Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsten har været frivillig i 37 år - fællesskabet trækker

Næsten 500 frivillige gjorde lørdag klar til Løkken Koncert.

Det bliver generelt mere svært at lokke frivillige kræfter til, og det kan mærkes rundt i det nordjyske. Senest blev en sommerlejr for børn nødt til at aflyse grundet manglen. 

Men for Løkken Koncert er det ikke et problem. Her vrimler det nemlig med frivillige og bare siden sidste år, er der kommet hele 50 flere kræfter til, og næsten 500 frivillige gjorde lørdag klar til arrangementet.

- Først og fremmest er det for at gøre en indsats for foreningen og hjælpe dem med det kæmpe projekt, som det er at sætte en koncert på benene. Men det er også fællesskabet, og det at være en del af et større fællesskab, fortæller Lars Bo, som er med for andet år.

Hvad er det, der gør det så specielt at være frivillig til Løkken Koncert?

- Jamen prøv lige at se hele vores anlæg her, det er vores eget. Det er jo ikke et kommunalt foretagende - ikke fordi der er noget galt med det - men det med at vi selv har været med til at bygge det hele op, fortæller Torsten Ussing, der har været frivillig i 37 år.

- Der er en samhørighed og et fælles arbejde om det fælles tredje. Den her koncert, som vi skal give gæsterne, bakker Lars Bo op.

En stor tradition

Det er både unge som gamle, som tropper op og vender tilbage til den velkendte ferieby.

- Der er stor tradition for, at man kommer hjem her til Løkken og hjælper til til koncerten en gang om året, forklarer Per Mejlholm, der er en del af koordineringsudvalget for Løkken Koncert. 

- Og så bundet det også i, at vi før har været en festby, hvor alle fra Løkken har arbejdet på et diskotek eller hjulpet et sted. Så det gør, at selvom de er flyttet fra byen, så kommer de hjem og hjælper, afslutter han.

Se hele inslaget herunder: 

Derfor skal der ikke meget til for at beholde de frivillige.

- Vi har simpelthen et godt sammenhold i forvejen, og så bliver dem, der kommer og hjælper, behandlet godt. Vi har en god madordning, og det ved jeg i hvert fald, at mange sætter pris på, anerkender Per Mejlholm.

- Der er mange ting, der trækker i det med at være frivillig. Glæden, fællesskabet, man er med til at bygge noget op. Perspektivet i det. Det her er ikke kun et år, det er så 37 år, og tro mig, vi er også ved at tænke næste år, forklarer Torsten Ussing. 


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke den civile del af skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”


'Fis, parodi og katastrofe': Fiskeriformænd revser nyt forbud

Stenbiderfiskeriet bliver midlertidigt sat på pause, og grundlaget for den beslutning er 'en omgang fis' ifølge fiskeriforening.

Fra nytår er det ikke længere tilladt at indfange stenbidere, fordi bestanden af stenbidere i de danske farvande har været stærkt nedadgående de senere år, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fiskeriministeriet.

Grundlaget for den beslutning er dog helt ude i hampen, ifølge formanden for Hirtshals Fiskeriforening.

- Det er en parodi, lyder det indledningsvist fra formanden, Niels Kristian Nielsen.

Han mener ikke, at det er sandt, når bestanden beskrives som 'stærkt nedadgående'.

- Det er en omgang fis. Der er nogle år, hvor der er mange, og andre år hvor der er få, siger Niels Kristian Nielsen.

Ifølge ham er der færre fiskere, som fisker efter stenbideren, og derfor er fangsten ikke lige så stor som ellers, og det er så grunden til, at biologer siger, at der er færre fisk.

- Det er dårlig biologisk rådgivning, konstaterer formanden for Hirtshals Fiskeriforening.

- Katastrofe for de små fiskere

Forbuddet mod stenbiderfiskeri kommer efter, at der tidligere på året blev udstukket en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiskes i danske farvande.

Den første stenbiderkvote nogensinde vel at mærke, men det var altså ikke nok.

