 kroner) per beboer om måneden for maden, som kommuner må opkræve.

TV2 Nord har spurgt Hjørring Kommune om, hvad der er op og ned i sagen om ældremaden i kommunen, og om tiltagene om at skære frugten væk skyldes besparelser.

Udvalgsformand for Sundhed, Ældre- og Handicap har sendt et skriftligt svar.

Svar

  • Vi følger kvalitetsstandarden, som ikke er politisk ændret, men er blevet bedt overholdt, så budgettet ikke skrider.

  • Det BLIVER serveret ketchup, remoulade, mayonnaise, rødbeder, rødkål, asier osv. til maden, men selvfølgelig kun til den ret, hvor disse ting hører til. F.eks. får man remoulade til fiskefileten, men ikke til andre retter, hvor remoulade normalt ikke hører til.

  • Jeg har bedt forvaltningen give SÆH-udvalget en status på det førstkommende udvalgsmøde i august, så vi kan kommunikere bedre omkring kvalitetsstandarden i fremtiden.

Claus Mørkbak Højrup (V). Byrådsmedlem, Hjørring Kommune. Formand, Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget.

Svaret gør dog ikke Ulla Pia Lauritsen tilfreds.

- Uanset om det beror på misforståelser, så er der i hvert fald noget, de ældre ikke får.

Indtil videre fortsætter hun med at købe fløde, frugt og andre goder til sin far.

- Han er jo heldig, at han har en familie. Der er jo nogle, der ikke har pårørende og kan råbe op, ligesom jeg gør.

På dagsordenen

Debatten om ældremaden i Hjørring har blandt andet ført til, at flere politikere nu kræver svar fra udvalget.

- Vi taget initiativ til at få fakta frem om plejehjemsmaden. Dette er ikke en kritik af de ansatte, men pårørende som Ulla Pia Lauritsen beretter, at der spares på yoghurt, frugt, fløde, og der kan godt mangle sukker til kaffen, lyder det fra Erik Høgh Sørensen (løsgænger) og Frode Larsen (NB), der selv er medlem af Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget. 

Derfor skal maden nu på dagsordenen på næste møde efter sommerferien.

- Med hensyn til plejehjemsmaden må kommunen ifølge lovgivningen ikke opkræve mere, end det koster at producere. Så hvis der er et misforhold mellem pris og kvalitet, bør vi overveje at sænke prisen eller åbne for private udbydere, skriver Erik Høgh Sørensen og Frode Larsen i et debatindlæg. 

De peger i fællesskab i lighed med Ulla Pia Lauritsen på, at maden til de ældre skal laves på plejehjemmene - igen.

- Alternativt kan byrådet overveje plejehjemskøkkener, så de ældre efter evne og lyst kan være med til at lave mad. Det giver fællesskab og trivsel. I det hele taget skal vi stræbe efter et lokalsamfund i balance.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.