Smidt ud af forhandlinger: - Jeg er målløs
Foto: Anne Christensen, TV2 Nord
Per Møller fra Det Konservative Folkeparti retter kritik mod borgmester Søren Smalbro (V).
Bare 18 minutter nåede Det Konservative Folkeparti at sidde med ved forhandlingsbordet.
Selvom vi kom med vores argumenter, så prellede det af på den nye socialdemokrat, der leder vores kommune
Per Møller, 1. viceborgmester, Hjørring Kommune, Det Konservative Folkeparti
- Jeg kan godt overveje i mit stille sind, om det var det rigtige at pege på Søren Smalbro som borgmester på valgnatten.
Sådan siger viceborgmesteren fra Det Konservative Folkeparti i Hjørring Kommune, Per Møller.
Dét, der netop nu får politikeren op i det røde felt, er, at Venstre vil hæve skatten i kommunen.
- Jeg er målløs over, at skattestigninger er det første håndtag en Venstre-borgmester griber til, efter han har fået borgmesterstaven. Det er uambitiøst, visionsløst, og det er ikke i orden overfor borgere, som kæmper med stigende energi- og fødevarepriser, siger Per Møller.
Skatteslagsmålet betød, at Per Møller og Det Konservative Folkeparti torsdag måtte forlade budgetforhandlingerne efter blot 18 minutter.
Skatteloft, sanktioner og skattepulje
På grund af det kommunale skatteloft kan den enkelte kommune kun hæve skatten, så længe der er andre kommuner, der sænker deres skatteindtægter med et tilsvarende eller større beløb.
Fører enkeltkommuners skattestigninger omvendt til, at den samlede kommunale skatteudskrivning vokser, så vil kommunerne blive straffet med en 1:1 modregning.
I første omgang vil 75 procent af modregningen rammer de kommuner, som har hævet skatten, mens de sidste 25 procent vil blive modregnet i det generelle bloktilskud og dermed blive fordelt på alle kommuner.
Over de efterfølgende tre år aftrappes den individuelle modregning, mens den kollektivet modregning forøges, indtil det fulde beløb modregnes kollektivt.
Med økonomiaftalen for 2023 enedes regeringen og KL om en pulje på 150 millioner kroner til at kompensere kommuner, som sænker skatten for deres indtægtstab.
Får en kommune andel i puljen vil den kunne få kompenseret 75 procent af det pågældende beløb i det første budgetår, 50 procent de to efterfølgende år og 25 procent i det fjerde år. Herefter skal kommunen selv bære det fulde indtægtstab.
I forbindelse med fordelingen af den pulje har andre kommuner kunnet søge om at hæve skatten uden at blive sanktioneret for et tilsvarende beløb.
Kilde: Indenrigsministeriet
Tirsdag fik 14 kommuner på landsplan lov til at hæve skatten af Indenrigs- og Boligministeriet, og i Hjørring Kommune må de via skatter kradse yderligere 12,1 millioner kroner ind.
Skattestigninger var adgangsbillet
Politikeren, der fik næstflest stemmer af alle ved det seneste kommunalvalg i Hjørring Kommune, mener dog ikke, at det er en gangbar løsning "at gå i borgernes lommer". I stedet vil han have lavet en grundig og dybdegående analyse af, hvor man kan foretage effektiviseringer.
Før det er gjort, vil han ikke høre tale om skattestigninger. Ifølge Per Møller har kommunen nemlig rigeligt med penge, og skattestigninger bør først komme på tale om et par år, hvis der er ikke er nogen anden udvej, lyder det.
Budgetforhandlingerne foregår derfor uden Det Konservative Folkeparti. En fælles forståelse for skattestigninger var nemlig, hvad der skulle til, for at deltage i forhandlingerne, og det gav krav, ønskede Per Møller og partifællerne ikke at leve op til.
- Selvom vi kom med vores argumenter, så prellede det af på den nye socialdemokrat, der leder vores kommune, siger Per Møller.
Foruden Hjørring Kommune har Rebild Kommune fået lov at hæve skatten. De må hæve den, så de får yderligere 6,8 millioner kroner i kassen.
Hjørring Kommune havde i deres ansøgning til ministeriet ønsket, at de kunne hæve skatten, således de kunne skrabe 21,4 millioner kroner mere ind, mens Rebild Kommune havde søgt om 26,4 millioner kroner.