Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsten har været frivillig i 37 år - fællesskabet trækker

Næsten 500 frivillige gjorde lørdag klar til Løkken Koncert.

Det bliver generelt mere svært at lokke frivillige kræfter til, og det kan mærkes rundt i det nordjyske. Senest blev en sommerlejr for børn nødt til at aflyse grundet manglen. 

Men for Løkken Koncert er det ikke et problem. Her vrimler det nemlig med frivillige og bare siden sidste år, er der kommet hele 50 flere kræfter til, og næsten 500 frivillige gjorde lørdag klar til arrangementet.

- Først og fremmest er det for at gøre en indsats for foreningen og hjælpe dem med det kæmpe projekt, som det er at sætte en koncert på benene. Men det er også fællesskabet, og det at være en del af et større fællesskab, fortæller Lars Bo, som er med for andet år.

Hvad er det, der gør det så specielt at være frivillig til Løkken Koncert?

- Jamen prøv lige at se hele vores anlæg her, det er vores eget. Det er jo ikke et kommunalt foretagende - ikke fordi der er noget galt med det - men det med at vi selv har været med til at bygge det hele op, fortæller Torsten Ussing, der har været frivillig i 37 år.

- Der er en samhørighed og et fælles arbejde om det fælles tredje. Den her koncert, som vi skal give gæsterne, bakker Lars Bo op.

En stor tradition

Det er både unge som gamle, som tropper op og vender tilbage til den velkendte ferieby.

- Der er stor tradition for, at man kommer hjem her til Løkken og hjælper til til koncerten en gang om året, forklarer Per Mejlholm, der er en del af koordineringsudvalget for Løkken Koncert. 

- Og så bundet det også i, at vi før har været en festby, hvor alle fra Løkken har arbejdet på et diskotek eller hjulpet et sted. Så det gør, at selvom de er flyttet fra byen, så kommer de hjem og hjælper, afslutter han.

Se hele inslaget herunder: 

Derfor skal der ikke meget til for at beholde de frivillige.

- Vi har simpelthen et godt sammenhold i forvejen, og så bliver dem, der kommer og hjælper, behandlet godt. Vi har en god madordning, og det ved jeg i hvert fald, at mange sætter pris på, anerkender Per Mejlholm.

- Der er mange ting, der trækker i det med at være frivillig. Glæden, fællesskabet, man er med til at bygge noget op. Perspektivet i det. Det her er ikke kun et år, det er så 37 år, og tro mig, vi er også ved at tænke næste år, forklarer Torsten Ussing. 


Konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis læseniveauet fortsat falder, mener ekspert.

- Det kan være kedeligt at læse en bog. Men man skal udvide sin horisont og læse noget forskelligt, for så skal man nok finde noget man kan lide.

Sådan lyder det fra Emma Holdensgaard Eriksen, som går i 8.B på Hjørring Private Realskole, hvor læsning fylder meget.

For ligesom størstedelen af de Hjørring Kommune, har Hjørring Private Realskole oplevet et fald i deres gennemsnitskarakterer i deres afgangsprøve i dansk. Dog noget lavere, end kommunens fald på 11,7 procent.

Og hendes klassekammerat Laura Maria Hyldgaard har selv mærket, hvordan den yderligere fokus på læsning har hjulpet hende.

- Til min første læseprøve læste jeg knapt nok, og der fik jeg fire. Nu får jeg så 10 eller 12, bare ved at have læst.

Se indslaget om unges læseevner herunder.

Alvorlige konsekvenser

Viceskoleleder på Hjørring Private Realskole, Henrik Frand-Madsen, har også bidt mærke i det faldende læseniveau, og har også en ide om hvorfor.

- Det skyldes nok de sociale medier. De bruger meget tid på telefonen og computeren, og de er meget mere flygtige når de læser, end de var for 5-10-20 år siden, lyder det fra Henrik Frand-Madsen.

Simon Skov Fougt, der er lektor for Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, kan godt nikke genkendende til Henrik Frand-Madsens udlæg. Han tilføjer, at lærernes strejke i 2013 samt nedlæggelsen af skolebibliotekaruddannelsen også spiller en rolle.