- Jeg tager udviklingen i stenbyderbestanden meget alvorligt. Derfor satte jeg for første gang i Danmark en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiske i danske farvande i 2024. Nu tager jeg, som den første fiskeriminister i Danmark, beslutningen om, at stenbiderfiskeriet sættes på pause, lyder det i pressemeddelelsen fra Jacob Jensen (V), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

TV2 Nord har tidligere sendt dokumentaren - 'Mysteriet om stenbideren'.

Lidt længere nord for Hirtshals Fiskeriforening findes Skagen Fiskeriforening, og her er formanden også forundret over beslutningen om at sætte stenbiderfiskeri på pause.

- Det er underligt, men det må vi acceptere, pointerer formanden, John Jakobsen.

- Det er ud fra falske forudsætninger at sige, at fiskeriet er gået ned, og det er en katastrofe for de små fiskere i de indre farvande.

Han forklarer, at bestanden altid er gået op og ned, og at den nedadgående fangst af stenbider blandt andet skyldes, at der ikke er mange fartøjer, som fisker efter netop stenbidere.


Stenbiderfiskeri sat på pause: - Det er virkelig tiltrængt

Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord

Kvote var ikke nok - derfor kommer der nu et regulært forbud.

Efter nytår kan der ikke længere landes stenbiderrogn rundt omkring langs de danske kyster. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fiskeriministeriet.

Beslutningen kommer i kølvandet af, at bestanden af stenbider i de danske farvande har været stærk nedadgående de senere år.

Jeg tager udviklingen i stenbiderbestanden meget alvorligt

Jacob Jensen (V), Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Og det er en rigtig god nyhed, hvis man spørger Lise Norre, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening, Nordjylland.

- Det er virkelig tiltrængt, at stenbideren får fred, så det er en rigtig god nyhed, vi har fået her til morgen, fortæller Lise Norre.

Hør Lise Norre fortælle, hvorfor hun synes, det er godt med en pause til stenbideren.

Det er eksperter fra DTU Aqua, der har anbefalet, at stenbiderfiskeriet i 2025 stoppes.

TV2 Nord har tidligere sendt dokumentaren - 'Mysteriet om stenbideren'.

Først kvote - nu forbud

Tidligere på året blev der udstukket en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiskes i danske farvande.

Det var den første stenbiderkvote i Danmark nogensinde. Men kvoten har altså ikke været nok for at fremme stenbideren, og derfor bliver denne nu fulgt op af et regulært forbud.

- Jeg tager udviklingen i stenbiderbestanden meget alvorligt. Derfor satte jeg for første gang i Danmark en kvote for, hvor meget stenbider der måtte fiskes i danske farvande i 2024. Nu tager jeg, som den første fiskeriminister i Danmark, beslutningen om, at stenbiderfiskeriet sættes på pause, lyder det i pressemeddelelsen fra Jacob Jensen (V), der er Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Jacob Jensen har bedt ministeriet om at se på muligheder for, hvad der kan gøres for, at de berørte fiskere hjælpes - eksempelvis i form af en støtteordning.

Fakta om fiskeri af stenbider

  • DTU Aqua har rådgivet om en lukning af fiskeriet efter stenbider.

  • Der er i alt landet ca. 20 tons stenbider i levende vægt i perioden fra den 1. januar til den 27. november 2024.

  • Fra den 1. januar til den 27. november i 2024 er der landet for en værdi af ca. 2,8 mio. kr.

  • Stenbiderfiskeriet havde en landingsværdi på 5,6 mio. kr. i 2023.

  • Der er i 2024 indført den første regulering af stenbiderfiskeriet i danske farvande, hvor der er fastsat en kvote på ca. 24 tons stenbider i levende vægt. Det svarer til fangsten for 2023.

Håber på kompensation

En form for støtte til stenbiderfiskerne er også noget, Lise Norre fra Danmarks Naturfredningsforening bakker op om. Stenbidere bliver nemlig landet kystnært i små fiskekuttere, og det er alle dage at foretrække fremfor fiskeri med bomtrawl, lyder det.

- Det er jo den mest bæredygtige måde at fiske på, og det bakker vi op om. Derfor håber jeg, der bliver lavet en kompensationsaftale med fiskerne, lyder det fra Lise Norre.

Og netop mulighederne for, hvad der kan gøres i forhold til fiskerierhvervet, vil blive drøftet i de kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri.