Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ni mænd døde i RF2 forlis - nu laver lokale Christian film om tiden efter

Ny biograffilm om det tragiske dobbelte skibsforlis, der tilbage i 1981 ramte Hirtshals, er på vej. Ni mænd omkom i forbindelse med forliset. Deriblandt en af instruktørens familiemedlemmer.

Christian Andersen er 36 år og født og opvokset i Hirtshals. 

I dag bor han i Aarhus og arbejder som filminstruktør.

Næste forår er han klar med en ny film, og det er i høj grad hans egen barndom og ungdom, der er i fokus i filmen, som lige nu optages i Hirtshals.

"Synkefri" hedder filmen.

En film, der tager udgangspunkt i de tragiske begivenheder, der fandt sted natten til 1. december 1981.

Optagelserne til biograffilmen Synkefri er i gang i Hirtshals. Foto: Henriette Maj Pedersen

Ni mennesker mistede livet

De fleste fiskefartøjer havde denne aften søgt ly i havnen på grund af en voldsom storm med blæst på 20 meter i sekundet - direkte fra nordøst. På havet betød det, at der var så høje bølger, at toppen af bølgen væltede over, og de store skumsprøjt påvirkede sigtbarheden i vandet. 

Fiskekutteren Hanne Dorte var på vej i land, men under de ekstreme forhold forliste kutteren under indsejlingen til havnen. 

I forsøget på at finde overlevende sejlede redningsbåden RF2 ud.  

Det værst tænkelige skete. RF2 fik en forkert sø, der vendte fartøjet 180 grader, og under ulykkelige og uheldige omstændigheder blev den liggende med bunden i vejret.

De tre fiskere ombord på kutteren Hanne Dorte mistede livet, det samme gjorde seks redningsfolk på RF2.

Havarikommissionen mente i første omgang, at RF2 forliset skyldtes dårlig manøvre. Senere ændrede man det til kritik af selve redningsbåden.

Ni familier fra Hirtshals mistede den nat en far eller en mand.

Hele byen blev ramt af sorg. 

Optagelserne til biograffilmen Synkefri er i gang i Hirtshals. Foto: Henriette Maj Pedersen

Kritik af filmen på forhånd

I dag er forliset en mørk fortid for de fleste i byen, og en tragedie som flere lokale ikke mener, man skal ruske op i. 

Slet ikke med en biograffilm.

Christian Andersen er tilbage i hjembyen. Og han kender kritikken. 

- Jeg har en stor ydmyghed omkring det at være tilbage og lave filmen. Ydmyghed ikke mindst overfor de efterladte. Og det er vigtigt for mig at sige, at det er ikke en film, der handler om det, der skete på havet. Det ønsker jeg ikke at gøre stort, for ingen ved, hvad der skete derude, fortæller Christian Andersen og tilføjer:

- Det, der personligt driver mig, er, at lave film om, hvor jeg kommer fra, hvad kommer jeg af, og hvilken betydning det har for mig, når jeg står og kigger op på fyret og ser, bølgerne slå ind. Det at stå der og kigge ud og vente på ens far kommer hjem. Den længsel og det afsavn kender jeg, da min far i mange år var fisker. Fiskeriet var en livsåre, og det var en god tid med fremdrift og udvikling i byen, og det er også den historie, jeg vil fortælle med filmen.

Budskabet i filmen er, at selv om man bliver ramt af kæmpe sorg, så kan man komme videre.

Christian Andersen, filminstruktør

Født fem år efter forlis

Christian Andersen er født fem år efter forliset ved indsejlingen til Hirtshals Havn, men tragedien ramte også hans familie. 

Hans mor var gift med en af de omkomne og han efterlod sig også to sønner; Christian Andersens ældre brødre.

- I hverdagen var det ikke noget, vi snakkede om, men noget der lå latent. Der var en kollektiv bevidsthed om, hvad der skete, og jo ældre jeg er blevet, jo mere kan jeg forstå, hvordan det har formet hele byen. Da ulykken sker var byen et sted og efter, var den et andet, som jeg oplever det, fortæller Christian Andersen.

Optagelserne til biograffilmen Synkefri er i gang i Hirtshals. Foto: Henriette Maj Pedersen

Personerne i filmen er fiktive, men inspireret af virkeligheden og her er særligt kvinderne i fokus.

- Jeg føler virkelig, at kvinderne udgør en rygrad i det her samfund i den by, jeg kommer fra, fortæller Christian Andersen og tilføjer, at det ofte er fiskerne, der er blevet portrætteret, mens han har haft lyst til at have fokus på dem, der blev hjemme, når fiskerne tog på havet.

Filmen hedder Synkefri, for i virkeligheden er det hele samfundet, der er synkefri

Christian Andersen, filminstruktør

- Og det var kvinderne. Det var dem, der stod med rigtigt meget selv, når mændene sejlede ud, siger han. 

I filmen ser man Hirtshals i 1980'erne med en ung mands øjne. I hovedrollen er skuespiller Sylvester Espersen Byder, hvis mor og mors familie stammer fra Hirtshals. Det er ham, der spiller Henrik, som på mange måder minder om instruktøren selv.

I hovedrollen er skuespiller Sylvester Espersen Byder, hvis mor og mors familie stammer fra Hirtshals. Det er ham, der spiller Henrik, som på mange måder minder om instruktøren selv. Foto: Henriette Maj Pedersen

- Der er rigtigt meget fra min egen ungdom, de samme klubværelser vi var i,  og de samme steder, som vi rendte rundt. Vi har forsøgt at genskabe det hele, for at se verden gennem den unge mand fra dengang, fortæller Christian Andersen.

Omdrejningspunktet er tragedien, der rammer på havet. 

Og det chok som Hirtshals får. Ikke mindst fordi, man var blevet fortalt, at redningsbåden RF2, der skulle redde fiskerne, var synkefri.

-  Budskabet i filmen er, at selv om man bliver ramt af kæmpe sorg, så kan man komme videre. Det gjorde Hirtshals. Hirtshals er kommet videre måske på sin egen tavse måde og uden at tage æren for det. Det, synes jeg, er utroligt smukt. Det er også derfor, filmen hedder Synkefri. For i virkeligheden er det hele samfundet, der er synkefri, lyder det fra Christian Andersen.

Christian Andersen er 36 år og født og opvokset i Hirtshals. I dag bor han i Aarhus og arbejder som filminstruktør. Næste forår er han klar med en ny film, og det er i høj grad hans egen barndom og ungdom, der er i fokus i filmen, som lige nu optages i Hirtshals. Synkefri hedder filmen. En film, der tager udgangspunkt i de tragiske begivenheder, der fandt sted natten til 1. december 1981. Foto: Henriette Maj Pedersen

Filmen er støttet af blandt andet Den Vestdanske Filmpulje, Hirtshals Havn og Hjørring Kommune, og filmen klar i de danske biografer næste forår.

TV2 Nord har tidligere bragt dokumentarudsendelse om RF2s forlis - se eller gense den her:


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.