Det faldende læseniveau kan ifølge lektoren også have alvorlige, samfundsmæssige konsekvenser, skulle det gå hen og fortsætte.

- I de mest alvorlige klinger, så ser jeg det som en trussel mod vores demokrati, fordi eleverne ikke har redskaberne til at læse de samme tekster som tidligere. Derfor mener jeg, at den kildekritik, der er vigtig i et demokratisk samfund, forsvinder, forklarer han.


Renoveret for millioner: 600 år gammel havn er nu rustet til fremtidens vilde vejr

Foto: Mariagerfjord Kommune (Pressefoto)

Projektet har taget et år og har kostet 29 millioner kroner.

Kajen er blandt andet blevet hævet 30 centimeter, og er dermed bedre beskyttet mod stormflod.

- Jeg synes, det er fantastisk. Det smukke område her, og jeg bader her hver morgen, så vi har jo fuldt hele projektet.

Sådan siger Birthe Lund fra Mariager, der hver morgen bader ved havnefronten i Mariager.

Den 600 år gamle havn har nemlig fået en gevaldig overhaling, og det markerede de i byen mandag, hvor der var inviteret til gløgg, æbleskiver og festivitas.

Der er flere generationer til at finansiere klimasikringen

Jens Rønbjerg Jeppesen, projektleder

Håbet er, at man med den nye havn kan sige farvel til risikoen for oversvømmelser.

- Den kommer til at betyde, at man nu får en havn, der bliver dels fremtidssikret i forhold til noget klima med oversvømmelser og vand, men forhåbentlig også en havn, hvor der kan blive noget sammenhængskraft med byens foreninger og det liv, der er nede på havnen i forvejen, siger Henrik Sloth, der er formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg.

Se hele indslaget her.

Flere generationer skal finansiere

Arbejdet med at fremtidssikre havnen har taget et år og kostet 29 millioner kroner, men det mener Henrik Slot er en god investering.

- Det er det, fordi jeg synes, at en del af DNA'et i Mariager er, at man har en havn, hvor der dels kan være noget lystbåde, men også med noget liv på havnen, og hvor kongeskibet kan ligge til, når det kommer forbi på besøg. Så det er vigtigt, at vi sikrer vores havn, og det koster nogle penge, og så må vi bruge de penge på det.

Mariager har været købstad i 600 år, men så mange år havde den gamle havnefront trods alt ikke på bagen, men den trængte gevaldigt til en overhaling.

- Det, der var galt, det var jo, at det gamle bolværk var ved at skride sammen, så der var nogle gange, så dannes der nogle kæmpe huller lige på indersiden af det, siger Finn Ramsgaard fra Mariager.

Molen er hævet med 30 centimeter fra 1,40 til 1,70 meter, og der kan bygges yderligere ovenpå, når der bliver brug for det i fremtiden.

- Det er for at spare lidt på penge hen ad vejen, og så for at det måske ikke er kommunens borgere, der skal betale den endelige klimasikring, som vil være omkring 2,5 meter om 100 år. Så kan man jo dele den op i etaper, så der er flere generationer til at finansiere klimasikringen, siger Jens Rønbjerg Jeppesen, der er projektleder.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (091224)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af mandagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Er det en rotte eller mus? Nu er det nyt om viral gnaver

En video af en gnaver i en tøjbutiks udstillingsvindue i Thisted er gået fuldstændig viralt. Det store spørgsmål er nu, hvad det egentlig er for et dyr, der har været på besøg?

106.000.

Så mange mennesker har siden onsdag slået vejen forbi tøjbutikken Didriks Facebookside.

Men hvor man måske kunne tro, det er kunder, der leder efter den der bløde pakke til svigermor, så er det en helt anden ting, der har fået de mange besøgende til at klikke sig ind på deres side: nemlig en gnaver, der må siges at være noget af en internetsensation.

- Altså, det er bare en gnaver, der spiser julestjerner, siger Charlotte Didriksen, der er medindehaver af tøjbutikken.

