Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsten har været frivillig i 37 år - fællesskabet trækker

Næsten 500 frivillige gjorde lørdag klar til Løkken Koncert.

Det bliver generelt mere svært at lokke frivillige kræfter til, og det kan mærkes rundt i det nordjyske. Senest blev en sommerlejr for børn nødt til at aflyse grundet manglen. 

Men for Løkken Koncert er det ikke et problem. Her vrimler det nemlig med frivillige og bare siden sidste år, er der kommet hele 50 flere kræfter til, og næsten 500 frivillige gjorde lørdag klar til arrangementet.

- Først og fremmest er det for at gøre en indsats for foreningen og hjælpe dem med det kæmpe projekt, som det er at sætte en koncert på benene. Men det er også fællesskabet, og det at være en del af et større fællesskab, fortæller Lars Bo, som er med for andet år.

Hvad er det, der gør det så specielt at være frivillig til Løkken Koncert?

- Jamen prøv lige at se hele vores anlæg her, det er vores eget. Det er jo ikke et kommunalt foretagende - ikke fordi der er noget galt med det - men det med at vi selv har været med til at bygge det hele op, fortæller Torsten Ussing, der har været frivillig i 37 år.

- Der er en samhørighed og et fælles arbejde om det fælles tredje. Den her koncert, som vi skal give gæsterne, bakker Lars Bo op.

En stor tradition

Det er både unge som gamle, som tropper op og vender tilbage til den velkendte ferieby.

- Der er stor tradition for, at man kommer hjem her til Løkken og hjælper til til koncerten en gang om året, forklarer Per Mejlholm, der er en del af koordineringsudvalget for Løkken Koncert. 

- Og så bundet det også i, at vi før har været en festby, hvor alle fra Løkken har arbejdet på et diskotek eller hjulpet et sted. Så det gør, at selvom de er flyttet fra byen, så kommer de hjem og hjælper, afslutter han.

Se hele inslaget herunder: 

Derfor skal der ikke meget til for at beholde de frivillige.

- Vi har simpelthen et godt sammenhold i forvejen, og så bliver dem, der kommer og hjælper, behandlet godt. Vi har en god madordning, og det ved jeg i hvert fald, at mange sætter pris på, anerkender Per Mejlholm.

- Der er mange ting, der trækker i det med at være frivillig. Glæden, fællesskabet, man er med til at bygge noget op. Perspektivet i det. Det her er ikke kun et år, det er så 37 år, og tro mig, vi er også ved at tænke næste år, forklarer Torsten Ussing. 


ANALYSE: Svære tider for lokallister - kan det vende i Hjørring?

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Flere steder drøftes nye ikke-partipolitiske lister forud for næste års kommunalvalg, men denne type lister får svært ved at opnå samme status som før strukturreformen, vurderer TV2 Nords politiske analytiker.

Indtil 2007, hvor de nuværende 11 store kommuner i Nordjylland så dagens lys, spillede lokallister - altså ikke-partipolitiske lister - en stor rolle i mange nordjyske kommuner. 

I nogle endda så stor, at de kunne besætte borgmesterposten.

Listerne var de fleste steder opstået ud fra et ønske om at sikre et bestemt lokalområde en repræsentant i det kommunale styre. Hvis borgerne i et område i tilstrækkeligt omfang samlede sig om en sådan liste, var det tit muligt at opnå så mange stemmer, at målet blev nået.

I de nye og langt større kommuner, som så dagens lys i 2007, var det langt sværere for disse lister at opnå repræsentation. Der skulle ofte flere stemmer til, end et enkelt lokalsamfund kunne mønstre. Nogle af disse lister slog pjalterne sammen og skabte en lokalliste, der dækkede hele kommunen. Mange andre opgav ævred. 

I dag har ikke-partipolitiske lister opnået valg i godt halvdelen af de nordjyske kommuner, men bortset fra på Læsø - hvor kommunen ser ud som før 2007, og hvor traditionen for stærke lokallister er videreført - har denne type lister uden et partimæssigt tilhørsforhold i dag typisk et enkelt eller nogle få mandater i de af de nordjyske kommuner, hvor de klarede skærene ved sidste valg.

Svært kun at være imod

Nogle har som hovedmål at tale de mindre lokalområders sag, mens andre er skabt på et mere holdningsmæssigt grundlag. Det sidste er tilfældet i Rebild, hvor Den Sociale Fællesliste og ikke mindst dens nu tidligere frontfigur Allan Busk har trukket rigtig mange stemmer. 

I de snart 20 år, der er gået siden strukturreformen, er der dukket lister op, som primært var båret af modstand imod noget. Nogle gange har de opnået valg, andre gange ikke. Og de, der blev valgt på dette grundlag, har ofte måttet sande, at det kan være vanskeligt at manøvrere i et mangesidet politisk arbejde med et afsæt, der alene handler om, at man er imod noget.

