Fredagens kamp i Superligaen bliver første gang Rasmus Thelander møder AaB efter han – ovenpå at han blev vraget som anfører, trænede med på yderligt mandat og sågar var vraget til Superligakampe på bekostning af en tredjekeeper – fik ophævet sin kontrakt.

Nu spiller han på en halvårlig aftale hos Kent Nielsens Silkeborg, der har ”vækket” midtstopperen, som sidenhen flere gange har været på Rundens Hold.

- Du er uønsket i en klub som du vil så meget. Du vil holdet, klubben, byen. Det har været hårdt – og lærerigt, hvis jeg skal tage de positive briller på, sagde hovedpersonen selv lige efter skiftet.

Masser af eks-AaB'ere

På spørgsmålet om det har fyldt at stå overfor flere tidligere AaB’ere som (for længe siden) Kent Nielsen, Nicolai Larsen og mere nyligt Andreas Poulsen, Younes Bakiz og altså den tidligere anfører, Rasmus Thelander, er svaret fra AaB-træner Menno van Dam:

- Nej.

Kort og godt.

Menno van Dam uddyber dog alligevel.

- Vi har stadig rigelig travlt med vores egen stil. Sidste uge (0-2 mod Randers, red.) var en god kamp, men uden point, så hvordan vi får det overført til point - og forhåbentlig holdt Silkeborg på nul point mod os – har været vores eneste fokus, siger han med henvisning til 2-1-sejren i anden spillerunde.

Har været på Tiktok

Tidligere mødte Menno van Dam – og fik en del opmærksomhed for at kramme – flere tidligere spillere fra sin Brøndby-periode, da Jesper Sørensens tropper smadrede AaB 0-4.

Han afviser at det at møde tidligere spillere har noget fokus for ham som træner.

- Det er bedre for spillere, mener han.

- Jeg så en TikTok-film, hvor Thomas Müller sendte en hilsen til Lewandowski: ”Hey, we are coming!”, så jeg håber mere, det er spillerne, der har en god kontakt til hinanden. Jeg har kun fokus på vores taktik, vores spillestil, vores hold, siger hollænderen og understreger samtidig AaB bevæger sin ind i en ”engelsk uge” med tre kampe og en pokalkamp mod Esbjerg i midtugen.

- Det har jeg langt mere vigtigt for mig at planlægge end at tænke på tidligere spillere.

Men overrasker det dig, at en spiller som Thelander, der ikke spillede her, nu er fast i Silkeborg og på Rundens Hold?

- Jeg er glad for at han kan spille og blive belønnet. Og hvis du spørger alle spillere på mit hold, ville han også være på ugens hold. Det viser god karakter, svarer hollænderen.

Om det bliver Thelander eller van Dam, der kan juble til fredagsfest i Silkeborg, bliver afgjort med kickoff klokken 19 fredag – og reaktioner får du på sport.tv2.dk.

Langtrækkende droner, der skal være med til at styrke overvågningen af Arktisk og Nordatlanten, bliver placeret på Flyvestation Aalborg.

Det giver dronerne en smidig adgang til luftrummet over Nordsøen og Nordatlanten, og samtidig bliver dronerne placeret sammen med Forsvarets andre større fly på basen.

Det er blevet bestluttet af aftaleparterne bag første delaftale under forsvarsforliget. Her blev det besluttet at afsætte det nødvendige økonomi til at anskaffe de langtrækkende droner fra Aftale om en Arktis-kapacitetspakke.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi har fulgt Forsvarskommandoens anbefaling og placerer den operative styring samt vedligeholdelse af den langtrækkende dronekapacitet på Flyvestationen Aalborg, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og fortsætter:

- Det betyder, at det personel, der skal operere de nye droner, får mulighed for at trække på gode erfaringer fra både overvågningsopgaver og luftoperationer i Arktis samt flyvedligholdelse.

Over 70 arbejdspladser

Med de nye droner følger der op mod 76 medarbejdere, hvoraf 70 skal ansættes på Flyvestation Aalborg.

Retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen kalder det for en rigtig god dag for Nordjylland.

- Det er dejligt at se at arbejdet med militærinvesteringer bærer frugt, men det er kun begyndelsen. Der skal som bekendt investeres 200 mia. I forsvaret i de kommende år, fortæller han

Bag første delaftale står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det er en prioritet for parterne, at anskaffelsen kommer på plads så hurtigt som muligt.

