Seneste nyt

fra Nordjylland

Træt af fartbøde? Stærekasse udsat for hærværk

På Sæbyvej ved Ilbro har nogle formentlig været ganske utilfredse med den fartkontrol, der er på strækningen.

Stærekassen på strækningen er nemlig blevet udsat for hærværk, da der er blevet spraymalet på den. 

Rød maling er lige nu på det glas, som kameraet blitzer igennem.

Nordjyllands Politi har også været til stede ved stærekassen, da politiets afspæringsbånd er sat rundt om den.

Vagtchef Lau Larsen kan dog søndag ikke fortælle mere om, hvornår hærværket er foregået, eller hvornår politiet har været til stede ved den. 

Tidligere er stærekassen udenfor Aabybro blevet udsat for hærværk mange gange.