Ugen efter efterårsferien starter blæsende denne mandag med en frisk til hård vind, mens der ved kysterne formentlig er kulingsstyrke og kraftige vindstød.

Det fortæller TV 2 Vejrs meteorolog Lone Seir.

Et par enkelte byger kan det også blive til i løbet af dagen fordelt ud over den nordjyske landsdel, men det vil for det meste være tørt og overskyet.

Temperaturmæssigt vil det være ganske mildt for denne tid på året, hvor temperaturen vil ligge lige i underkanten af 15 grader det meste af dagen.

I løbet af eftermiddagen og aftenen vil vinden lægge sig en smule, og med de mange skyer på himlen, vil temperaturen formentlig også forblive tocifret ud på aftenen og natten.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Michelle Maria Langkilde har udskiftet penselstrøgene på et lærred med kommandoer på en computer.

Hun er en af de første kunstnere herhjemme, der kan præsentere en kunstudstilling udformet af kunstig intelligens.

Med AI-værktøjer ved hånden har hun brugt det sidste halve år for at kunne stå klar med sin udstilling. Ifølge Michelle Maria Langkilde er kunstig intelligens som hjælper ikke at sammenligne med, at det er nemt at udføre.

- Selvfølgelig kan man godt sætte sig ned, downloade nogle programmer og lave noget hurtigt, men at lave det konsistent i en form, der ligner det her. Det er noget, der tager lang tid, og som jeg har lagt meget energi i, siger hun.

Er det virkelig kunst?

Og kunstig intelligens i kunsten er da også et nyt syn i Danmark.

Alligevel har museumsdirektør på Nordjyllands Kystmuseum, Henrik Gjøde, budt udstillingen velkommen.

- Vi er her egentlig ikke for at bevare. Vi er her for at registrere forandringer, og kunstig intelligens er i den grad med til at forandre vores samfund i de her år, siger Henrik Gjøde.

Men kan man overhovedet kalde det for kunst, når det er AI, der har skabt det?

- Ja, fordi der har jo siddet en og styret de informationer, som har generet de billeder, der er her. Og så kan man selvfølgelig altid diskutere, hvad der er kunst. Men der har, selvom man ikke kan se det på resultatet, været en menneskelig hånd eller ånd bag det, vi ser her, siger museumsdirektøren.

Barndomsminder i moderne folder

Et af de værker, der har fået et stykke af Michelles ånd at mærke, er Klods Hans.

- I mit Klods Hans inspirerede værk tog jeg inspiration fra dengang, jeg kom til Frederikshavn, hvor tre af fiskegutterne tog mig under deres vinger, siger kunstneren Michelle Maria Langkilde.

Og det har stor betydning for hende, at hun kan præsentere sin udstilling i sin gamle hjemby.

- Det er heroppe, at jeg fik inspirationen til at starte op igen og gå ind i nogle af de her verdener, siger hun.

Siden han var 12 år gammel, har Jesper Bjerregaard dyrket kartofler på St. Vildmosegaard lidt udenfor Aabybro.

Og det er et marked, som der engang var gang i. Men ikke længere.

For han er ved at være en af de få kartoffelavlere, som fortsat dyrker spisekartofler på sine marker.

- Jeg har været med til at dyrke kartofler siden jeg var 12 år sammen med mine forældre. Og det er jo spisekartofler, som vi er rigtigt gode til at lave her i Vildmosen, siger Jesper Bjerregaard.

Industrikartoflen tager over

Det er i stedet en anden kartoffel, der ikke kan bruges i en cremet kartoffelmos eller til at brase på panden, der nu vinder indpas hos avlerne.

For mens der i 2004 blev dyrket spisekartofler på 16.578 hektar, er det i år blot 5.648 hektar ifølge Danmarks Statistik.

Og i samme periode er dyrkningen af industrikartofler steget med over 250 procent.

- Det er fordi, at de kan tjene flere penge på dem. Det er helt simpelt, det er derfor, lyder det fra Jesper Bjerregaard.

Industrikartofler dyrkes til at sælge til industrien, hvor de blandt andet bruges til kartoffelmel og stivelse.

Hvert år avler de omkring otte millioner kartofler på St. Vildmosegaard, som både sælges til butikker, til catering og til de lokale.