Nogle af kandidaterne på denne type lister er borgere, der ikke før har engageret sig politisk. Listerne har ikke sjældent haft den for demokratiet positive sidegevinst, at de har engageret borgere, der ikke var medlemmer af et politisk parti, i samfundsdebatten. 

I andre tilfælde - og måske i flere tilfælde end tidligere - figurerer der kandidater med en fortid som kandidater og/eller folkevalgte for et af de politiske partier. Det sidste er eksempelvis i dag tilfældet i Vesthimmerland og på Mors.

Hver fjerde i Hjørring stemte på Lokallisten

Da den nuværende Hjørring Kommune blev skabt ud af fire kommuner, havde to af disse - Hirtshals og Løkken-Vrå - en særdeles stærk tradition for lokallister, der begge steder i årtier leverede borgmesteren. Nogle af disse listers frontfigurer prøvede at videreføre traditionen i den nye Hjørring kommune, men har for hvert valg måttet notere tilbagegang i tilslutningen. 

Ved det første valg i den nye kommune, i 2005, blev Lokallisten med 26,6 procent af stemmerne den stærkeste liste i Hjørrings første byråd (og spidskandidaten, Hirtshals’ mangeårige førstemand Knud Størup, følte sig på valgnatten snydt, da en række politiske partier trods Lokallistens flotte valg gik sammen om at gøre socialdemokraten Finn Olesen til borgmester). 

Da vælgerne i 2021 sidst stemte i Hjørring, fik listen 2,9 procent af stemmerne.

Tilbagegangen kan skyldes mange ting: At listens politik ikke har appelleret til tilstrækkeligt mange, eller at der blandt kandidaterne har manglet stærke, kendte navne. Eller noget helt tredje.

Det afhænger af politikken og kandidaterne 

Nu har en ny ikke-partipolitisk liste, Vendelbolisten, set dagens lys i Hjørring. Kandidatlisten tæller foreløbig flere borgere, der flittigt har deltaget i den lokale debat, herunder et enkelt nuværende byrådsmedlem med en fortid i Dansk Folkeparti. Listen synes blandt andet at ville opsamle den modstand, der flere steder i kommunen er mod vindmøller og solfangere, men har også andre programpunkter.

Flere andre steder i landsdelen pusles der også med tanker om denne type lister. 

Virkeligheden er imidlertid, at der i nutidens kommuner skal betydeligt mere til for at opnå valg end i de langt mindre kommuner, vi havde før 2007. Det forekommer derfor tvivlsomt, at denne type lister kan genvinde fordums storhed.

Netop i Hjørring - med Lokallistens glorværdige fortid in mente - kunne der formentlig være et vist potentiale for en ikke-partipolitisk liste ved næste års kommunalvalg. 

Forudsat naturligvis, at den, set gennem tilstrækkeligt mange vælgeres øjne, har det rigtige program og de rigtige kandidater. 


En smule skræmmende, siger kunde.

Nykredit vil købe Spar Nord i en kæmpestor milliardhandel.

Det offentliggjorde banken tirsdag. Spar Nord er mere end lydhøre overfor salget, og hvis de to banker bliver til én, bliver det landets tredje største.

- Det er et skulderklap, at Nykredit kommer og banker på og siger; I gør det så godt. Skulle vi ikke slå os sammen og gøre det endnu bedre, siger bestyrelsesformand i Spar Nord, Kjeld Johannesen.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden bakker op om salget.

Se indslaget herunder:

Foto: Jesper Lange

Vægter det lokale højt

Det var dog langt fra alle på Nytorv i Aalborg, der var begejstret for nyheden, da TV2 Nord talte med dem tirsdag eftermiddag.

- Jeg bryder mig ikke så meget om de store banke såsom Nordea og Danske Bank. Lidt mere lokale banker er det, jeg er til, fortæller Jan Mariegaard Svendsen, der har været kunde i Spar Nord i 42 år og tilføjer:

- Jeg var lidt chokeret, da jeg hørte nyheden. Jeg har været glad for at være kunde i banken, men jeg er bange for, at der bliver for meget københavneri, og det ender med, at for mange beslutninger skal træffes derovre.

Jan Mariegaard Svendsen overvejer nu kraftigt at skifte bank. Det samme gør Julius Wendelboe, der også er mangeårig kunde.

- Jeg håber selvfølgelig, at det giver nogle fordele for mig. Men ellers kunne jeg godt være fristet til at skifte bank. Jeg synes, at det er en ny bank, jeg kommer ind i.

Spar Nord-kunden Johnny Steffensen står heller ikke med armene over hovedet.

- Jeg synes, at det er en smule skræmmende. Jeg kan godt lide, at det er lidt lokalt, siger han.

Anderledes ser Daniel Nørkjær Mose på det.

- Jeg bruger ikke så meget det der lokale i banken. Jeg vil bare gerne have et sted at have mine penge. Og hvis det er billigere, at de slår sig sammen, så synes jeg bare, at de skal gøre det, udtaler han.