Den lille gnaver blev onsdag filmet i tøjbutikkens udstillingsvindue, og i et forsøg på at lægge låg på historien, smed de to indehavere videoen op på Facebook, men det fik altså den helt modsatte effekt.

Og det har affødt en livlig diskussion på sociale medier om hvorvidt, det er en mus eller en rotte, der har kastet sin kærlighed over udstillingsvinduet i tøjbutikken i Thisted.

Kommunen kom først

Mandag kan indehaver Charlotte Didriksen fortælle, at det altså er en rotte, der blev fanget på videoen.

- Kommunen var forbi og sætte fælder op og en privat skadedyrsbekæmper fra Djursland tilbød at komme forbi og fjerne dyret. Kvit og frit ville han komme og bevise, at det her altså var en rotte, fortæller medindehaveren.

Se hele indslaget her.

Men inden det kom så langt, slog den kommunale rottefænger til.

- Det er fantastisk. Rottefængeren har fanget den, og nu er den bragt væk og ud ad døren. Nu skal vi gøre rent og rydde op, siger Charlotte Didriks.

Her bærer rottefængeren Danmarks nok mest berømte rotte ud af tøjbutikken.

Men hvad tænker de i butikken om, at den opmærksomhed de har høstet de seneste par dage højst sandsynligt forsvinder med den nu afdøde rotte?

- Det er okay, at vi ikke har mere musse- og rottedrama her i butikken. Det er så fint, slutter Charlotte Didriks.


Lammede togtrafikken i Nordjylland: Nu får digitalt signalsystem skarp kritik

Banedanmark har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden i signalsystemet, lyder det blandt andet fra statrevisorerne.

Det krævede en god portion tålmodighed fra de nordjyske togpassagerer, da Bandedanmarks signalsystem i slutningen af november lammede den nordjyske togtrafik.

Samtidigt var der et nedbrud på TDCs netværk på grund af en opdatering, og derfor holdt det hårdt med at udbedre fejlen, der gav ingen eller få tog i Nordjylland i flere dage.

Årsagen til det omfattende nedbrud var en data-komminikationsfejl, lød det fra Banedanmark, og nu udtaler Rigsrevisionen en skarp kritik af Banedanmarks signalsystem.

'Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Banedanmark har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden i signalsystemet. Det indebærer en risiko for, at sikkerhedshændelser kan forstyrre og standse togdriften, hvilket vil være til stor gene for brugerne. Længerevarende nedbrud kan dertil have betydning for samfundsøkonomien,' skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Ingen betydning for passagerernes sikkerhed

Banedanmark skal derfor hurtigst muligt få styr på it-sikkerheden, som er et samfundskritisk anliggende, skriver Rigsrevisionen videre.

'Statsrevisorerne påtaler, at Banedanmarks it-sikkerhed ikke opfylder 10 af de 19 undersøgte vurderingskriterier. 6 af vurderingskriterierne er delvist opfyldt. Bl.a. vurderer Rigsrevisionen, at de handlingsplaner, som Banedanmark allerede har udarbejdet, ikke er fyldestgørende. 3 af vurderingskriterierne er opfyldt.'

I følge Banedanmark kan problemerne kun få konsekvenser for længden og omfanget af driftsafbrydelser. Derfor har problemerne ikke betydning for passagerernes sikkerhed eller sikkerheden i den generelle drift.

Det er Rigsrevisionen selv, der i november 2023 tog initiativ til undersøgelsen, den har derfor ikke direkte forbindelse til det nedbrud, der var i november.

- I forbindelse med signalnedbruddet i Jylland parallelt med nedbruddet på TDC's netværk den 28. november kunne vi konstatere, at Banedanmarks cyber-beredskab for de digitale signaler fungerede tilfredsstillende. De forhold, som Rigsrevisionen peger på, er i relevant omfang enten allerede håndteret, eller også har Banedanmark en plan herfor, siger Kirsten Winther Jørgensen, der er direktør for digitale signaler hos Banedanmark.