- Hvis vi havde en borgmester, der tog det alvorligt, så havde han fikset det i mandags.

Ordene kommer fra Morten Bo Bertelsen, der er valgt for SF til kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune.

Han er frustreret over, at der bliver ved med at være ballade omkring kommunens handicapråd – og at der ikke blev tid til at tage problemerne op på et møde mellem partiernes gruppeformænd tidligere på ugen.

- Jeg synes, det er for nonchalant. Det er ikke at tage ansvar, når rådet er væk, siger Morten Bo Bertelsen (SF).

Balladen mellem Thisted Kommune og handicaprådet begyndte for et år siden, og i weekenden nedlagde rådet sig selv. I øvrigt for anden gang i år.

Tirsdag aften var der i forvejen planlagt et møde for alle partiernes gruppeformænd, og mandag inden mødet foreslog Morten Bo Bertelsen (SF), at sagen om handicaprådet kom på dagsordenen.

Men det gjorde den ikke. I stedet blev mødet aflyst.

Opbakning til aflysning

Aflysningen gjorde ham så skuffet, at han gik på Facebook og skrev et opslag på gruppen Thisted Kommunes Byrødder for at dele sine frustrationer med kommunens borgere.

”Borgmesteren og Socialdemokratiets og Konservatives gruppeformænd syntes ikke, sagen var vigtig, så gruppeformandsmødet blev aflyst. Det er meget skuffende, at der ikke er et flertal i Thisteds kommunalbestyrelse, der vil tage politisk lederskab og ansvar for et så vigtigt organ som vores handicapråd.” skrev han i opslaget.

Men det er slet ikke sådan, tingene hænger sammen, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).

- Det er ikke, fordi vi ikke vil snakke om det, men det hører til i Social- og Seniorudvalget, hvor Morten Bo Bertelsen selv sidder med. Gruppeformandsmøder er ikke officielle møder med officielle dagsordner. Det er bare sådan nogle møder, vi holder, for at koordinere og orientere hinanden, siger han.

Han mener derfor ikke, at den slags diskussioner hører til på sådan et møde, og at det heller ikke ville have givet mening at holde tirsdagens møde, hvor der ifølge ham kun ville have været handicaprådet og ikke så meget andet på dagsordenen.

Og slet ikke set i lyset af, at et par formænd i forvejen havde meldt afbud til mødet, samt at formændene for Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, der sidder på flertallet af kommunalbestyrelsens pladser, bakkede op om en aflysning.

- Det er hans eget udvalg, der skal diskutere de ting, siger Niels Jørgen Pedersen og tilføjer, at han altså tog hånd om handicaprådets selvsuspendering allerede mandag.

Ifølge borgmesteren bliver der nu arbejdet på et fysisk fællesmøde mellem ham, handicaprådet og rådets landsorganisation.

- Der er en dialog om tingene. Jeg ved godt, at den nu er kørt skævt én gang til, men der bliver arbejdet på et møde, som kommer i kalenderen inden for nærmeste fremtid, siger han.

Det har taget sin tid og kostet mere end først budgetteret, men nu er åbningsdagen for det nye supersygehus i Aalborg Øst ved at nærme sig.

Derfor er der fuld gang i trafikken, når det nordjyske sundhedsvæsens lager skal transporteres fra Fåborgvej til et 5000 kvadratmeter stort lager 300 meter fra supersygehuset.

Blandt andet har man været i gang med at flytte 219.000 ruller toiletpapir, 41 millioner håndklædeark, 46.000 liter rød saft og masser af kasser med kanyler.

Den nye lokation kommer til at betyde mange nye rutiner for de mange medarbejdere.

- Jeg synes, der er lækkert at kunne starte lidt forfra med et helt nyt system. Det giver jo nogle udfordringer, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide, siger lager-og logistikoperatør i Region Nordjylland, Angelika Volder.

På trods af de mange nye rutiner, kræver det ifølge Angelika Volder blot noget øvelse.

- Vi får et rigtig godt arbejdsmiljø, det bliver væsentlig forbedret. Vi har nogle rigtig gode faciliteter, som vi ikke havde på samme måde før, siger hun.

Se indslaget fra torsdagens flytning herunder.

Kaoslager

Med et nyt lager kommer også en helt ny måde at styre lageret på. Indtil nu har varerne haft en fast placering, men nu vil man havet såkaldt 'kaoslager', hvor varerne ikke længere kommer til at have en fast placering.

