Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sygeplejersker til ledelse: - Vi er igen blevet holdt for nar

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et afsnit af akutmodtagelsen i Hjørring er frustrerede over ledelsens seneste udmelding.

Ledelsen på Regionshospital Nordjylland forstår utilfredsheden, men fastholder, at der skal tænkes langsigtet.

Det kørte lige så godt, og så skal det ødelægges.

Sådan er følelsen hos en dybt frustreret medarbejdergruppe på Regionshospital Nordjylland i Hjørring efter ledelsens beslutningen om at ændre på et akutafsnit. 

Nærmere betegnet Akutsengeafstnit 404, som behandler og plejer akutte patienter. Ifølge de utilfredse medarbejdere er der tale om en lukning af afsnittet, mens ledelsen fastholder, at det ikke er tilfældet, men at en omstrukturering er "sat til debat". 

Et møde mellem parterne torsdag førte ikke til noget ifølge tillidsrepræsentant Maria Gade Madsen:

- Vi sidder kun med flere spørgsmål end svar efter mødet i går, siger hun og fortsætter: 

- Man vælger at splitte en meget velfungerende afdeling ad, som har kæmpet for at komme op at stå igen ovenpå Covid-19-forløb. Vi har endelig en fuldtallig personalegruppe og p.t. ikke nogle ledige stillinger. 

Her er medarbejdernes åbne brev til ledelsen, som er delt med pressen:

Åbent brev til hospitalsledelsen på Regionshospital Nordjylland

Kære Henrik Larsen, Charlotte Fuglesang og Søren Hjortshøj.

Vi er den 4. oktober blevet orienteret om jeres beslutning om lukningen af Akutsengeafsnit 404, som en del af den fremtidige ledelsesorganisering på Regionshospital Nordjylland. I dag har i fulgt op med et informationsmøde, hvor vi efterfølgende kun sidder med en større frustration.

Det vækker en følelse af, at vi igen er blevet holdt for nar. I har som hospitalsledelse inddraget os i en proces om 404’s fremtidige afdelingsprofil, som skulle varetage patienter med højere
observationsniveau, uafklaret symptombillede samt intermediære patienter. Alt personale har været igennem kursusforløb og scenarietræning, så vi var klar til at løfte opgaven med nogle af de mest syge patienter på hospitalet. Det har betydet, at vi nu kan rekruttere, og at personalegruppen igen har fået gejsten og lysten til at arbejde med den akutte patient.

Personalegruppen på 404 brænder for akut, kompleks sygepleje af medicinske og kirurgiske patienter. Det har krævet meget at komme dertil efter flere år, hvor 404 har løftet covid-opgaven. En opgave som fik mange særdeles kompetente kollegaer til at søge andre veje, hvor de kunne få ønsket om at arbejde med akut sygepleje opfyldt. Det personale, der er på 404 nu, er gået aktivt ind i opgaven med at opbygge 404 ud fra den profil, i som hospitalsledelse havde udstukket.

Nu er vi orienteret om, nogle skal flyttes til medicinsk regi og omdannes til et måske udelukkende medicinsk “korttidsafsnit”. Vi sidder med en del spørgsmål om, hvilke patienter der skal være på afsnittet. Er det den akut dårlige patient, der har et højere observationsniveau? Hvor skal de intermediære patienter ligge? Der er brugt mange ressourcer på at sende sygeplejersker på akutuddannelse. Hvorfor vil man ikke længere gør brug af de kompetencer til den udvikling i ønsker af akutområdet, en opgave vi vil gå ind i med gejst og entusiasme.

Efter orienteringen sidder personalet tilbage med en følelse af modløshed. En følelse af at være til grin og med lyst til at søge andet job uden for Regionshospital Nordjylland. Det undrer os, at man i en tid med stor mangel på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter værner så lidt om det personale, der har valgt fortsat at være en del af og tage ansvar for udviklingen af Regionshospital Nordjylland. Regionens værdigrundlag handler om ITOP-værdier. Vi har meget svært ved at se, at de har været i brug i denne proces. 

Vi kunne have ønsket, at I som hospitalsledelse havde stået på mål for beslutningen om at lukke et velfungerende afsnit og selv have overbragt os nyheden. Man kan ikke bare flytte personale fra en velfungerende enhed til en ny funktion og forvente, at alt det gode kører videre. Vi har som personale svært ved at have tillid til jer som ledelse. Vi oplever i har lavet et halvfærdigt stykke arbejde, som udelukkende får personalet til at føle sig uvæsentlige ludobrikker på en ukendt spilleplade.

