Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mor i stort dilemma efter søns ubehagelige oplevelse i Fårup Sommerland

Femårige Milo Toldbod Rudbæk elsker det sus, det giver i maven, når han prøver rutsjebaner.

- Her var der et fællesskab, han var en del af ligesom alle andre børn, men nu bliver det også taget fra ham, lyder det fra moren.

Der er kørestoleramper til forlystelserne, og gæster med et handicap kan få et såkaldt 'vis-hensyn-kort', så de slipper for at stå i kø.  Alligevel er det ikke alle handicappede, der er velkomne i forlystelserne i Fårup Sommerland.

Noget som Camilla Toldbods femårige søn har mærket på egen krop. 

Camilla Toldbods søn har sygdommen cerebral parese, som har den konsekvens, at han ikke kan gå eller kravle. 

Det blev også udslagsgivende, da han mandag ville op at prøve rutsjebanen Saven i Fårup Sommerland. En rutsjebane som den fem årige Milo Toldbod Rudbæk har prøvet mange gange før. 

Her er Milo Toldbod Rudbæk oppe i rutsjebanen Mine-Expressen i Fårup Sommerland.

Men denne gang blev han afvist af personalet, fordi han ikke er i stand til at evakuere sig selv i tilfælde af, at der sker en teknisk fejl på rustjebanen.

- Det var et stort nederlag for ham. Han er meget bevidst om, de ting han ikke kan. Eksempelvis når han ser andre børn ude at cykle. Her var der et fællesskab, han var en del af ligesom alle andre børn, men nu bliver det også taget fra ham. Det er uretfærdigt, siger Camilla Toldbod.

Sikkerheden er på tværs

Camilla Toldbod har skrevet til Fårup Sommerland om hændelsen og får i en besked tilbage at vide, at der et en sikkerhedsforanstaltning, der er årsagen til afvisningen.

- Jeg forstår udmærket godt, at der skal være sikkerhed. Jeg forstår ikke, at man ikke kan have en slags sele ligesom, hvis man er ude at klatre, og at han så kunne blive hejst ned i tilfælde af, at folk skal evakueres. For os virker det så simpelt at finde en løsning, fortæller moren.

Det var det svar, Camilla Toldbod modtog fra Fårup Sommerland.

Men det er nemmere sagt end gjort ifølge den administrerende direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen.

- Så vidt jeg ved, er der ikke opfundet en lift, der kan evakuere folk ned fra rutsjebaner i højden. Det er ikke kun gæstens sikkerhed, vi skal tænke på, det er også medarbejdernes. I sådan en situation hvor nogen skal evakueres, er der i forvejen meget at tænke på, siger Niels Jørgen Jensen og tilføjer:

- Det er nogle regler, der er fastsat efter mange års dialog med vores parkforening Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark. Vi har et regelsæt, der ligner hinanden. Det er essensen af mange års erfaring.

Sikkerhedsregler i Fårup Sommerland

Vær venligst opmærksom på de særlige sikkerhedsregler, der gælder for Orkanen, Falken, Flagermusen, Lynet, Mine-Expressen, Træstammerne, Saven og Fønix:

  • Forlystelsernes udgang kan benyttes for lettere adgang til attraktionen.

  • En hjælper eller pårørende (over 18 år) SKAL ledsage den handicappede under turen.

  • Den handicappede SKAL selv kunne stå af og på vognen ved egen hjælp.

  • Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt for handicappede at benytte ovennævnte forlystelser, hvis de ikke selv har mulighed for at bjærge sig ud ved driftsstop.

  • Vi gør opmærksom på, at man ved driftstop kan komme til at sidde i vognene/toget i en længere periode, inden man er nede igen. Den handicappede SKAL have gjort sig klart, at de kan håndtere en sådan situation.

  • Vi gør opmærksom på, at restriktioner på skiltningen ved forlystelserne skal overholdes. 

Den administrerende direktør ved ikke, hvorfor det først er nu, at reglerne er blevet håndhævet overfor den femårige.

Det er et nederlag for Milo Toldbod Rudbæk, at han ikke længere kan prøve alle forlystelser i Fårup Sommerland.

Har ikke fortalt det til søn endnu

Camilla Toldbod Jensen har endnu ikke fortalt sin søn, at det er permanent, at han ikke længere er velkommen i visse forlystelser i Fårup Sommerland. Hun ved ikke, hvordan hun skal sige det.

- Skal man være ærlig og sige, at det er fordi, at han ikke er som alle andre børn, eller skal man finde på noget helt andet. Det vil være et stort nederlag for ham, siger Camilla Toldbod. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.