Men hvis du troede, at det vil gøre lageret mere uoverskueligt, så har det faktisk den modsatte effekt.

- Vi optimerer vores lager meget hurtigere ved, at vi får varer ned genfyldt. Så går vi ikke og venter på, at pallen er tom, så man skal hen og finde en ny palle med de pågældende produkter, siger Brian Elling, der er lagerforvalter i Region Nordjylland.

Med det nye lagers placering bliver det også lettere at transportere varer fra lageret til den enkelte afdeling.

- Nu kan vi levere det direkte herfra og har kun 300 meter til sygehuset, hvor en AGV – en selvkørende robot - vil køre varerne op på den etage, hvor der er behov for det, lyder det fra Brian Elling.

Flytningen af de mange varer kommer til at vare frem til tirsdag.

På trods af en pressemeddelelse i går om, at 24.000 tons forurenet jord på Mors ikke udgør en risiko her og nu, så er der alligevel dybe panderynker over sagen på rådhuset i Nykøbing.

Omstændighederne ved sagen frustrerer både politikere og embedsfolkene, så nu forsøger kommunen at få ændret reglerne i jordbekendtgørelsen.

 - Vi skal have et system, der sikrer at vi ved, hvad der er i den jord, der flyttes rundt i Danmark. Og det er vi bekymrede for, at den jordbekendtgørelse vi arbejder under i dag, ikke tager højde for, siger direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Torben Gregersen.

I sommer modtog Kingo Recycling på Mors 24.000 tons forurenet jord fra Køge til terrænregulering. Efterfølgende har det vist sig, at jorden er mere forurenet, end virksomheden har fået lov til at deponere i terrænreguleringen. En situation, som efterhånden har kostet kommunen en del tid, fordi det er Morsø Kommune der har tilsynspligten med virksomheden.

Og som har bekymret borgere i kommunen gennem de seneste uger.

Som jordbekendtgørelsen er i dag, så er det op til den virksomhed, der skal af med forurenet jord, at tage prøver af jordens indhold. De involverede kommuner har ingen mulighed for at kontrollere, om indholdet er det, som afsenderen påstår.

Regler sætter kommuner i kattepine

Den nuværende sag er kun opdaget, fordi Kingo Recycling af egen drift tog nye prøver af jorden. Og her vil Torben Gregersen gerne have lidt flere muligheder i værktøjskassen til at undgå lignende situationer i fremtiden.

 - Der bor et problem i den måde, det fungerer på i dag. Som kommune står vi uforvarende nu med en jordforurening. Og Kingo havner uforvarende i det, fordi systemet er sådan, at virksomheden, der vil have flyttet jorden, laver analyserne. Så vi spørger nu, om vi har de kontrolforanstaltninger, der skal til, for at håndtere det her, siger Torben Gregersen.

Derfor er Morsø Kommune, sammen med Køge Kommune, hvor jorden stammer fra, gået til Kommunernes Landsforening for at få hjælp til at løse problemet. Blandt andet ved at tage kontakt til staten,  for at se på vilkårene.

 - Hvad løsningen skal være, ved jeg ikke. Men i Morsø Kommune synes vi det er frustrerende, at jord, der er mere forurenet end virksomheden har godkendelse til, havner her, understreger Torben Gregersen.

 - Måske skal nogle andre have ansvaret for at tage prøverne, i stedet for virksomheden selv. Det kunne være kommunen eller en helt tredie part. Det er en dialog, vi skal have med KL.

25 år gamle regler

Hos Kommunernes Landsforening er direktør Stine Johansen ikke afvisende.

 - Reglerne på jordforureningsområdet er 25 år gamle. Og derfor kan det være en god idé at se på, om de også matcher den virkelighed, der er i dag, eller om de bør opdateres, skriver KL i en mail til TV MIDTVEST.

Hun understreger, at systemet langt henad vejen fungerer godt, som det er i dag. 

 -  Men vi vil gerne i dialog med staten og branchen om, hvorvidt der er noget, vi i fællesskab kan optimere her. 

På Mors understreger Torben Gregersen at der lige nu ingen akut risiko er for miljøet omkring Kingo Recycling. Derfor afventer kommunen en jordhandlingsplan fra Kingo i forhold til, hvad der skal ske med jorden.

 - Derudover fører vi jævnligt tætte og uanmeldte tilsyn med virksomheden. Ganske tit og ofte. Vi er ikke voldsomt bekymrede. Men vi er frustrerede over, at det kan ske.