Vi håber i vil bruge den kommende tid på at genoverveje om det er den rigtige beslutning i har truffet, og vil er meget åbne for at være en del af processen.

På vegne af en samlet personalegruppe på Akutsengeafsnit 404,

Tessa Emmersen & Maria Gade Madsen

Ikke en lukning

Men taler man med hospitalsdirektør for Regionshospital Nordjylland, Henrik Larsen, ser billedet anderledes ud:

- Der skal ikke lukkes noget noget som helst, og det bliver der heller ikke, siger han.

Hospitalsdirektøren forklarer, at der er tale om en ændring i den ledelsesmæssige struktur, som træder i kraft til nytår. Den del får ikke betydning for de nordjyske patienter.

Men på længere sigt skal man ændre på, hvordan hospitalet tager imod patienter. Her har ledelsen foreslået, at akut sengeafdeling 404 bliver en del af hospitalets medicinske afdeling i stedet for akutafdelingen.

Det skal ske, for at undgå at patienten skal flytte rundt mellem flere afdelinger gennem et forløb, lyder det.

- Vi vil groft sagt gerne have endnu flere patientforløb, der kun har én overgang, forklarer Henrik Larsen og understreger, at forslaget om at flytte akutafsnittet er sat til debat, og at intet endnu er besluttet:

- Vi vil gerne have lov til at se alle indkomne kommentarer, før vi kommer i arbejdstøjet.

Henrik Larsen forklarer, at der på længere sigt vil komme flere patienter.

"Uforståeligt"

Tilbage sidder en uforstående og og efter egen mening velfungerende gruppe medarbejdere. De ønsker nemlig ikke, at der skal ændres på afsnittet og er usikre på fremtiden.

- Vi kan ikke rigtig få noget at vide. At de vælger at gøre det her nu, er uforståeligt, siger tillidsrepræsentant Maria Gade Madsen.

Henrik Larsen er lydhør for medarbejdernes frustration over situationen:

- Jeg kan godt forstå, at man stiller spørgsmål til det, hvis man arbejder i en afdeling, hvor det går godt. Men det er ledelsens opgave at kigge på tværs af hospitalet, siger han og understreger:

- Det betyder ikke, at vi skal revolutionere hospitalet fra den ene dag til den anden. Det har vi nok ikke været gode nok til at forklare.

Medarbejderne på hospitalet har indtil næste uge til at komme med kommentarer til ledelsens forslag. Hvornår beslutningen tages, er ikke meldt ud.


Han blev hyldet af ornestationens sønner: - Jeg har fået sagt stort tak

Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Det var en rigtig god oplevelse, siger Andreas Markussen om sønnernes optræden i TV MIDTVEST-programmet.

Selv om sønnernes sang gik tæt på, var Andreas Markussen meget glad for at blive overrasket på sin store dag.

Tusindvis af midt- og vestjyder så med, da Andreas Markussen fra Ornestation Mors blev overrasket af sine fire sønner med en humoristisk, men også meget personlig sang i programmet Få Det Sunget.

Nu er der gået nogle dage, siden programmet blev sendt, og morsingboen har haft tid til at tænke det hele igennem.

- Det var en rigtig god oplevelse, og jeg er overrasket over, hvor mange der har set det. Jeg har lige været ved tandlæge, og der mødte jeg en, der sagde: "Det er jo ham fra fjernsynet", siger han.

Det var under en fest på Hotel Pinenhus i Glyngøre, at sønnerne Johnny, Thomas, Michael og Kenneth tog fusen på deres far.

Der var tale om en storstilet afskedsreception i forbindelse med, at Andreas Markussen trak sig tilbage og overlod driften af ornestationen til sine sønner. Og at drengene hyldede ham med en sang sammen med TV MIDTVESTs Anders Bro havde han slet ikke set komme.

- Jeg blev meget rørt. Det gjorde jeg i hvert fald, og selv om vi i vores familie ikke snakker så meget om følelser, kan du tro, at jeg bagefter har fået sagt stort tak til dem.

Sådan så det ud, da de fire sønner tog fusen på deres far.

Gik tæt på - men ikke for tæt

Sangen handlede blandt andet om Andreas Markussens hjertesygdom, der var tæt på at koste ham livet.