Men spørger man Jesper Bjerregaard, om han kunne overveje at tage springet til at dyrke de værdifulde industrikartofler, falder svaret prompte:

- Nej. Vi har jo vores luksusbrand, og det er det, vi er gode til.

Ikke tid til kartofler

Men det er ikke kun kartoffelavlerne, der ikke længere satser på spisekartoflen. Nordjyderne har nemlig vendt den traditionsrige spise ryggen.

Nye tal fra Coop viser, at der kun er kartofler på 26 procent af nordjydernes aftensmadstallerknerne. På landsplan er det kun 24 procent.

Til sammenligning var der kartofler på 35 procent af aftensmadstallerknerne i 2010.

- Det er for ringe, at der ikke er flere, der spiser kartofler, for det indeholder jo en masse vitaminer, påpeger Ulla Jørgensen fra Aabybro.

Men for Benno Thomsen og Peder Dam Pedersen er det tid, der får dem til at fravælge den historisk folkekære grøntsag ryggen.

- Det er jo meget nemmere med andet, for kartofler skal både handles ind og skrælles, lyder det fra Peder Dam Pedersen.

- Når vi lægger madplan, handler det om, at vi skal have noget hurtigt. Det skal være nemt at lave mad, følger Benno Thomsen op.

Lige ved og næsten.

Det må være følelsen hos de rød- og hvidstribede efter de på Aalborg Portland Park tog i mod Randers søndag.

For i en kamp, der bød på mange og store chancer for at komme på måltavlen for begge hold, måtte AaB se sig slået af Randers 0-2.

Modsat AaB formåede Randers nemlig at score på de straffespark, som de blev tildelt efter et VAR-tjek i 63. minut og 95. minut.

AaB blev tildelt et straffespark i 87. minut, som Mathias Jørgensen brændte.

Se stillingen i Superligaen her.

Hvert år koster det Region Nordjylland ni millioner kroner, når nordjyske fødende kvinder vælger at føde deres børn på hospitaler udenfor regionens grænser.

Derfor afsættes der nu fire millioner kroner til at gøre det mere attraktivt for fødende at vælge Aalborg Universitetshospital til, når de vælger, hvor de vil føde.

- Først skal vi blive klogere på, hvad det er, de fødende vil, og så skulle vi jo gerne kunne lave nogle tiltag, der er noget kvalitet og tryghed i, lyder det fra Jørgen Rørbæk Henriksen (S), der er næstformand i regionens sundhedsudvalg.

Det er cirka 300 nordjyske børn, der hvert år fødes udenfor regionen, og det er særligt dem, der bor ved den sydlige regionsgrænse, der istedet for at føde på Aalborg Sygehus Nord vælger at føde på hospitaler i Viborg og Randers, der ligger i Region Midtjylland.

Til sammenligning er det kun 20-30 fødsler om året, hvor udefrakommende forældre føder deres børn på et hospital i Nordjylland.

30.000 kroner for hver fødsel

Det betyder, at gynækologisk-obstetrisk-afdelingen på Aalborg Universitetshospital hver gang skal betale 30.000 kroner til naboregionen, når de tager sig af fødslen af en nordjysk baby. Det løber samlet op i ni millioner kroner. 

- Vi startede jo her først på året med at lave nogle udvalgte områder, hvor vi kunne se, at vi kunne trække en besparelse hjem. Og der var fødeområdet en af de ting, som vi kan spare mange penge på. Man har prøvet lidt, men det var åbenbart ikke nok. Så nu skal vi blive klogere på, hvad der skal til for, at vi kan få dem hjem, siger næstformanden.

Det er nemlig ikke første gang, at Region Nordjylland lægger sig i selen for at få de fødende nordjyske kvinder hjem til regionen. I juni lancerede man et 'ja tak'-tilbud på fødsler for gravide i Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner.

Her blev gravide kvinder blandt andet tilbudt enestue, online ammeundervisning og gratis p-tilladelse.

Hvad de fire millioner mere konkret skal gå til, vides dog ikke endnu.

- Det kunne eventuelt være, at man laver sådan nogle kendte jordemoderordninger, så de fødende, kender deres jordemoder ved fødslen Det kunne være et af grebene. Men vi må prøve at se, om vi kan blive klogere på, hvad der ellers skal til, slutter Jørgen Rørbæk Henriksen.