Mandlig bilist uden for livsfare, efter tog påkørte hans bil i Hirtshals
En peronbil blev onsdag kort efter klokken 16 påkørt af toget i en jernbaneoverskæring på Søndergade i Hirtshals.
Årsagen til ulykken i jernbaneoverskæringen i Hirtshals er endnu ikke endelig fastlagt, fortæller politiet, der sammen med Haverikommissionen og en bilinspektør afsluttede undersøgelserne af ulykkesstedet onsdag aften.
En 35-årig mandlig bilist fra lokalområdet blev onsdag kort efter klokken 16 påkørt af et tog i den bevogtede jernbaneoverskæring på Søndergade i Hirtshals.
Mandens præcise skader kender politiet ikke, men han er uden for livsfare, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard.
Haverikommisionen, bilinspektør og politi afsluttede undersøgelsen af ulykkesstedet kort før klokken 20, men det er endnu uvist, hvornår den endelige konklussion om årsagen til ulykken ligger klar.
Bent Højgaard bekræfter, der har været tekniske problemer med bom og signalanlæg på Søndergade, og at der i den forbindelse har været teknikere i arbejde ved overkørslen tirsdag.
- Men vi kan ikke uden videre konkludere, der er en sammenhæng med dette. Det må konklussionen på de tekniske undersøgelse vise, siger han.
Havarikommission, bilinspektør og politi er nu færdige med undersøgelserne Søndergade 98, Hirtshals, hvor tog havde påkørt bil. Trafikken kører nu normalt. #Vagtchefen
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) July 14, 2021