- Der er flere, der bagefter har sagt, at de ikke var klar over, at jeg var så syg. Sangen gik tæt på, men ikke for tæt, synes jeg. Det var rørende at høre, hvordan drengene har oplevet min sygdom, og jeg har også kun fået positive reaktioner. Folk har sagt, at det var en alletiders udsendelse, siger han.

Ornestation Mors blev grundlagt for 50 år siden af Andreas Markussens far Martin. Andreas har været med gennem alle årene i forskellige roller. Nu er gået fra at være manden med det øverste ansvar til at være bestyrelsesformand - og pensionist.

- Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke så meget. Drengene kan sgu godt selv. En gang om ugen kører jeg op og får en kop kaffe, og så kører jeg ellers hjem igen, siger Andreas Markussen.

Du kan se Ornestationens Sønner på her.


Slut efter 61 år samme sted?: - En ordentlig pille at sluge

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Omkring 850 patienter i Lægehuset Sæbygårdvej skal fra 1. februar næste år have en ny praktiserende læge.

- Det var godt nok en ordentlig pille at sluge.

Sådan tænkte Anne Grethe Justesen fra Lyngså, da hun onsdag læste en besked i sin e-boks.

Her fik hun besked om, at Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, som hun har været tilknyttet siden 1963, reducerer antallet af patienter fra de nuværende 4850 til cirka 4000. Det betyder, at omkring 850 patienter fra 1. februar næste år skal have en ny praktiserende læge.

- Det er næsten håbløst, hvis jeg skal udenbys. Når man har min alder, så har man brug for en læge, siger Anne Grethe Justesen.

Lægehuset i Sæby har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Ikke til at holde ud at tænke på'

Lægehusets patienter kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

- Der er jo ikke andet at gøre end at stille sig i kø, siger Anne Grethe Justesen.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Det eneste, man kan gøre, er at håbe. Det er jo mange, der skal skifte, siger Anne Grethe Justesen, som frygter ikke at være blandt de 4000 patienter, der får lov at blive i lægehuset.

- Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, siger hun.


Bentes søn døde efter ulykke - kæmper for andre ikke lider samme skæbne

21-årige Oliver døde, da han faldt i havnen i 2022.

Det er snart tre år siden, at Bente Ibæk Lunds søn Oliver døde i en tragisk ulykke. Han faldt i Limfjorden og omkom.

Siden da har Bente Ibæk Lund kæmpet for at få styrket sikkerheden ved Aalborg Havn for at forhindre andre i at lide samme skæbne som Oliver.

- Jeg synes, det gik godt. De virkede meget interesserede og lyttede, siger hun til TV2 Nord.

Tirsdag var hun til møde med Aalborg Kommunes rådmand for By og Land, Jan Nymark Thaysen (V). Her talte de om havnesikkerhed, og om hvordan en forebyggende indsats - som eksempelvis et hegn på de mest risikable steder - kunne være en fordel.

Udover mødet, synes du så, at der bliver gjort nok for at lave havnesikkerhed i Aalborg?

- Nej ikke lige nu, men jeg håber, at det der kommer ud af det er, at vi får fokus på forebyggelse, for det er ikke kun de unge, der falder i havnen.

Hegn er ikke den eneste løsning

En ting er i hvert fald sikkert, Bente Ibæk Lund bliver ved med at kæmpe sin sag. Hun vil have, at der skal gøres noget forebyggende, så færre personer falder i havnen.

- Jeg bliver ved, til jeg ser, at der for alvor sker noget, eller indtil at antallet af drukneulykker er reduceret væsentligt, siger Bente Ibæk Lund til TV2 Nord.

Der drukner i gennemsnit 60 personer om året ved ulykker i Danmark. I perioden fra 2001 til 2020 omkom i alt 276 personer, hvoraf 255 var mænd, og 21 var kvinder, som følge af drukneulykker i danske havne. Det viser Trygfondens Nationale Druknestatistik.

Det særlige ved faldulykker i havne er, at de oftest sker ved et uheld, hvor folk ikke har haft en intention om at skulle i vandet - modsat en badeulykke. 

Bente Ibæk Lund har de seneste år læst alle rapporter om havnemiljøer og havnesikkerhed, og selvom hun synes idéen med hegn enkelte steder langs havnen er en fin idé, har hun flere andre forslag.

- Hegn er ikke den eneste løsning. Der er masser af andre ting, man kan gøre. Jeg synes, Aalborgs havn er ret grel nogle steder, hvor man som borger bliver nudget til at gå tæt på havnen, hvor der er stier. Der kan man eksempelvis sætte et gelænder, så man ikke risikerer at falde i, hvis man snubler, forklarer hun og fortsætter:

- Der er også mange steder, det vil hjælpe med belysning, så man ikke kommer for tæt på kanten af havnen.