Bestyrelsesformand maner til besindighed

Ifølge Kjeld Johannesen, der er bestyrelsesformand i Spar Nord, vil bankens mere end 400.000 kunder ikke komme til at mærke stor forskel, hvis opkøbet bliver en realitet. Kunderne beholder deres kunderådgiver, Spar Nord bliver på samtlige lokationer, hvor de er i dag, og logo og navn består ude på filialerne.

Der er nogle kunder, der frygter, at man mister lidt af den lokale forankring. Hvad tænker du om det?

- Så langt jeg kan se frem, så skal man ikke frygte det. Man skal glæde sig til at tale med vores kunderådgivere og høre, hvad det er, vi har at tilbyde. Vi vil gøre alt for, at den enkelte kunde ikke oplever noget, siger han.

Bliver opkøbet en realitet, får banken hovedsæde i København. Nykredits bud lyder på 24,7 milliarder kroner. Banken ejer i forvejen godt og vel en femtedel af Spar Nord.

Før at et eventuelt køb kan gennemføres, skal tilbudsdokumentet først godkendes af Finanstilsynet. Derefter får aktionærerne i Spar Nord Bank lejlighed til at forholde sig til tilbuddet. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.


Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af mandagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Landsby skulle skaffe en halv million: Nu er der godt nyt

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det er lykkedes at skaffe over den halve million.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe har nemlig siden november forsøgt at vække købmandsbutikken til live igen.

Det ville man blandt andet med salg af anparter til 2500 kroner per styk. Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde fortalte tilbage i november til TV2 Nord, at man skulle samle på den anden side af en halv million kroner for, at det var en succes, og det er man nu lykkedes med.

Faktisk er der blevet tegnet anparter for hele 830.000, hvilket altså betyder, at Ravnkilde får en købmand igen.

'Vi er meget stolte over den opbakning, der har været fra nær og fjern. Næste milepæl er at få endelig klarhed over midler fra den lokale legatfond, hvilket vi forventer afklares på et møde i starten af januar,' skriver Jan Værum Nørgaard i et opslag i den lokale Facebookgruppe 'RavnkildeBy'.

Det skal der ske nu

Derefter indkalder man nu til en stiftende generalforsamling i Ravnkilde Butikshus ApS i formentlig slutningen af januar.

'Der bliver stille fra os den næste måneds tid, mens vi forbereder vedtægter og forhold omkring bygning og butik', uddyber man i opslaget på Facebook.

Derudover skriver man i opslaget, at det fortsat er muligt at tegne en anpart frem til den stiftende generalforsamling, hvis ikke man nåede det.

Lisa vil være Købmand

Sidste gang TV2 Nord besøgte Ravnkilde i forbindelse med kampen om at få genoplivet købmanden, fortalte Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede, at hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, sagde hun dengang til TV2 Nord.

Dengang sagde den måske kommende købmand også, at hun regnede med at kunne åbne til marts eller april næste år.


Vandskader, fugt og rustne rør: Snart får regionen overdraget nøglerne til skandaleramt sygehus

Foto: Pressefoto / Region Nordjylland

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnellen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

Det har været nogle udfordrende år med rustne rør, fugt i væggene og store vandskader for regionrådsformand Mads Duedahl (V), men snart kan han se frem til at få nøglerne til det nye universitetshospital i Aalborg.

- Man kan nærmest sige, at vi får overdraget nøglerne til bygningen, da vi forventeligt kan få ibrugtagningstilladelse til at gå videre der, og det betyder, at vi kan begynde at flytte ind for alvor. Så det er en rigtig stor dag, forklarer han.

Den store dag, som han referer til, er en dag i februar 2025. Her vil man nemlig ifølge en ny rapport fra regionens rådgivere holde tidsplanen og få de sidste tilladelser på plads, sådan at man kan påbegynde flytningen til det nye sygehus.

- Hvis vi når vores milepæl for februar, så har vi en forventning om, at nordjyder kan blive kaldt ud og få foretaget scanninger, mens der er et køkken, der kan tages i brug, og der også er et lager, man kan begynde at flytte ind i, forklarer Mads Duedahl og tilføjer.

- Det er en kæmpe sejr for os, jeg tror alle, der har fulgt med i sagen, ved, at der har været mange udfordringer med byggeriet, og man kan aldrig garantere, at der ikke kommer flere i fremtiden, men heldigvis ser det ud til, at tidsplanen holder, og økonomien er stadig robust, så der er mange positive ting at sige for tiden.  

I starten af december var den igen gal. En frostsprængning i ventilationen fik nemlig vand til at trænge ind i supersygehuset. Det kan du læse mere om herunder:

Stiller ikke garantier

Men selvom det endelig ser ud til, at der er lys for enden af tunnellen, så har regionrådsformanden ikke glemt fortidens strabadser.

- Hvis der er en ting, jeg har lært de sidste tre år som regionrådsformand, så er det, at man aldrig skal stille garantier, når det kommer til et sygehusbyggeri, griner han og tilføjer.

- Men i forhold til de ting vi kender, så kører byggeriet på skinner, tidsplanen ser ud til at holde, og vi har styr på økonomien, afslutter han.