Sender ærgerlig besked: 850 patienter tvunget til at finde ny læge

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lægehus i Sæby kan ikke skaffe det nødvendige personale, og det får konsekvenser for patienterne.

850 borgere i Sæby-området skal have ny praktiserende læge.

Det er konsekvensen, efter at Lægehuset Sæbygårdvej har sendt besked ud til sine cirka 4850 patienter om, at lægehuset fra 1. februar næste år reducerer antallet af tilknyttede patienter til 4000 på grund af lægemangel.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt,' siger læge Janni Kristensen. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

'Først til mølle'

Lægehuset har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har ledt med lys og lygte, men det er ikke lykkedes at finde en ekstra læge, siger Janni Kristensen og fastslår:

- Vi ønsker ikke at lade patienter i stikken, og vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt.

De omkring 4850 patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej, kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.


Køb et hus og få en hel unik samling med i handlen

En anderledes bolig er netop kommet til salg på Mors. Det er ikke bygningerne, der skiller sig ud, men det, der er inden i.

I den lille by Flade på Nordmors tager Georg Kristensen glad i mod, da vi kigger forbi. Han vil meget gerne vise rundt på det sted, hvor han boet i 23 år. Han er i sælgerhumør.

Efter lange overvejelser har han nu besluttet, at han skal af med sit livsværk, som han kalder det.

- Jeg bliver ældre. Det er sådan set det. Børnene synes ikke, at de magter det, siger den 77-årige pensionist.

Det er da også noget af en mundfuld, han nu sætter til salg. Der er i alt 786 kvm med bolig og erhverv, men det er ikke mursten, tag og grund, der fylder mest hos morsingboen.

Det er indholdet i bygningerne.

For det var lige her, at han fra 1993 til 2003 drev Morsø Radiomuseum, der var en udstilling med flere end 1500 gamle radioer og pladespillere. Alt sammen noget, han har samlet siden han var 18 år.

I syv år var Georg Kristensens samling med i den store Guinness Rekordbog. Det her diplom er fra 1994. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Hvor nem en beslutning har det været, at sætte det hele til salg?

- Den har ikke været så nem. Det har den ikke, men nu er den taget, siger radioentusiasten, der har taget opstilling mellem gamle lakplader, bakelit-radioer, tragthøjtalere og grammofoner så store som kommoder.

Det er Georg Kristensens kone, der i de senere år har presset på, for at han skulle få sparket gang i salget.

Svært at finde salgsprisen

Nu er det store spørgsmål: Hvad kan 786 kvm bygninger med en hel samling af gamle radioer koste?

Radiosamleren har kontaktet ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen fra Nykøbing Mors, der indrømmer, at han er lidt på udebane.

- Det er første gang, at jeg skal sælge en radiosamling, siger han med et kæmpesmil om munden.

Peter Schertiger Laustsen er indehaver af 360° Mæglerne og er kommet på noget at en opgave med at finde den rigtige pris, for han ved mest om huse og meget mindre om samlinger.

Ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen foran det tidligere Morsø Radiomusem. Han har aldrig før solgt en samling af gamle radioer. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Ejeren Georg Kristensen er overbevist om, at det hele skal koste i omegnen af 1,3 millioner kroner, og mægleren er da også optimistisk, men han ved ikke, om det lykkes at sælge det hele på en slutseddel.

- Men det kunne være sjovt at sælge huset med radioerne og så møde en, der har samme entusiasme som Georg, siger ejendomsmægleren.

Guld eller ragelse?

Georg Kristensen er sikker på, at han skal få solgt.

For dig er det jo guld du har på hylderne. Der kan jo komme en køber, der synes, at det noget gammelt ragelse. Hvordan vil du have det med det?

- Så må man jo tage den derfra og så sælge det andre steder. 

- Det kommer måske til at tage noget tid, men jeg regner med at have mange år foran mig, siger Georg Kristensen, mens han er på vej hen for at vise endnu en gammel pladespiller fra 1930’erne, som han altså håber på snart at få solgt sammen med sit hus.

Georg Kristensen flyttede fra Flade omkring sommerferien i år. Han bor nu sammen med sin kone i Tødsø, der ligger få kilometer fra det tidligere radiomuseum.